Sigbrit Villoms: Forskelle mellem versioner

Sigbrit var hverken konfliktsky eller diplomatisk[[diplomati]]sk. I 1517 kom pavens udsending Giovannangelo Arcimboldi fra [[Milano]] til Danmark for at sælge [[aflad]]sbreve til financiering af byggearbejder på [[Peterskirken]]. I [[1518]] rejste han til Sverige og fremforhandlede en kortvarig [[våbenhvile]] mellem kong Christian og [[Sten Sture den ældre]], men blev Arcimboldi så gode venner med Sture, at denne ville indsætte ham som ærkebiskop i [[Uppsala]]. Da Christian 2. hørte det, beslaglagde han Arcimboldis gods i Danmark, også de store beløb indtjent på afladssalg. Italieneren blev arresteret i [[Skåne]], men klarede at flygte tilbage til Sverige og videre til [[Rom]]. Undervejs tilskrev han kong Christian om, at Sigbrit skulle have sagt, at havde hun været konge, ville hun "''drukne den [[legat (udsending)|legat]] og hele hans følge, og tage alt hans gods og hans penge''". Arcimboldi skrev, at han havde større grund til at frygte Sigbrit end kongen. Men de [[trussel|trusler]], hun angivelig var kommet med, havde han fra andre; han havde ikke selv hørt dem.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 166-67)</ref>

Sigbrit havde også ansvaret for at opfostre kongens børn med dronningen. Åbenbart havde hun også [[medicin]]sk kundskab. Da Christian 2.s søster en gang var syg, sendte en af kongens rådgivere hende en [[recept]], "''som Sigbrit selv har lært mig''". I Pompius Occos regnskaber fremkommer også en større udbetaling for indkøb til [[apotek]]et, "''som Sigbrit Willems skrev efter, og jeg sendte hende''". Jørgen Hanssøn i Bergen skrev i foråret 1521, at Sigbrit havde lovet ham [[korn]] fra [[Viken]], da han var i København om vinteren, men kornet kom ikke, da det i stedet behøvedes på [[Älvsborg]]. Hun havde lånt en hollandsk [[foged]], Tonis Merscaert i Oslo, et400 større beløbmark, som han investerede i et skib, der handlede med Nederlandene og Tyskland.<ref>https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/52364/69180</ref> [[Lensherre]]n i Oslo, Hans Mule,<ref>https://nbl.snl.no/Hans_Mule</ref> havde også en andel i forretningerne. I maj 1522 var et skib fra København undervejs til Amsterdam med [[rug]]. Det havnede nær [[kyst]]en af [[Skotland]], hvor det blev opbragt af engelske [[orlogsskib]]e, der fastslog, at den halve last tilhørte enken Sigbrit, "''som står kongen af Danmark nær''". Måske var det det skib, som Merscaert havde investeret i. I så fald var det et tabsprojekt; mandskabet blev landsat, rugen solgt i [[Newcastle]], og skibet sendt til [[Ipswich]].<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 165-66)</ref>