|
}}
'''Slaget ved Hastings''' fandt sted [[14. oktober]] [[1066]] ved byen [[Hastings]] i [[Sussex]] i det sydøstlige [[England]] og var det afgørende slag i den [[Normannerne|normanniske]] erobring af England. Modstanderne i denne konflikt var på den ene side den [[Angelsakser|angelsaksiske]] konge [[Harold Godwinson]] og på den anden hertug [[Vilhelm af Normandiet]]. Baggrunden for konflikten skal søges i tronstridighederne efter den tidlige engelske konge [[Edward Bekenderen]]s død ([[1042]] – 1066). Den barnløse Edward havdevar i [[1050'erne]] muligvis kommet for skade at love hertug Vilhelm kronen efter sin død, og dettedet skulle endvidere være blevet bekræftet af kongens jarl Harold Godwinson (kongens jarl) på kongens vegne på en diplomatisk mission i [[1064]]. På sit dødsleje bød kong Edward imidlertid Harold Godwinson kronen, og støttet af flere angelsaksiske stormænd lod handenne sig krone i 1066. Imidlertid sad han ikke sikkert på tronen, og allerede i september 1066 angreb den norske kongekong [[Harald Hårderåde]] ham. Harold slog ham tilbage i [[slaget ved Stamford Bridge]] ikke så langt fra [[York]], den norske konge. Harald Hårderåde faldt, og dermed faldt styringen af vikingernes kamp til jorden. Vikingerne tabte kampen stort. Kun 23 vikingeskibe var nødvendignok fortil at få de få vikinger sejlet returvikingerne til Norge. Samtidig kom forlydender til Harold om, at Vilhelms normannerenormanner var gået i land i Sydengland, for at Vilhelm kunne tilbageerobreerobre sit legitime arvegods. Harold ilede da på yderst kort tid tværs gennem England, soldaterne travede godt: 400 kilometerkm i løbet afpå kun 13 dage og mødte den normanniske hær ved Hastings.
== Den normanniske landgang ==
[[Fil:Tapestry by unknown weaver - The Bayeux Tapestry (detail) - WGA24172.jpg|thumb|Opførelsen af Hastings Castle afbildet på [[Bayeux-tapetet]].]]
Skønt Harolds hær havde lidt tab i opgøret med nordmændene, påbegyndte han en ilmarch mod syd og samlede alt, hvad han kunne, af mandskab og våben. Først den [[14. oktober]] mødte han de normanniske hærstyrker efter 13 dages march, en enorm udfordring at flytte en hel hær godt 400 kilometerkm på så kort tid.
Hertug Vilhelm spildte heller ikke sin tid. Hans hær havde ikke mødt modstand ved landgangen; men det betød ikke, at den ikke ville kommetiden. Den normanniske historiker [[Vilhelm af Poitiers]] beretter, at Vilhelm overtog forsvarsskanserneforsvars[[skanser]]ne i [[Pevensey Castle|Pevensey]] og i [[Hastings Castle|Hastings]]. På [[Bayeux-tapetet]] vises en sceneviser, hvorhvordan Vilhelms mænd laderopkaster en borg opkaste, og det er sandsynligt, at Vilhelm har ladet de engelske borge forstærke. På [[Bayeux-tapetet]] ser vi desuden en scene, hvorhvordan Vilhelms mænd hærger omegnen for at samle proviant. Om morgenenMorgenen den 14. oktober 1066 modtog hertug Vilhelm efterretningerefterretning om, at kong Harolds hær dagen før var nået til [[Senlac Hill – et område]] lige syd for, hvor landsbyen Battle ligger i dag – hvorefter Vilhelm gav ordre til opbrud. DeHan mødte da også den engelske hær, der havde taget opstilling på bakkedraget lige syd for Battle.
== Hærenes sammensætning og struktur ==
Den engelske hær var nået frem efter 13 dages march endeligt nået fremdage. Harold havde på vejen forsøgt at skrabe flere mænd sammen. Hans brødre [[Gyrth]] og [[Leofwine]] havde sluttet sig til ham. Derudover havde Harold skaffet sig en del [[lejetropper]] blandt andet fra Danmark.
=== Den engelske hær under Harold ===
Harolds hær var en angelsaksisk [[fodfolk]]shær.
