Holbæk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
+Kilde, Holbæk Have
sprogret
Linje 40:
}}
[[Fil:Holbæk.jpg|alt=drone foto fra freesky.dk|thumb|Drone foto fra freesky.dk]]
'''Holbæk''' er en by beliggende på [[Nordvestsjælland]], ca. 60 kilometerkm fra [[København]]. Med sine {{vis indbyggere DK|316-10487}} er den Nordvestsjællands største by. Byen er hovedby i [[Holbæk Kommune]] og tilhører [[Region Sjælland]]. Holbæk er vokset op omkring det tidligere [[Holbæk Slot]], der blev grundlagt i [[1236]] af [[Valdemar Sejr]], og byen fik købstadsrettigheder i 1286. Om navnet er der to teorier: Enten er det en omskrivning af "Den hule bæk", refererende til den bæk der i middelalderen løb gennem byen, eller også er det "Den hellige bæk". FaktiskUdløbet findes udløbet af en lille bæk vest for havnen med navnet ''Hulbæk''.
 
Holbæk har trafikale forbindelsertrafikforbindelser til [[København]] og [[Roskilde]] via [[Holbækmotorvejen|motorvej]] og [[Nordvestbanen|jernbane]], hvorfor en stor del af byens erhvervsaktive er beskæftiget uden for kommunen. Byens opland findes primært i [[Odsherred]], hvortil der også føres en jernbane, ''[[Odsherredsbanen]]'', med endestationer i Holbæk og [[Nykøbing Sjælland]]. Indtil starten af 1960'erne var Holbæks udstrækning syd for jernbanen stærkt begrænset, men ekspansion af både boliger og erhverv har strakt byen over de sydlige marker. Siden 1980'erne har Holbæk været en af de hurtigst voksende større byer i Danmark, og byen var blandt de fem hurtigst voksende i 2000'erne.<ref>[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 Statistikbanken<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
 
== Historie ==
 
=== Oprindelse ===
Holbæk menes at være opstået af to små byer, der lå ved og havde navn efter de to bække Holbæk og Labæk. Den første vest, den anden øst for det bakkedrag, hvorpå den senere bybyen ligger. Labæk skal oprindelig have været den betydeligste, men efterhånden forsvandt den og gik helt op i den anden, Holbæk, da der her var opstået en større gård og senere et befæstet slot. Holbæk nævnes, så vidt vides, første gang 1199 i et gavebrev af biskop [[Absalon]], hvorvedhvori han giver [[Sorø Kloster]] gården (''curiam'') Holbæk med de til den hørende fire små byer Metheløse (Merløse), Grubethorp (Krojerup i [[Sønder Jernløse Sogn]]), Thostethorp (Tostrup i [[Tveje Merløse Sogn|Merløse Sogn]]) og Ulfsthorp (en senere forsvundet landsby, der lå i Aagerup eller Tølløse Sogn, og som endnu nævnes 1370). Sorø Kloster har dog vist snart afhændet gården til [[Ringsted Kloster]], thi 1231 solgte abbeden i dette kloster et stort stykke jord her til [[Valdemar Sejr]], der skal have anlagt og befæstet Holbæk Slot vest for byen (ved Strandporten), hvor stranden vist nok oprindeligt har gåetgik helt ind til dens volde. Fra den tid begynder vel egentlig Holbæks betydning som by.
 
=== Middelalderen ===
Linje 53:
I processen mellem [[Christoffer 1.|Christoffer I]] og [[ærkebiskop]] [[Jakob Erlandsen]] klager ærkebiskoppen over, at borgerne i Holbæk have dræbt Asser præst, slæbt ham igennem byen til rådhuset og begravet ham i hedensk jord, uden at grunden til denne fremfærd nævnes. I anden halvdel af det 13. århundrede fik byen et [[Sortebrødre]]kloster, og [[1286]] skal [[Erik Menved]] have givet Holbæk en stadsret, som blev fornyet og udvidet 1549 og mange gange er bleven stadfæstet, således 1443, da byen tillige fik toldfrihed overalt i Danmark undtagen på [[Skanør]], [[Falsterbo]] og andre sildelejer om efteråret, 1454, 1502 og 1506, 1534 af grev Christoffer i [[Grevens Fejde]], 1562, 1598, 1648, 1672, 1714, 1737 og 1746.<ref name="Trap 1898 380">[http://runeberg.org/trap/3-2/0402.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 380]</ref>
 
Sortebrødreklosteret blev stiftet 1269 eller vel snarere 1275; 1276 indviede Roskildebispen Peder Bang klosterets kirkegård. I 1287 brændte klosteret sammen med byen, og da [[kongemorderne]] hærgede Holbæk 1229, er klosteret sikkert heller ikke gået fri. I 1323 lod [[Christoffer 2.|Christoffer II]] klosterkirken opføre, vistnok efter en brand, og samme år indviedes den af Børglumbispen. Dronning [[Dorothea af Brandenburg|Dorothea]] skænkede 1456 munkene en større pengesum, for at de skulle læse [[Messe (gudstjeneste)|messer]] over hende, og i testamenter betænktes de af og til med gaver. Ikke desto mindre var de ved reformationen så fattige, at de 1535 måtte forlade klosteret og overlade det med grev Christoffers samtykke til byen. Kort efter tog [[Christian 3.|Christian III]] det vel i besiddelse i den hensigt at bruge det til forbedring af Holbæk Slot, men 1536 kom det atter i borgernes eje. Det var et Komplekskompleks af tre (måske 4), under rette vinkler sammenstødende fløje. I den vestre fløj havde efter reformationen byens [[latinskole]] lokale indtil sin ophævelse 1740, og her boede også rektoren (den næstsidste rektor var Torkil Baden, død 1732); der efter fik den danske skole plads her. Kirken, der udgjorde den nordre fløj, blev nedbrudt 1869. Har klostergården oprindelig også været lukket mod øst, må fløjen her tidlig være forsvunden, da den ikke findes på byplanen i [[Atlas Danicus|Resens Atlas]] 1670. Til Holbæk har vistnok hørt en [[Sankt Jørgensgård]] for spedalske.<ref name="Trap 1898 381">[http://runeberg.org/trap/3-2/0403.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 381]</ref>
 
