Fyens Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Avisens historie går tilbage til [[1771]], da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et [[adressekontor]] med tilhørende bogtrykkeri.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}} Avisen blev grundlagt af [[bogtryk]]ker [[Christian Gormsen Biering]] [[3. januar]] [[1772]], hvilket gør avisen til [[Danmark]]s næstældste endnu eksisterende avis. Virksomheden fik til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begyndte han at udgive avis under navnet ''Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger''. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

I [[1797]] overtog [[Søren Hempel]] udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forblev i familieeje. Indtil sin død i [[1844]] var Hempel redaktør.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet [[Højre (1848)|Højre]]. Redaktør var [[Nicolaus Peter Heinrich Seedorff]]. I [[1861]] blev avisen solgt til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn [[Morten Dreyer]] og dennes søn redigerede avisen frem til [[1930'erne]]. Avisen var i disse år en udpræget [[konservativ]] avis, og denne linje fortsatte efter [[2. verdenskrig]]. Økonomien var trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vendte efterhånden, og i begyndelsen af [[1960'erne]] havde ''Fyens Stiftstidende'' overhalet [[Venstre]]-avisen ''[[Fyns Tidende]]'' som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på [[annonce]]r og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget orienteret omkring Odense blev også dækningen af det øvrige Fyn styrket. Med købet af den sidste konkurrent ''Fyns Tidende'' i [[1969]] kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. ''Fyns Tidende'' blev drevet som selvstændig avis frem til [[1979]], hvorefter den i ti år fortsatte med egen redaktion, som producerede en daglig særside i ''Fyens Stiftstidende''. [[1970'erne]] var desuden kendetegnet af en voldsom bladkrig med den [[Svendborg]]-baserede ''[[Fyns Amts Avis]]''; en krig, der i [[1978]] endte med en delvis sejr til ''Stiftstidende'' i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

Den sidste ejer fra familien overdrog i [[1970]] [[aktie]]rne til den nyoprettede [[selveje]]nde institution [[Den Fynske Bladfond]], der havde til formål at støtte en fri presse i almindelighed og ''Fyens Stiftstidende'' i særdeleshed.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}} Fonden har siden ejet avisen. Fem år senere, i [[1975]], ophørte det partipolitiske tilhørsforhold, avisen havde haft til [[Det Konservative Folkeparti]] og avisen har siden været et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et [[borgerlig]]t-[[liberal]]t grundlag.

Fem år senere ændrede avisen udgivelsestidspunkt og fik fornavnet ''Morgenposten'', som den bar helt frem til [[1999]]. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, fik fynboerne fra [[13. april]] [[1993]] deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtog ''Fyens Stiftstidende'' det tidligere [[Det Radikale Venstre|radikale]] ''[[Middelfart Venstreblad]]'', som udkom for sidste gang [[12. april]] 1993.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

Placeringen i Odenses udkant blev imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren [[2002]] besluttedes det nemlig, at avisen skulle flytte tilbage til Odense Centrum. Der blev indgået en aftale med entreprenørfirmaet [[NCC]] og [[Nordania Lesaing]] om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor [[Odense Banegård Center]], der får navnet [[Banegårdspladsen (Odense)|Banegårdspladsen]]. Byggeriet er tegnet af [[Creo Arkitekter]] og blev taget i brug [[13. juni]] [[2005]]. Huset fik senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, mens de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

Ved årsskiftet [[2004]]-[[2005]] gik ''Fyens Stiftstidende'' ind i den verserende [[gratisavis]]-krig med lanceringen af trafikavisen ''[[Xtra]]'', som bestod af dels lokalstof fra ''Fyens Stiftstidende'', dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med ''[[Morgenavisen Jyllands-Posten]]''. Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, som blev uddelet på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. ''Xtra'' fusionerede i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis ''[[24timer]]'' under navnet ''24timerXtra''.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}

Avisen fik i februar [[2008]] ny [[chefredaktør]], da Egon Tøttrup gik på pension. Ny chefredaktør er [[Per Westergård]], der tidligere har været chefredaktør for ''[[Århus Stiftstidende]]''. I november 2008 trak ''Fyens Stiftstidende'' sig ud af gratisavis-markedet, da ''24timer Xtra'' lukkede.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}