Wikipedia

Færøerne under 1. verdenskrig: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m rettet fejl
Linje 1:
[[Fil:05-Deutsch-englisch-französisch-russische Seekriegskarte (1914).png|thumb|350px|Søkrigskort over Nordsøen og Østersøen fra 1914. Færøerne ses længst mod nordvest.]]
 
Selvom '''Færøerne under 1. verdenskrig''' var neutrale, som resten af [[Danmark|Kongeriget Danmark]], mærkede man også krigens virkninger. Øgruppen fik sine forsynings- og kommunikationslinjer over [[Nordsøen]] afskåret eller forstyrret af [[1. verdenskrig til søs|krigshandlingerne]]. Krigen fik stor indflydelse på det økonomiske og politiske liv på [[Færøerne]] , som havde omkring 20.000 indbyggere.
 
I 1917 indledte Tyskland sin [[uindskrænket ubådskrig|uindskrænkede ubådskrig]], som også ramte fiskeriet på [[Færøbankerne]]i farvandene omkring Færøerne. [[Storbritannien]] håndhævede sin blokade af Tyskland strengt, og pålagde skibe, som sejlede mellem Færøerne og Danmark, at anløbe [[Orkneyøerne]], som lå indenfor ubådkrigszonen. Nogen færøske fartøjer blev sænkede under krigen, men ingen søfolk omkom. I lighed med [[Island]], som også var en del af Kongeriget Danmark, ønskede Færøerne en tryg handelsrute vest over til [[Nordamerika]]. Da over 3.000 færinger skrev under på en "adresse" til den britiske regering om en vestvendt handelsrute i 1917, udløste det en politisk krise i forholdet til Danmark, den såkaldte adressesag.
 
Imperiernes fald og dannelsen af nye [[nationalstat]]er i Europa efter [[1. verdenskrig]] skulle også påvirke Færøernes [[statsret]]slige stilling og den færøske selvstyrebevægelse.
 
== Afbrudte forsyningslinjer og virkninger for næringsvejene ==
Linje 13:
Færøernes vigtige forsyningslinjer over Nordsøen, frem for alt til Danmark, blev afbrudte under krigen. Færøerne var på dette tidspunkt overvejende et [[fiskerbonde]]samfund, som var i færd med at industrialisere sine fiskerier. Halvdelen af fisken blev landet af havgående [[slup]]per, og halvdelen af kystfiskere i motor- eller robåde, mens [[Færøsk landbrug|jordbruget]] stagnerede. Industrien var beskeden, og håndværkerne var kun lidt specialiserede.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Erland Viberg|år=2004|artikel=Erhvervsidentiteter på Færøerne i det 20. århundrede|redaktør=Thorleifsen, Daniel|titel=De vestnordiske landes fælleshistorie|serie=Inussuk, Arktisk Forskningsjournal|bind=2|side=95–99|udgivelsessted=Nuuk|utgiver=Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke|isbn=87-90948-07-6|url=http://naalakkersuisut.gl/~/media/Nanoq/Files/Publications/Uddannelse/De%20vestnordiske%20landes%20f%C3%A6lleshistorie.pdf}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Jóan Pauli|år=1996|artikel=The Fisheries of the Faroe Islands. An Overview|redaktør=Holm, Poul, Starkey, David J. og Thór, Jón Th.|titel=The North Atlantic Fisheries, 1100–1976. National Perspectives on a Common Resource|side=33–34|serie=Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie|bind=7|udgivelsessted=Esbjerg|udgiver=Fiskeri- og Søfartsmuseet|isbn=87-87453-71-1|sprog=engelsk}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Kampp, Aage H.|år=1938|titel=Landbrug paa Færøerne|work=Geografisk Tidsskrift|bind=41|side=66–70|url=http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0041-PDF/gto_0041_69648.pdf|issn=0016-7223}}</ref> [[Sverri Patursson]] skrev i 1918 at "de fleste jordbrugere og også håndværkere har fiskeriet som bierhverv, mens omvendt den allerstørste del af fiskerne har jordbrug som bierhverv».<ref>{{Kilde bog|forfatter=Patursson, Sverri|år=1918|titel=Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder. Med historisk oversigt|utgivelsessted=Kristiania|forlag=Hanche|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120701039|side=8}}</ref>
 
