Sigbrit Villoms: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Noter: Tilbage i hjemlandet.
→‎Tilbage i hjemlandet: Kongens sidste kontakt med Sigbrit.
Linje 90:
 
== Tilbage i hjemlandet ==
[[Fil:Utrecht_1648.jpg|thumb|300px|[[Utrecht]] i [[1648]]. I sit [[eksil]] søgte Sigbrit muligvis tilflugt der.]]
I slutningen af april 1523 nåede skibene Veere. For første gang i mere end 20 år var Sigbrit tilbage i sin hjemegn, men som en jaget person. Hun og kongefamilien skilte lag, og efter en tid bad dronningens faster Margrete da også kong Christian om at udlevere Sigbrit. Han forsikrede, at han ikke vidste andet om hende, end at hun skulle være druknet. Måske gik der virkelig sådan et rygte. Men han forsikrede også, at han ville have udleveret Sigbrit, hvis han bare havde vidst, hvor hun var, og det ville han næppe have gjort. En engelsk udsending rapporterede hjem til [[London]]: "''Han har bragt hende til et hemmeligt sted.''" Kongefamilien boede i [[Lier (Belgien)|Lier]], mens Christian 2. forgæves forsøgte at skaffe hjælp til en generobring av den danske trone. I november 1524 blev nogle skrin, Sigbrit og hendes bror Herman havde haft stående, flyttet til Utrecht. Måske opholdt Sigbrit sig der, for Utrecht var udenfor habsburgernes myndighedsområde.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 220-22)</ref>
 
I [[1525]] bad Herman kong Christian om at udvirke [[asyl]] for søsteren, "''som så længe var Deres nådes fattige [[slave]] og tjenestepige''", så hun kunne færdes frit. Kongen viste til, at han et år tidligere havde forsikret fru Margrete om, at han havde brudt enhver kontakt med Sigbrit, og det løfte ville han fortsat holde, "''bortset fra den befaling, jeg netop har givet Pompeius Occo''". En ordre til bankmanden Occo må vise til en udbetaling til Sigbrit, så hun havde noget at leve af. Det er det eneste tegn til, at Christian 2. nogensinde var i kontakt med Sigbrit efter ankomsten til Nederland.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 222-23)</ref>
 
Christians svoger, kurfyrst Joachim af Brandenburg, fik at høre, at Sigbrit opholdt sig i hertugdømmet [[Geldern]]. Kurfyrst Joachim forsøgte at få hertug Karl af Geldern til at udlevere denne "''skadelige kvinde''", der var "''kurfysten, hans kone og andre af hans venner modbydelig''", men hertug Karl af Geldern lå i konflikt med habsburgerne og Burgund, og havde ingen grund til at gøre dem en tjeneste ved at udlevere Sigbrit.<ref>Øystein Hellesøe Brekke: ''En fryktet kvinne'' (s. 223)</ref>
 
== Noter ==