Holbæk havde foruden klosterkirken sin egen sognekirke, helliget [[Sankt Nicolaus]]. Den skal have stået på Algadens søndre side (hjørnet af Nygade) på det sted, hvor amtstuegården ved begyndelsen af det 19. århundrede lå (den blev udparcelleret 1846, og dens store, smukke have gav for en del plads til et stort dampbrænderi), og ved gravning i det omkringliggende terræn, navnlig nord for gaden, har man fundet en mængde menneskeben, et bevis på, at kirkegården har været temmelig stor. Efter reformationen stod kirken øde og forfaldt efterhånden mere og mere, hvorfor [[Frederik 2.|Frederik II]] i 1573 skænkede såvel den som pladsen, hvorpå den stod, til lensmanden på Holbæk Slot, Christoffer v. Festenberg (Pax) med tilladelse til, at han måtte nedbryde den og anvende materialet, som han selv ville. I dens sted blev klosterkirken byens sognekirke.<ref name="Trap 1898 381"/>
 
Holbæk havde flere gange været hjemsøgt af ildebrand, blandt andet 1513 (og vist også 1560, da det bliver befalet borgerne at ombytte stråtagene med teglhængte tage).
Linje 223:
Holbæk Havneby er et bygningkompleks på den tidligere Silvan-grund i Kanalstræde og indeholder en blanding af ejer- og lejeboliger samt butikker, restaurant/food market, arbejdende værksteder, m.m. Projektet indeholder også en havneplads, der bliver forbundet til Krags Brygge på Holbæk ny havn med en kommende bro over kanalen.
 
Holbæk Sportsby er et projekt som er blevet til i samarbejde mellem byens idrætsforeninger og Holbæk Kommune. Stort set alle byens idrætsfaciliteter er blevet samlet i en ny idrætsby, der er opført som barmarksprojekt ved Omfartsvejen syd for Holbæk. Byggeriet blev påbegyndt i september 2016 og, den blev indviet den 21. juni 2019. Området indeholder bl.a. svømmecenter, multihal, tennishal, badmintonhal, squashbaner, sundhedscenter, fitnesscenter, fodboldstadion, café og en lang række udendørs anlæg til bl.a. tennis, padeltennis, atletik, mountainbike, o.lign. Det er planen, at der skal udvikles en helt ny bydel med boligbyggeri i området omkring sportsbyen.{{kilde mangler|dato=januar 2020}}
 
På Holbæk Havn har [[AP Pension]] opført et højhus i 17 etager (55 meter) med 60 boliger, som stod færdigtfærdig i december 2019. Holbæk Fjordtårn, som højhuset hedder, er tegnet af Juul-Frost Arkitekter og er den højeste boligejendom i [[Region Sjælland]].{{kilde mangler|dato=januar 2020}}
 
[[File:Holbæk Fjordtårn.jpg|thumb|Holbæk Fjordtårn i mørke.]]
 
Af andre væsentlige byggeprojekter i Holbæk by bør også nævneser den tidligere slagterigrund på Vølundsvej, hvor opførelsen af 243 lejeboliger i tre etaper er i gang. Boligerne har forskellig størrelse og 1. etape, som stod færdig i november 2018, er opført i tre 5-etagers blokke.
 
De tidligere idrætsarealer i Holbæk Have, hvis funktion nu er udflyttet til Holbæk Sportsby, er blevet opkøbt af FB Gruppen A/S, som i perioden 2021-2031 vil opføre et nyt boligområde med ca. 1.000 nye, blandede boliger. Den samlede anlægssum bliver på ca. 2,5 mia. kr. og dermed bliver det en af de største investeringer i Holbæk Kommune.<ref>[https://holbaek.dk/nyheder-og-presse/nyheder/by-og-landskab/2019/holbaek-have Holbæk Kommune: Nyt, spændende boligprojekt på vej i Holbæk Have]</ref>
 
I den østligste del af Holbæk Have opfører Midtsjællands Boligselskab 96 almene boliger fra to til 10 etager på den grund der tidligere husede Brunhøjskolen.{{kilde mangler|dato=januar 2020}}
Linje 284:
 
== Uddannelse ==
Byen huser i dag adskillige kommunale og private uddannelsesinstitutioner, [[Stenhus Gymnasium og HF]], handelsskole, teknisk skole, sygeplejeskeuddannelsesygeplejerskeuddannelse, finansøkonomuddannelse, kunsthøjskole og landets eneste glarmesterskole.
 
=== Folkeskoler og privatskoler i Holbæk ===
Linje 324:
=== Tidligere videregående uddannelse ===
 
* 1960-2014 fandtes [[Holbæk Seminarium]], som udbød professionbacheloruddannelseprofessionsbacheloruddannelse til folkeskolelærer og pædagog.
 
== Kultur ==