Ved krigsudbruddet i august 1914 indstillede Danmark al sejlads til Færøerne, og der gik over en måned, før der kom to skibe med forsyninger. Importen af kul, olie og salt blev hurtigt begrænset. Oliebeholdningen var allerede lav, så mange fiskebåde måtte blive liggende i havn.<ref name="Brandt">{{Kilde bog|forfatter=Brandt, Don|år=2006|artikel=Posthistorie|titel=Mere om Færøernes frimærker og historie|andre=Oversat af Lars H. Andersen|udgave=2|bind=1|side=105–107|utgivelsessted=Tórshavn|utgiver=Postverk Føroya|isbn=99918-3-190-8}}</ref> Kul fra Storbritannien kostede 300 kroner per ton, hvilket var for dyrt til husholdningsbrug. [[Færøske kulminer|Kuludvindingen på Suðuroy]] blev vigtig, men det færøske kul var mindre velegnet end det britiske, så man regnede med, at der gik tre tønder færøsk kul på to tønder britisk kul, hvilket gjorde det mindre egnet til lange dampskibsruter.<ref>{{Kilde |titel=Vore Kul|work=Dimmalætting|date=2. januar 1918|side=2–3}}</ref> Det resterende behov for brændsel til husholdningsbrug blev stort set dækket med tørv.<ref name="Brandt" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sigvardsen, Petur Jacob|år=2006|titel=Torvið í Føroyum í søgu og siðsøgu – við ískoyti um brenni í Íslandi og torv í Hetlandi, Orknoyggjum og Suðuroyggjum|serie=Annales Societatis Scientiarium Færoensis. Supplementum|bind=46|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Fróðskapur og Forlagið Búgvin|isbn=99918-65-04-7|sprog=færøsk}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob|år=1944|titel=Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv|udgivelsessted=Oslo|forlag=Tanum|side=21 og 48–50|sprog=norsk|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011800082|oclc=10934453}}</ref> Til [[olielampe]]r blev [[spæk]], [[hvalolie]] og [[tran]] brugt.<ref name="Joensen">{{Kilde bog|forfatter=Joensen, Jóan Pauli|år=2014|artikel=Fyrri heimsbardagi|titel=Føroysk søga 2|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Nám|isbn=978-99918-2-210-5|sprog=færøsk|url=https://foroysksoga2.systime.dk/index.php?id=323}}</ref>
 
Det blev også vanskeligere at skaffe klæder, madvarer og husholdningsartikler som [[stearinlys]], [[tændstik]]ker og [[sæbe]]. Varer som [[kaffe]] og [[te]] blev vanskeligere og dyrere at købe, mens [[korn]], [[mel]], [[brød]] og [[sukker]] blev rationerede.<ref name="Brandt" /><ref name="Joensen" /> Nogen husmødre kogte rogn og blandede det ind i rugmelet for, at melet skulle vare længere. Varemangelen ramte først de fattigste, men flere led snart af mangelsygdomme.<ref name="Joensen" /> I 1916 skrev ''[[Dimmalætting]]'' om de økonomiske forhold det forgangne år:
Linje 23:
[[Fil:Fiskeri på Færøerne (ES-164787).jpg|thumb|Fisk losses til kaj fra en slup. {{byline|Sophie Petersen/Det Kongelige Danske Geografiske Selskab/Nationalmuseet}}]]
 
Fiskefangsterne var små under vintrene de første krigsår, og forårsfiskeriet i 1915 blev ramt af uvejr.<ref name="Joensen" /> Priserne var imidlertid gode under krigen, så frem til den uindskrænkede ubådskrig begyndte i 1917, solgte færingerne især [[klipfisk]] til Sydeuropa. Fra 1916 sanktionerede Storbritannien mod eksporten til Norge og Danmark af frygt for, at fjenden ville blive forsynet med fisk, så Færøerne begyndte at eksportere tilsvarende mere til Storbritannien og Sydeuropa.<ref name="Nolsøe">{{Kilde www|url=http://kvf.fo/netvarp/uv/2014/04/18/100-r-sani-fyrri-heimsbardagi-brast|forfatter=Nolsøe, Gunnar|titel=100 ár síðan Fyrri heimsbardagi brast á (2:3)|type=radioindslag|dato=18. april 2014|besøgsdato=8. juni 2017|sprog=færøsk}}</ref> Der efter blev mangelenmanglen på salt kritisk for klipfisketilvirkningen, men prisene på ilandført fisk fortsatte med at stige.<ref name="Brandt" /> Fra 1914 til 1918 voksede Færøernes samlede fortjeneste fra fiskerierne fra 2,3 millioner til 10 millioner danske kroner.<ref name="Statistisk årbog" /> Krigen forsinkede udbygningen af en virkelig havn i hovedstaden [[Tórshavn]].<ref>{{Kilde www|url=http://bentsbane.dk/industribaner-pa-faeroerne/|titel=Industribaner på Færøerne|forfatter=Jensen, Bent|værk=Bents bane|udgiver=Bent Jensens netsted|dato=12. december 2013|besøgsdato=10. juni 2017}}</ref>
 
