New Look: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nordfra (diskussion | bidrag) →Industri og arbejdspladser: Sveriges tab på new look i 1947. |
|||
Linje 29:
== Industri og arbejdspladser ==
"Modens gyldne tiår" 1947-57 skabte liv og arbejdspladser i et krigshærget [[Europa]]. Fremstilling af underskørter alene var en [[industri]] for sig. I Paris fandtes en gade med fabrikker kun for [[handske]]syning. Dior havde 85 ansatte i [[1946]]; i slutningen af 1950’erne beskæftigede han omkring 1.200, der fremstillede 12.000 kjoler årligt. Paris havde 50 modehuse, der lavede ''[[haute couture]]'', og modeindustrien blev vigtig for fransk økonomi. I [[1949]] stod Dior alene for fem pct af værdien af fransk [[eksport]]. Men i udgangspunktet var myndighederne kritiske til ''new looks'' store forbrug af stof. Ifølge avisen ''[[the Independent]]'' frygtede [[Labour]]s [[Statsrådet (Storbritannien)|statsråd]] [[Stafford Cripps]], at den nye mode ville "''opfordre kvinder til letsindighed''"; men hans efterfølger [[Harold Wilson]] lod kvinderne købe de nye omfangsrige skørter med tilføjelsen: "''De må bare have færre af dem.''" <ref>Benedicte Ramm: "Glamour i ruinene", ''Dagens Næringsliv'' 29. september 2007</ref>
Diors længere nederdele vakte i 1947 uro og stor [[diskussion]] i [[Sverige]]. Regeringsindgriben i en eller anden form blev tilrådet, da udregninger påviste, at en forlængelse af nederdelene ville koste det svenske [[samfund]] ti millioner kroner, fraset [[detailhandel|detailhandlernes]] tab på lagrene af nederdele syet med den tidligere længde.<ref>''[[Bergens Tidende]]'', 17. oktober 1947</ref>
== Trivia ==
| |||