Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner

Den største blandt skjaldene – der dog ikke levede af sin digtning, men af diverse handels- og plyndringstogter samt som høvding på Island – var [[Egil Skallagrimson|Egill Skalla-Grímson]]<ref>Egill var en af sin tids stormænd på Island. I en skærende kontrast til hans eventyr i udlandet beskrives han som ret fredelig, i hvert fald i voksen alder, når han var hjemme og bilagde strider ad lovens vej.</ref>. Egill var, måske sammen med Eyvindr skaldaspillir sin tids personligste skjald, idet hans overleverede digtning vidner om en stærk, splittet sjæl, som benytter sin gave til at få luft — se hans sørgedigte, og hans hadske viser<ref>De, som tvivler om, at denneden tids mennesker havde de samme følelser som vi i nutiden, inviteres til at læse hans digte. Egils [[Sonatorrek]] (sønnetabet) viser en grædende fader, som har mister børn, som har været til alle tider.</ref>.

Guder for skjalde var [[Brage|Bragi]] og [[Odin (guddom)|Óðinn]]<ref>Det er foreslået, at guden Bragi faktisk er den norske skjald [[Bragi Boddason]], som digtede de ældste kendte dróttkvætt-strofer og så er blevet gjort til [[deificeregud]]t. Måske usandsynligt, men ''bragrBragr'' betyder netop ''digt'', navnet Bragi er af samme slægt, og man regner med, at mennesket Bragi Boddason er en historisk person.</ref>.