{| class="wikitable" style="text-align:right"
Linje 77:
Fra slutningen af 1800-tallet foregik der kommerciel storhvalfangst ved Færøerne. Det største hvalfangerselskab var A/S Suderø, grundlagt af [[Peder Bogen]] fra [[Sandefjord]] med Mortensen-familien på [[Tvøroyri]] som indskydere, men overvejende med norsk mandskab.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Bloch, Dorete|år=1996|artikel=Whaling in the Faroe Islands, 1584–1994: An Overview|redaktør=Holm, Poul, Starkey, David J. og Thór, Jón Th.|titel=The North Atlantic Fisheries, 1100–1976. National Perspectives on a Common Resource|side=57|serie=Fiskeri- og Søfartsmuseets Studieserie|bind=7|udgivelsessted=Esbjerg|utgiver=Fiskeri- og Søfartsmuseet|isbn=87-87453-71-1|sprog=engelsk}}</ref> Krigsudbruddet i august 1914 afbrød fangstsæsonen det år, men prisstigningen under krigen gjorde sæsonerne i 1915 og 1916 meget lønsomme for de selskaber, som deltog, blandt disse A/S Suderø. I 1917 lykkedes det ikke noget hvalfangerselskab at udruste for fangst ved Færøerne, og hvalfangsten blev ikke genoptaget før 1920.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Risting, Sigurd|år=1922|titel=Av hvalfangstens historie|udgivelsessted=Kristiania|forlag=Cappelen|side=210–212|sprog=norsk|url=http://runeberg.org/hvalfangst/0230.html}}</ref> Dette medførte, også at fangststationerne på Færøerne blev nedlagte.<ref>{{Kilde bog|url=http://tilfar.lms.fo/logir/alit/2007.05%20%C3%81lit%20um%20hvalast%C3%B8%C3%B0ina%20vi%C3%B0%20%C3%81ir.pdf|titel=Hvalastøðin við Áir. Ávegis álit um varðveiting av hvalastøðini sum sjóvinnusavn|udgivelsessted=Tórshavn|udgiver=Mentamálaráðið|side=20|sprog=færøsk}}</ref> Skibsdagbøger fra en række hvalfangstskuder, som sejlede ved Færøerne under krigen, er indsamlede af [[Hvalfangstmuseet]] og opbevares ved [[Vestfoldarkivet]].<ref>{{Kilde www|url=http://www.arkivportalen.no/side/arkiv/detaljer?arkivId=no-VEMU_arkiv_000000059950|titel=VEMU/ARS-A/1031-1. Skipsjournaler – Hvalfangstmuseet|udgiver=Arkivportalen|sprog=norsk|besøgsdato=8. juni 2017}}</ref>
 