Harolds elitetropper var de angelsaksiske [[huskarle]]. DetteDet brynjeklædte [[infanteri]] bevæbnet med økser var veldisciplineretdisciplineret og erfarent. Hovedparten af Harolds hær har imidlertid beståetbestod af [[fyrd]]en, en militær enhedmilitærenhed oprettet af den angelsaksiske kongekong [[Alfred den Store]] i [[800-tallet]]. Fyrden bestod af udskrevne bønder, der næppe var veludstyrede og veltrænede som huskarlene, men som alligevel ydede en værdig modstand.
Siden hæren kun bestod af fodfolk, har den været yderst immobil i kampens hede, og Harold valgte at tage opstilling på et højdedrag. Mændene stod tæt samlet og har dannet en vældig [[skjoldmur]]. Harold stod midtfor med huskarlene omkring sig og med fyrden på flankerne. Alle mændene fik ordre til at holde positionen og på ingen måde drage ned fra bakkedraget for på det åbne land at møde normannerne.
Harolds hærstyrkerhær menes at have været på størrelse med Vilhelms – nok lidt mindre – men et sted i omegnen af 7.000-9.000 mand.
=== Normannernes hær under Vilhelm ===
Da normannerne nåede frem til slagmarken, var hæren delt i tre mindre enheder.:
* CenterenhedenCentrum bestod af normannere under ledelse af hertug Vilhelm selv.
* Enheden, der beskyttede Vilhelms venstre flanke, bestod af soldater fra [[Bretagne]] under ledelse af Vilhelms svigersøn grev [[Alan Fergant]].
* Den højreHøjre flanke bestod af lejetropper fra forskellige egne af [[Frankrig]] og [[Flandern]] under ledelse af grev [[Eustace af Boulogne]].
[[Vilhelm af Poitiers]] beretter, at hærens forreste linje bestod af [[Bue (våben)|bue]]- og [[armbrøst]]skytter, anden linje af infanteri og tredje linje af rytterdelinger.
Det, som klart adskilte de to hære, var brugen af heste.
Angelsakserne brugte kun heste til at ''transportere'' sig til og fra slagmarken, mens hestene kun var til besvær under egentlige kamphandlingerkampen.
Normannerne kendte til kunsten at kæmpe fratil hesteryghest, og det menes, at normannerne havde fragtet omkring 2.000 heste over Kanalen fra Frankrig.
== Slaget ==
Selve slagetsSlagets gang er beskrevet i detaljer af [[Vilhelm af Poitiers]].
Først begyndte de normanniske bueskytter at affyre [[pil (våben)|pile]] mod englænderne med det resultat, at de fleste af dem fløj over fjenden eller satte sig fast i skjoldmuren.
Englænderne svarede igen med [[kastespyd]] og [[kastekølle]]r. Herefter lod Vilhelm sit infanteri angribe.
I den tumult, der fulgte, faldt hertug Vilhelm af sin hest. Han fik imidlertid hurtig erstattet sin hest,. men påPå det tidspunkt var meldingen om, at hertugen var faldet, begyndt at få konsekvenser for den normanniske hær, der straks begyndte at vige. Hertug Vilhelm skulle da efter sigende have kastet sig ind foran sine flygtende mænd, skubbet hjelmen tilbage og bekendtgjort, at han ikke var død, og at normannerne skulle sejre, da der ingen mulighed var for flugt.
Normannerne havde fra Frankrig lært og afprøvet en teknik, hvor de foregav at give op – og flygte. Modstanderne griner af dem, der flygter – og føler sig overmodige.
Hen under aftenen blev Vilhelms bueskytter atter sendt frem. De sigtede denne gang højere, så pilene faldt ned over englænderne fra oven. Denne regn af pile var næsten umulig at værne sig imod, og englænderne led svære tab.
Hermed kunne Vilhelm sætte sit sidste angreb ind. Jarlerne Gyrth og Leofwine var faldet, englænderne havde lidt store tab,. og tilTil sidst faldt kong Harold selv, efter at være blevet skudt i øjet med en pil.
Kampen havde da varet i omkring otte timer. De englændere, der endnu var i live, flygtede. Vilhelm stod tilbage som sejrherre; men også han havde lidt store tab.
Efter sejren blev de døde begravet. Kong Harolds lig blev identificeret og gravlagt, som det sømmer sig for en konge. På slagmarken lod hertug Vilhelm senere opføre et [[kloster]], som han havde lovet det inden kampen.
De normanniske tropperNormannerne drog videre på deres krigstogt, og [[juledag]] 1066 lod Vilhelm Erobreren sig krone som konge af England i [[Westminster Abbey|Westminster]] katedralen.
== Se også ==
| 