|
=== Første handlinger ===
Vilhelm blev i England efter sin kroning og forsøgte at forene de indfødte stormænd. De resterendeoverlevende jarler, Edwin (af Mercia), Morcar (af Northumbria), og [[Waltheof, jarl af Northumbria|Waltheof]] (af Northampton), fik bekræftetsikret deres landområder og titler.<ref name=Huscroft138 /> Waltheof blev gift med Vilhelms niece Judith, datter Adelaide,<ref name=Douglas423>Douglas ''William the Conqueror'' p. 423</ref> der blev foreslået et ægteskab mellem Edwin og en af Vilhelms døtre. Edgar Ætheling har tilsyneladende også fået landområder. EklastiskeKirkens områder bibeholdtbeholdt de samme biskopperbiskopperne som før invasionen, inklusivemed den ikke-kanoniske Stigand.<ref name=Huscroft138 /> Harold og hans brødres familier mistede dog deres landjord, og det samme gjorde andre, der havde kæmpet mod Vilhelm ved Hastings.<ref name=Carpenter75 /> I marts var Vilhelm sikker nok til at kunne vende tilbage til Normandiet, men han tog Stigand, Morcar, Edwin, Edgar og Waltheof med sig. Han efterlodoverlod sin halvbror Odo, biskoppenbiskop af Bayeux, med styret af England samt en anden inflydelsesrig støtte, [[William FitzOsbern, 1. jarl af Hereford|William FitzOsbern]], der var søn af hans tidligere værge.<ref name=Huscroft138 /> Begge mænd fik også et jarldømme; FitzOsbern modtog Hereford (eller Wessex) og Odo fik Kent.<ref name=DNB /> SelvomSelv om han indsatte normannere til det overordnede styre, så bibeholdt han mange af de oprindelige engelske [[Sheriff (England)|sheriff]]er.<ref name=Carpenter75>Carpenter ''Struggle for Mastery'' pp. 75–76</ref> Da han kom til Normandiet drog den nye engelske konge til Rouen og [[Abtei Fécamp]],<ref name=Huscroft138>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 138–139</ref> og han deltog i indvielsen af nye kirker ved to normanniske klostre.<ref name=DNB />
Mens Vilhelm var i Normandiet, invaderede hans tidligere allierede [[Eustace 2., greve af Boulogne|Eustace]], [[greve af Boulogne]], ved Dover, men blev slået tilbage. Den engelske modstand var også begyndt med [[Eadric den Vilde]] angreb [[Hereford]], og der var oprør i [[Exeter]], hvor Harolds mor Gytha var centrum for modstanden.<ref name=Ruling57 /> FitzOsbern og Odo fandt det vanskeligt at kontrollere den indfødte befolkningbefolkningen og gik i gang med at opføre en række borge for at fastholde grebet om kongeriget.<ref name=DNB /> Vilhelm vendte tilbage til England i december 1067 og marcherede mod Exeter, som han belejrede. Byen holdt ud i 18 dage, og efter den var faldetderefter opførte Vilhelm en borg for at sikre sinsig kontrol. Harolds sønner plyndrede i mellemtiden i Sydvestengland fra en base i [[Irland]]. deres tropper gik i land nær [[Bristol]], men, men de blev besejret af [[Eadnoth Konstablen|Eadnoth]]. Ved påske var Vilhelm i Winchester, hvor han snart efter fik følgeskab af sin kone, Matilda, som blev kronet i maj 1068.<ref name=Ruling57>Huscroft ''Ruling England'' pp. 57–58</ref>
=== Engelsk modstand ===
|