Den traditionelle [[færøsk hvalfangst|grindhvalfangstengrindefangst]] pågikforegik uforstyrret under krigen og fik desto større betydning som madkilde for færingerne. Til sammenTilsammen blev der fanget 2.370 dyr i krigsårene. Fangsten i 1915 var specielt stor med 1.199 dyr.<ref name="Statistisk årbog" /> Med en skønnet gennemsnitsvægt på 600 kg<ref>{{Kilde bog|forfatter=Patursson, Sverri|år=1918|titel=Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder. Med historisk oversigt|udgivelsessted=Kristiania|forlag=Hanche|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120701039|side=12}}</ref> vil denne årsfangst have givet skønsvis 720 ton kød og spæk, og den samlede fangst i krigsårene 1.422 ton. Den 13. februar 1915 blev fangsten også ramt af en stor ulykke i [[Sandvík]]: 14 fangstmænd fra Sandvík og [[Hvalba]] druknede, idet to både kæntrede; kun en sidste mand reddede sig op på hvælvet og overlevede.<ref>{{Kilde |titel=Grindefangsten i de sidste 50 Aar|work=Dimmalætting|date=16. november 1932|side=4}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Jacobsen, Óli |titel=Skaðagrindin í Sandvík í 1915 |work=FF-blaðið |udgiver=Føroya Fiskimannafelag |date=3. februar 2005 |side=9–10 |sprog=FO |url=http://www.fiskimannafelag.fo/sites/default/files//335.pdf |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170621111353/http://www.fiskimannafelag.fo/sites/default/files//335.pdf |arkivdato=2017-06-21}}</ref><ref>{{Kilde www|url=https://kvf.fo/netvarp/uv/2015/02/06/skaagrindin-sandvk-1915 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20151218233444/http://kvf.fo/netvarp/uv/2015/02/06/skaagrindin-sandvk-1915 |arkivdato=2015-12-18 |titel=Skaðagrindin í Sandvík í 1915 |andre=Produceret af Kári Sólstein |udgiver=Kringvarp Føroya |type=radioinnslag |dato=13. februar 2015 |sprog=færøsk}}</ref>
 
[[Fil:Fiskeri på Færøerne (ES-164781).jpg|thumb|En færøsk fisker har fanget en [[helleflynder]]. {{byline|Sophie Petersen/Det Kongelige Danske Geografiske Selskab/Nationalmuseet}}]]
Linje 215:
[[Fil:German Submarine War Zone Announced 1 February 1917.jpeg|thumb|Kort over tyskernes erklærede zone for uindskrænket ubådskrig fra 1917.]]
 
Den 1. februar 1917 erklærede Tyskland uindskrænket ubådskrig i en zone omkring StorbritanninStorbritannien, som også omfattede Færøbankerne, de bedste fiskebanker sydvest for Færøerne. Efter dette ville Tyskland ikke længere respektere neutrale skibes ukrænkelighed indenfor zonen. På et møde på Tvøroyri redegjorde Færøernes [[amtmand]] [[Svenning Rytter]] for situationen og mente, at redere og søfolk selv måtte vurdere risikoen ved at fiske indenfor zonen. Fire slupper sejlede ud til Færøbankerne, men fiskeriet tiltog, eftersom fiskepriserne var gode og tyske ubåde ude af syne.
 
Om morgenen den 23. maj blev otte færøske slupper og to britiske trawlere på bankerne sænkede af tyske ubåde.<ref name="Arge">{{Kilde www|url=https://kvf.fo/megminnist?s=68382 |arkivurl=https://web.archive.org/web/20170621111931/https://kvf.fo/megminnist?sid=68382 |arkivdato=2017-06-21 |dato=25. maj 2017 |titel=Sluppirnar á Bankanum – eitt 100 ára minni |type=radioindslag fra 1997 |andre=Produceret af Jógvan Arge |udgiver=Kringvarp Føroya |sprog=færøsk |besøgsdato=7. juni 2017}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Lassen, Mathias|år=2010|titel=Tá ið týskurin søkti sluppirnar á Føroyabanka í 1917|udgivelsessted=Tórshavn|sprog=færøsk|isbn=978-99918-3-314-9}}</ref><ref>{{Kilde |titel=Sænkningerne på Færøbanken|work=Dimmalætting|date=26. maj 1917|side=2–3}}</ref> Ubådene kom op til overfladen, "tvang besætningen til at gå i robådene, og brugte så tidsindstillede bomber til at ødelægge skibene".<ref name="Brandt" /> Vejret var godt, så alle fiskerne bergede sig i land efter mange timers roing, men begivenheden prægede øsamfundet stærkt.<ref name="Arge" /> Lige efter begivenheden skrev avisen ''Dimmalætting'':
Linje 223:
 
