Sigbrit Villoms: Forskelle mellem versioner

Sigbrit var hverken konfliktsky eller [[diplomati]]sk. I 1517 kom pavens udsending Giovannangelo Arcimboldi fra [[Milano]] til Danmark for at sælge [[aflad]]sbreve til financiering af byggearbejder på [[Peterskirken]]. I [[1518]] rejste han til Sverige og fremforhandlede en kortvarig [[våbenhvile]] mellem kong Christian og [[Sten Sture den ældre]], men blev Arcimboldi så gode venner med Sture, at denne ville indsætte ham som ærkebiskop i [[Uppsala]]. Da Christian 2. hørte det, beslaglagde han Arcimboldis gods i Danmark, også de store beløb indtjent på afladssalg. Italieneren blev arresteret i [[Skåne]], men klarede at flygte tilbage til Sverige og videre til [[Rom]]. Undervejs tilskrev han kong Christian om, at Sigbrit skulle have sagt, at havde hun været konge, ville hun "''drukne den [[legat (udsending)|legat]] og hele hans følge, og tage alt hans gods og hans penge''". Arcimboldi skrev, at han havde større grund til at frygte Sigbrit end kongen. Men de [[trussel|trusler]], hun angivelig var kommet med, havde han fra andre; han havde ikke selv hørt dem.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 166-67)</ref>