Dagbladet Information: Forskelle mellem versioner

En række markante journalister og skribenter har tegnet og tegner avisen, der til forskellige tider lægger særlig stor vægt på udvalgte emner inden for inden- og udenrigspolitik, uddannelse, ligestilling og kultur m.m.. Bladet er præget af de individualister, der med deres særlige kompetencer, præferencer og personlige blik på stofområderne skriver i den.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Befrielsesnatten mellem 4. og 5. maj 1945 trængte modstandsgruppen bag Det illegale nyhedsbureau ''Information'' ind i nazistiske ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bladbygning i St. Kongensgade i København og besatte redaktionen og trykkeriet. Flere af de 66 frihedskæmpere havde i over et døgn opholdt sig i sidegaderne, hvor de ventede på signal til aktionen, som anført af Informations grundlægger ''[[Børge Outze]]'' sprængte dørene med maskinpistolerne løftet.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' medarbejdere var flygtet, men tilbage i byen hærgede nazistiske restgrupper, blandt andre snigskytter, som fra genbo-ejendommen skød tværs over gaden ind gennem redaktionens vinduer. Den første udgave af avisen ''Information'' – to sider i broadsheet format – blev skrevet af medarbejdere liggende på gulvet, i ly under vinduerne. Det var fra samme kontor, ''[[Børge Outze]]'' stilede en af sine første lederartikler til det nærliggende Amalienborg for ”det hørte med til godt naboskab at fortælle Kongehuset, at der var kommet nye lejere i St. Kongensgade nr. 40”. Kong [[Christian X]] kvitterede ved at udfylde en af bladets første abonnementskuponer. Og ''Information'' var retmæssig lejer, for måneder før aktionen havde Outzes nære allierede, landsretssagfører ''Henning Sally'' fra modstandsgruppen [[Ringen (modstandsgruppe)|Ringen]], sørget for de juridiske formaliteter, bl.a. lejekontrakten.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Det havde andre modstandsgrupper med lignende dagbladsplaner i ''[[Fædrelandet (1939-1945)|Fædrelandets]]'' bygning ikke. [[Dansk Samling]]s gruppe var allerede i St. Kongensgade på befrielsesnatten, og de to modstandsaviser blev enige om at dele Fædrelandets tekniske faciliteter. Dansk Samlings ''[[Morgenbladet (partiavis)|Morgenbladet]]'' udkom, som navnet siger, om morgenen, Information udkom i begyndelsen som eftermiddagsavis. Morgenbladets liv blev kort, Informations oprindelige ambition var at bestå frem til det første frie valg efter krigen. I dag, trekvart århundrede senere, lever avisen i bedste velgående. Det kaldes i branchen et bladmirakel.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

I ''Informations'' formålsparagraf (1945) hedder det bl.a.: ''”Selskabets formål er at udgive dagbladet ”Information”, således som dette hidtil har været udgivet af den selvejende institution af samme navn, altså uafhængigt af alle politiske partier og økonomiske særinteresser. ”Information” må derfor aldrig af politiske eller økonomiske tryk bringes til at skrive mod dets egen overbevisning eller fortie forhold, som det selv mener bør offentliggøres og skal således forblive tro mod sin oprindelse som modstandsbevægelsens organ under besættelsen (…) ”Information” skal ved at informere om begivenheder i Danmark og i udlandet om disses baggrund og sammenhæng arbejde for demokrati og frihed og for forståelse og samfølelse mellem mennesker og samfund, herunder også for demokrati og samarbejde på ”Information”s egen arbejdsplads.”{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}''

I tiden op til Befrielsen havde flere erhvervsfolk i modstandsbevægelsen lovet at skyde startkapital i det nye dagblad.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}} Uden deres tilsagn ville initiativtagerne næppe have vovet eksperimentet. Men løfterne holdt ikke. Ifølge ''[[Børge Outze]]'' overlevede ''Information'' kun, fordi der gik måneder, inden medarbejderne forstod, at den ”cigarkasse”, som de havde sat deres lid til, var tom. I mellemtiden var abonnenterne og løssalgskøberne begyndt at fylde i regnskabet. Ved udgangen af første år lå oplaget på knap 25.000 eksemplarer, heraf 9.300 abonnementer; senere steg abonnementstallet, mens løssalget faldt.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

”Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser” stod der i mange år under bladhovedet. Med en beskeden annonceportefølje var den nye avis først og fremmest afhængig af læserne. De betalte produktionsomkostningerne, så Information var dyrere end de omnibusaviser, bladet ofte supplerede. Læserne viste også deres offervilje ved de legendariske pengeindsamlinger, som reddede avisen gennem flere økonomiske kriser. Men i 1969 var bunden nået, læsernes offervilje rakte ikke længere, og Information blev for 800.000 kr. overtaget af forlæggeren ''[[Palle Fogtdal]]'', hvis forlagshus bl.a. udgav magasinerne ''[[Bo Bedre]]'' og ''[[Eva]]''. Efter godt et år overlod ''Fogtdal'' sin aktiemajoritet til Informations medarbejdere til kurs 10, dvs for 80.000 kr. Det skete efter et møde med ''[[Børge Outze]]'' og ''[[Torben Krogh (chefredaktør)|Torben Krogh]]'', der var blevet chefredaktør som 26-årig og i øvrigt årtier senere deltog i endnu en vellykket redningsaktion for bladet.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Begunstiget af tidsånden med blandt andre ''[[Knud Vilby]]'' som chefredaktør og ''[[Steffen Gulmann]]'' som adm. direktør gik det i 70´erne godt for medarbejderejede Information; både oplaget og annonceindtægterne steg til uvante højder. ''[[Palle Fogtdal]]s'' betingelse for at overdrage aktiekapitalen til medarbejderne var, at alle – uanset hvor i Huset de arbejdede – fik samme indflydelse. Dermed blev Information et enestående eksempel på medarbejderindflydelse, som midt i den hjemlige debat om økonomisk demokrati også vakte international opmærksomhed. I begyndelsen var intentionen lige løn til alle, men faglige rettigheder og markedsmekanismen betød, at ligelønsprincippet aldrig blev knæsat. I 1990 ophørte princippet om ligeløn ved overgangen til almindeligt A/S.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Efter to årtier med medarbejderdemokratiet, som ofte slog gnister med hyppige redaktørskift, meldte nye vanskeligheder sig. Det blev i 1990 nødvendigt med en aktieudvidelse på 12 mio. kr. og dermed overgang til en mere traditionel virksomhedsstruktur. Men læsernes interesse for avisens ve og vel var intakt, den fulgte med, og i 1992 fandt den sidste læserindsamling sted med et flot resultat på 2,5 mio. kr. Alligevel var udsigterne dystre frem mod årtusindskiftet, indtil det lykkedes den adm. direktør ''[[Henrik Bo Nielsen]]'' sammen med flere andre at vinde forståelse for en offentlig bevilling på 30 mio. kr. til hver af de to ”nicheaviser” ''Information'' og ''[[Kristeligt Dagblad]]''. Abonnementsindtægterne er dog fortsat hovedindtægtskilden for dagbladet og med det brede medieforlig har ''Information'' fra 2014 årligt modtaget ca. 25 mio. kr. i pressestøtte.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Det historisk tætte forhold mellem ''Information'' og læserne blev formaliseret med dannelsen af foreningen ''Informations Venner'' i 1951. Første formand var skuespilleren ''[[Clara Pontoppidan]]'' med forfatteren ''[[Martin A. Hansen]]'' som næstformand. I den første bestyrelse sad også tidligere minister ''[[Per Federspiel]]'', forfatteren ''[[Karl Bjarnhof]]'' og generalsekretær ''[[Børge Lindegaard Olsen]]''.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Ligesom avisen har ''Informations Venner'' haft sine op og nedture. I dag er foreningen med ca. 400 medlemmer meget aktiv som arrangør af læsermøder med bl.a. bladets medarbejdere, rundvisninger på avisen, økonomiske tilskud til reportagerejser, støtte til forlagets bogudgivelser og hjælp med praktiske opgaver. Aktiviteterne kan følges på Informations Venner's hjemmeside.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Venneforeningen har en aktiepost på nominelt 952.950 kr (31.12.2018). Det er knap 8 pct. af aktiekapitalen i Dagbladet Information og giver foreningen mange stemmer på bladets generalforsamling.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}

Foreningens formand er ''[[Christian S. Nissen]]''.{{kmkilde mangler|dato=juni 2020}}