=== Postgangen til søs ===
Færøerne havde haft telegrafforbindelse med Island og Shetland (og derigjennomderigennem med kontinentet) siden [[GN Store Nord|Det Store Nordiske Telegraf-Selskab]] åbnede sit kabel i 1906.<ref>{{Kilde |titel=AAmed Telegraph Cable to Iceland and the Faeroes|work=The Times|udgivelsessted=London|date=24. juli 1906|side=8|sprog=EN}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Hansen, Jørn Astrup og Joensen, Jóan Pauli |år=2006 |titel=Føroyar og bankarnir í 100 ár |forlag=Føroya Banki |udgivelsessted=Tórshavn |sprog=færøsk |side=205–207 |isbn=99918-3-205-X |url=https://www.banknordik.fo/Files/FO/Dokument/Um%20bankan/Foroyar_og_bankarnir__100_ar.pdf |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20150626090352/https://www.banknordik.fo/Files/FO/Dokument/Um%20bankan/Foroyar_og_bankarnir__100_ar.pdf |arkivdato=2015-06-26 }}</ref> Postbåden til Danmark og Grønland var fortsat den vigtigste kommunikationsforbindelse, men de mange forhindringer til søs forsinkede postgangen kraftig. Posten måtte efter hånden sendes via Storbritannien, hvor brevene også blev underlagt britisk censur.<ref>{{Kilde |forfatter=Larsen, Jørgen Steen|år=1999|titel=Postforbindelsen under 1. verdenskrig mellem Island og Færøerne til Danmark i transit gennem Storbritannien|work=Posthistorisk Tidsskrift|bind=27|nummer=4|side=183–194|issn=0902-8668}}</ref><ref>{{Kilde |titel=Ved Aarsskiftet|work=Dimmalætting|date=1. januar 1919|side=1–2}}</ref>
 
Den amerikanske maler og journalist [[Elizabeth Taylor (journalist)|Elizabeth Taylor]] boede på Færøerne under hele krigen og skrev mange breve til England som "tilbagelagde først turen til Danmark, så til Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Skotland og endelig England, ofte en rejse på 3–4 uger med forskellige skibe.»<ref name="Brandt" /> Taylors skrifter opbevares ved Minnesota Historical Society,<ref>{{Kilde www|url=http://www2.mnhs.org/library/findaids/00261.xml|titel=James Taylor Dunn and Family: An Inventory of Their Papers at the Minnesota Historical Society|udgiver=Minnesota Historical Society|besøgsdato=10. juni 2017|sprog=engelsk}}</ref> og hendes rejseskildringer er udgivet i bogform.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Taylor, Elizabeth|år=1997|titel=The Far Islands and Other Cold Places. Travel Essays of a Victorian Lady|udgave=2|andre=Samlet af James Taylor Dunn|udgivelsessted=St. Paul|forlag=Pogo Press|isbn=978-1-880654-11-8|sprog=engelsk}}</ref>
 
=== En tryg handelsrute: Adressesagen ===
Storbritannien krævede, at skibe, som sejlede mellem Danmark og Færøerne, skulle anløbe [[Kirkwall]] på Orkneyøerne for at blive inspiceredeinspiceret for [[krigskontrabande]]. Dermed kom alle skibene ind i ubådskrigszonen to gange per rute, hvilket efter Tysklands erklæring af uindskrænketden uindskrænkede ubådskrig var meget farligt. Island havde på egen hånd forhandlet med Storbritannien og blandt andet fået en handelsrute vest over til Amerika, med stiltiende accept fra de danske myndigheder.<ref name="Sølvará 194-195">{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2002 |artikel=Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 |titel=Løgtingið 150 – Hátíðarrit |bind=1 |side=194–195 |udgivelsessted=Tórshavn |forlag=Løgtingið |url=http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |sprog=færøsk |isbn=978-99918-966-4-9 |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20161222010604/http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |arkivdato=2016-12-22 }}</ref><ref name="Tarbensen">{{Kilde |forfatter=Tarbensen, Kenn|år=1996|titel=Færøsk og dansk politik 1917–1920 |work=Historie|nummer=1 |issn=0107-4725 |side=146–147 |url=https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/viewFile/14403/27552}}</ref><ref name="Patursson">{{Kilde bog|forfatter=Patúrsson, Jóannes|år=1931|titel=Færøsk Selvstyre: Færingerne, et nordisk Mindretal, et norrønt Folk|udgivelsessted=Tórshavn|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010070106082|side=58–59|oclc=937278332}}</ref> Allerede i 1916 havde Lagtinget besluttet at sende købmændene S.P. Petersen<ref>{{Kilde bog|forfatter=Patursson, Sverri|år=1918|titel=Fra Færøernes næringsveie i tekst og billeder. Med historisk oversigt|udgivelsessted=Kristiania|forlag=Hanche|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2006120701039|side=15–18}}</ref> og Jens Evensen fra [[Fuglafjørður]] til Island for at "undersøge mulighederne for en eventuel samlet islandsk-færøsk forretningsforbindelse med Amerika".<ref name="Sølvará 194-195" />
 
[[Fil:Jóannes Patursson.jpg|thumb|upright|Selvstyremanden Jóannes Patursson som ældre mand.]]
Linje 234:
Ved krigsudbruddet havde det færøske [[Lagtinget (Færøerne)|Lagting]] nedsat et vareforsyningsudvalg. Fra 1914 til 1918 udgjorde det danskorienterede [[Sambandsflokkurin]] flertallet i Lagtinget, mens det mere nationale [[Sjálvstýrisflokkurin]] udgjorde mindretallet, så flertallet i vareforsyningsudvalget var også sambandsmænd. Det øverste ansvar for forsyningssikkerheden lå hos amtmand Svenning Rytter. Altså måtte der forhandles mellem vareforsyningsudvalget og danske og britiske myndigheder. Den færøske selvstyrebevægelse så en mulighed for både at skaffe Færøerne nødvendige forsyninger og påføre de danske myndigheder og sambandsmændene i vareforsyningsudvalget et politisk nederlag. Sjálvstýrisflokkurin og partiets stærke mand [[Jóannes Patursson]] organiserede en "adresse", det vil sige en åben skrivelse, til den britiske regering med anmodning om en handelsrute vest over.<ref name="Tarbensen" /> Adressen blev underskrevet af 3.242 færinger over 18 år, en tredjedel af øernes voksne befolkning.<ref name="Sølvará 196-197">{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2002 |artikel=Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 |titel=Løgtingið 150 – Hátíðarrit |bind=1 |side=196–197 |udgivelsessted=Tórshavn |forlag=Løgtingið |url=http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |sprog=færøsk |isbn=978-99918-966-4-9 |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20161222010604/http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |arkivdato=2016-12-22 }}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Tarbensen, Kenn|år=1996|titel=Færøsk og dansk politik 1917–1920 |work=Historie|nummer=1 |issn=0107-4725 |side=149 |url=https://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/viewFile/14403/27552}}</ref>
 
Adressen blev forsøgt sendt udenom amtmanden og sambandsmændene i Lagtinget, men blev afvist af både den britiske konsul i Tórshavn og den danske [[gesandt]] i London, eftersom tjenestevejen var gennem det danske [[Udenrigsministeriet|udenrigsministerium]], så adressen nåede aldrig frem.<ref name="Tarbensen" /> Den britiske konsul var "meget påpasselig med at undgå at involvere sig i dansk suverænitetskrænkelse eller lokal færøsk politik", skriver historikeren Hans Andrias Sølvará, så "alle færøske henvendelser til den britiske regering skulle godkendes af den danske regerings repræsentant, amtmanden".<ref>{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2016|titel=De britiske engle. Rigsfællesskabet – mellem dansk afmagt og britisk storpolitik |work=Temp, tidsskrift for historie |bind=7 |nummer=13 |side=225 |issn=1904-5565}}</ref> I april 1917 lykkedes det det danske udenrigsministeriumatudenrigsministerium at føre dampskibet "Island" til Færøerne med 700 ton med varerfødevarer, så forsyningssituationen i stor grad blev løst. Senere blev det færøske ønske langt hen ad vejen efterkommet fra britisk hold, så at nogle færøske skibe kunne sejle vest over, såfremt de blev inspicerede i [[Halifax (Nova Scotia)|Halifax]] i Canada, som fortsat var en britisk dominion.<ref name="Sølvará 196-197" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2014|titel=Frá sjálvstýri móti loysing: donsk-føroysk viðurskifti frá 1906 til 1925 við serligum atliti at radikaliseringini av tjóðskapar- og sjálvstýrisspurninginum|type=ph.d.-avhandling i historie|serie=Annales Societatis Scientiarum Færoensis. Supplementum|bind=61|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Fróðskapur|sprog=færøsk|isbn=978-99918-65-69-0|side=143 og 353}}</ref> "''Færingerne fik der efter for en tid vareforsyninger fra Island, dels direkte fra Amerika, og fiskeskibene fik sejle i fred''", erindrede Patursson senere.<ref name="Patursson" />
 
Mens dette forløb fandt sted i foråret og sommeren 1917, blev amtmand Rytter stærkt kritiseret af den færøske presse,<ref name="Tarbensen" /> fremfor alt af selvstyreorganet ''[[Tingakrossur]]'' som ''[[agent provocateur]]''.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Wåhlin, Vagn m.fl.|år=1994|titel=Mellem færøsk og dansk politik 1917–1920. Den parlamentariske Kommission, Fúlabók'en og Adressesagen i perspektiv 1917–1920|side=42|forlag=SNAI–North Atlantic Publications|udgivelsessted=Center for Nordatlantiske Studier, Aarhus Universitet|isbn=87-983424-3-6}}</ref> Rytter blev støttet af justitsminister [[Carl Theodor Zahle]], men som i egenskab af at være statsminister for [[Radikale Venstre|Det radikale Venstre]], også støttede sine forbundsfæller i selvstyrebevægelsen. Zahle bad Rytter viderebringe en støtteerklæring til selvstyremanden [[Edward Mitens|Edward Mortensen]] forud for folketingsvalget i 1918. Zahle provokerede også amtmanden og sambandsmændene ved at foretrække den nationalt sinnede [[Jákup Dahl (provst)|Jákup Dahl]] som provst på Færøerne. Amtmanden, sorenskriveren og landfogden i Tórshavn svarede ved at forlange forflytning eller afsked. Efter folketingsvalget i april 1918 blev der nedsat en parlamentarisk kommission, som skulle granske både Zahles optræden over for amtmanden og selve adressesagen. "''Dette var næsten landsforræderi''", kommenterede Patursson om sin rolle.<ref name="Patursson" /> Kommissionen afleverede sin beretning i januar 1920 og kritiserede Zahle og Patursson skarpt, men sagen blev snart overskygget af [[påskekrisen]], som førte til Zahles fald som statsminister. Efter påskekrisen blev den tidligere amtmand Rytter justitsminister i [[Regeringen Neergaard II|Neergaard-regeringen]] og førte en hård sambandspolitik over for Færøerne.<ref name="Tarbensen" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2002 |artikel=Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 |titel=Løgtingið 150 – Hátíðarrit |bind=1 |side=198–199 |udgivelsessted=Tórshavn |forlag=Løgtingið |url=http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |sprog=færøsk |isbn=978-99918-966-4-9 |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20161222010604/http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |arkivdato=2016-12-22 }}</ref>
Linje 255:
[[File:Three men from the Faeroe Islands, Thingvellir, Iceland (7795409048).jpg|thumb|Tre færøske mænd i nationaldragter under et internationalt stævne på [[Þingvellir]] på Island i 1930. {{byline|Berit Wallenberg/Riksantikvarieämbetet}}]]
 
Akkurat som under [[napoleonskrigene]] viste Danmark sig ude af stand til at beskytte FærøyeneFærøerne, Island og Grønland under 1. verdenskrig.<ref>{{Kilde bog|forfatter=Thór, Jón Th. m.fl. (red.)|år=2012|artikel=Den første verdenskrig 1914–1918|titel=Naboer i Nordatlanten. Færøerne, Island og Grønland. Hovedlinjer i Vestnordens historie gennem 1000 år|side=373–381|udgivelsessted=Tórshavn|forlag=Fróðskapur|isbn=978-99918-65-38-6}}</ref><ref>{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2016|titel=De britiske engle. Rigsfællesskabet – mellem dansk afmagt og britisk storpolitik |work=Temp, tidsskrift for historie|bind=7|nummer=13|side=224ff|issn=1904-5565}}</ref> Sjálvstýrisflokkurin vandt dedet færøske lagtingsvalg i [[lagtingsvalget på Færøerne 1916|1916]] og [[lagtingsvalget på Færøerne 1918|1918]], men i 1916 var kun mandaterne i de sydlige dele af landet på valg, så partiet fik ikke flertal før valget i 1918, da kvinder for første gang også havde stemmeret. Provst [[Jákup Dahl (provst) Jákup Dahl|Jákup Dahl]] var på denne tid selvskrevent medlem af Lagtinget og stemte med Sjálvstýrisflokkurin. Lagtinget fik snart lovgivende myndighed i særlige færøske forhold.<ref name="Dimma" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2002 |artikel=Fólkaræðisligar nýskipanir og politisk menning – 1906–1940 |titel=Løgtingið 150 – Hátíðarrit |bind=1 |side=155–165 og 192–193 |udgivelsessted=Tórshavn |forlag=Løgtingið |url=http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |sprog=færøsk |isbn=978-99918-966-4-9 |dødlenke=no |arkivurl=https://web.archive.org/web/20161222010604/http://logting.elektron.fo/Ymiskt/L%C3%B8gtingss%C3%B8gan%201.pdf |arkivdato=2016-12-22 }}</ref>
 
Imperiernes fald og dannelsen af en række nye nationalstater i Europa efter 1. verdenskrig påvirkede de nationale bevægelser, også den færøske. Efter krigen vandt også princippet om folkenes selvbestemmelse større hævd på bekostning af staternes integritet i international ret.<ref name="Sølvará 2003">{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias |år=2003 |titel=Færøernes statsretlige stilling i historisk belysning – mellem selvstyre og selvbestemmelse |work=Føroyskt lógarrit |bind=3 |nummer=3 |side=160–161 |issn=1601-0809 |url=http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivurl=https://web.archive.org/web/20160313223427/http://setur.fo/fileadmin/user_upload/SSD/PDF-filar/Foroyskt_Log_Rit/2003/Vol_3_no_3_des_2003/Faeroernes_statsr.pdf |arkivdato=2016-03-13}}</ref> Inden for det danske rige blev diskussionen aktualiseret af det [[Sønderjylland|sønderjyske]] spørgsmål, hvor der blev afholdt en [[Folkeafstemningen om Slesvig|folkeafstemning]] efter [[Versaillestraktaten|Versaillesfreden]], og at Island blev en selvstændig stat i [[personalunion]] med Danmark.<ref name="Dimma" /> Historikeren Hans Andrias Sølvará peger på den danske regerings tilbud om en folkeafstemning om selvstændighed fra Danmark i 1930 som den første anerkendelse af, at "''det færøske folk havde en historisk og kulturelt begrundet ret til at melde sig ud af det danske rige''".<ref name="Sølvará 2003" />
 
Adressesagen og kommissionsberetningen, som af nogle færinger blev kaldt ''fúlabók'', "den onde bog", øgede modsætningerne mellem den færøske selvstyrebevægelse og de danske myndigheder. Sambandsmænd som Færøernes folketingsmand [[Oliver Effersøe]] bidrog til at skærpe modsætningerne ved at anklage selvstyrebevægelsen for at være "separatister" og "danskerhadere", selv om Jóannes Patursson og andre selvstyremænd på dette tidspunkt kun ønskede selvstyre i Færøernes indre anliggender, ikke løsrivelse fra Danmark.<ref name="engle">{{Kilde |forfatter=Sølvará, Hans Andrias|år=2016|titel=De britiske engle. Rigsfællesskabet – mellem dansk afmagt og britisk storpolitik|work=Temp, tidsskrift for historie|bind=7|nummer=13|side=229–230|issn=1904-5565}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob|år=1944|titel=Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv|utgivelsessted=Oslo|forlag=Tanum|side=198|sprog=norsk|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011800082|oclc=10934453}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Patúrsson, Jóannes|år=1931|titel=Færøsk Selvstyre: Færingerne, et nordisk Mindretal, et norrønt Folk|udgivelsessted=Tórshavn|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010070106082|side=60–61 og 63–65|oclc=937278332}}</ref> Konflikten eskalerede i løbet af 1920- og 1930-erne, så den tog form af en faktisk separatistisk bevægelse med Patursson som åndelig leder.<ref name="engle" /><ref>{{Kilde bog|forfatter=Stove, Sverre og Jacobsen, Jacob|år=1944|titel=Færøyane. En skildring av landet og folket, dets historie, kultur og næringsliv|udgivelsessted=Oslo|forlag=Tanum|side=205|sprog=norsk|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2007011800082|oclc=10934453}}</ref><ref>{{Kilde bog|forfatter=Patúrsson, Jóannes|år=1931|titel=Færøsk Selvstyre: Færingerne, et nordisk Mindretal, et norrønt Folk|udgivelsessted=Tórshavn|url=http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010070106082|side=66–68|oclc=937278332}}</ref>
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Færøerne_under_1._verdenskrig"