Forskel mellem versioner af "Fyens Stiftstidende"

234 bytes tilføjet ,  for 3 måneder siden
m
Datomaerker kilde mangler-skabeloner
m ([kilde mangler] er tilføjet)
m (Datomaerker kilde mangler-skabeloner)
 
== Avisens historie ==
Avisens historie går tilbage til [[1771]], da Christian Gormsen Biering får kongeligt privilegium til at etablere et [[adressekontor]] med tilhørende bogtrykkeri.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}} Avisen blev grundlagt af [[bogtryk]]ker [[Christian Gormsen Biering]] [[3. januar]] [[1772]], hvilket gør avisen til [[Danmark]]s næstældste endnu eksisterende avis. Virksomheden fik til huse i Nørregade i det centrale Odense, og året efter begyndte han at udgive avis under navnet ''Kongelig Privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger''. Først i 1852 fik avisen sit nuværende navn.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
Avisens første udgave bestod blot af 8 sider i det lille oktav-format, og i begyndelsen udkom avisen kun en gang ugentligt.
I [[1797]] overtog [[Søren Hempel]] udgivelsen af avisen, som i de følgende 174 år forblev i familieeje. Indtil sin død i [[1844]] var Hempel redaktør.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
Odense havde som den eneste by i provinsen to aviser på Hempels tid.
Den anden avis blev udgivet af bogtrykker Iversen.<ref>{{Cite web
| accessdate = 2008-03-15
}}</ref>
Fra 1852 var avisen tilknyttet partiet [[Højre (1848)|Højre]]. Redaktør var [[Nicolaus Peter Heinrich Seedorff]]. I [[1861]] blev avisen solgt til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn [[Morten Dreyer]] og dennes søn redigerede avisen frem til [[1930'erne]]. Avisen var i disse år en udpræget [[konservativ]] avis, og denne linje fortsatte efter [[2. verdenskrig]]. Økonomien var trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vendte efterhånden, og i begyndelsen af [[1960'erne]] havde ''Fyens Stiftstidende'' overhalet [[Venstre]]-avisen ''[[Fyns Tidende]]'' som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på [[annonce]]r og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget orienteret omkring Odense blev også dækningen af det øvrige Fyn styrket. Med købet af den sidste konkurrent ''Fyns Tidende'' i [[1969]] kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. ''Fyns Tidende'' blev drevet som selvstændig avis frem til [[1979]], hvorefter den i ti år fortsatte med egen redaktion, som producerede en daglig særside i ''Fyens Stiftstidende''. [[1970'erne]] var desuden kendetegnet af en voldsom bladkrig med den [[Svendborg]]-baserede ''[[Fyns Amts Avis]]''; en krig, der i [[1978]] endte med en delvis sejr til ''Stiftstidende'' i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
=== Partibåndet kappes ===
Den sidste ejer fra familien overdrog i [[1970]] [[aktie]]rne til den nyoprettede [[selveje]]nde institution [[Den Fynske Bladfond]], der havde til formål at støtte en fri presse i almindelighed og ''Fyens Stiftstidende'' i særdeleshed.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}} Fonden har siden ejet avisen. Fem år senere, i [[1975]], ophørte det partipolitiske tilhørsforhold, avisen havde haft til [[Det Konservative Folkeparti]] og avisen har siden været et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et [[borgerlig]]t-[[liberal]]t grundlag.
 
Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flyttede ''Fyens Stiftstidende'' i [[1988]] til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles [[Odense Kommune]]s pris for smukt erhvervsbyggeri.
 
Fem år senere ændrede avisen udgivelsestidspunkt og fik fornavnet ''Morgenposten'', som den bar helt frem til [[1999]]. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, fik fynboerne fra [[13. april]] [[1993]] deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtog ''Fyens Stiftstidende'' det tidligere [[Det Radikale Venstre|radikale]] ''[[Middelfart Venstreblad]]'', som udkom for sidste gang [[12. april]] 1993.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
''Fyens Stiftstidende'' lancerede i [[1998]] sin netavis, fyens.dk. I starten indeholdt siden kun enkelte artikler, der også blev bragt i den trykte avis, men efterhånden blev netavisen videreudviklet, så netavisen også bragte unikke historier. Ti år senere varr netavisen med sine 200.000 brugere den suverænt mest besøgte regionalavis online.<ref>[http://www.fdim.dk/?pageid=84&list=site&sorttype=users&dir=desc&usertype=total&periodtype=month&period=2-2008&s_publishment=1&s_users=1&s_visits=1&s_pageviews=1&s_cookies=1 Toplisten, FDIM, februar 2008]</ref>
=== Nye tider ===
[[Fil:Fyens Stiftstidende wordmark.svg|thumb|Den forhenværende version af avisens logo inkluderede en orange streg under navnet i blåt.<ref name="um.dk-tidligere-logo">{{Kilde nyheder |author=[[Udenrigsministeriet]] |title=Factsheet Denmark Danish Mass Media 07 |url=http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf |publisher=um.dk |pages= |date=januar 2007 |accessdate=7. april 2010| [http://www.canberra.um.dk/NR/rdonlyres/A0F7819C-A29F-4162-AD6A-54B81000F0C3/0/Mass_Media.pdf arkiveret] }}</ref>]]
Placeringen i Odenses udkant blev imidlertid en parentes i avisens historie, for allerede i sensommeren [[2002]] besluttedes det nemlig, at avisen skulle flytte tilbage til Odense Centrum. Der blev indgået en aftale med entreprenørfirmaet [[NCC]] og [[Nordania Lesaing]] om at opføre et nyt mediehus på 8.500 kvm. fordelt på fire etager på en ledig grund overfor [[Odense Banegård Center]], der får navnet [[Banegårdspladsen (Odense)|Banegårdspladsen]]. Byggeriet er tegnet af [[Creo Arkitekter]] og blev taget i brug [[13. juni]] [[2005]]. Huset fik senere Energi- og Miljøprisen af Foreningen for Energi & Miljø. I dag er kun distribution og trykkeri tilbage på Blangstedgårdsvej, mens de øvrige bygninger er blevet ombygget til social- og sundhedsskole.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
Ved årsskiftet [[2004]]-[[2005]] gik ''Fyens Stiftstidende'' ind i den verserende [[gratisavis]]-krig med lanceringen af trafikavisen ''[[Xtra]]'', som bestod af dels lokalstof fra ''Fyens Stiftstidende'', dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med ''[[Morgenavisen Jyllands-Posten]]''. Avisen blev udgivet i 25.000 eksemplarer, som blev uddelet på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. ''Xtra'' fusionerede i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis ''[[24timer]]'' under navnet ''24timerXtra''.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
I september [[2006]] oplevede ''Fyens Stiftstidende'' for første gang siden ''Fyns Tidende''s lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen ''[[Nyhedsavisen]]'' etablerede en lokalredaktion og husstandsomdelte sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på ''Nyhedsavisen'' blev redaktionen i Odense imidlertid nedlagt i januar [[2008]], og ''Stiften'' har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.
 
Avisen fik i februar [[2008]] ny [[chefredaktør]], da Egon Tøttrup gik på pension. Ny chefredaktør er [[Per Westergård]], der tidligere har været chefredaktør for ''[[Århus Stiftstidende]]''. I november 2008 trak ''Fyens Stiftstidende'' sig ud af gratisavis-markedet, da ''24timer Xtra'' lukkede.{{kmkilde mangler|dato=juli 2020}}
 
Som et af de sidste større regionale dagblade i Danmark udkom ''Fyens Stiftstidende'' i [[broadsheet]]-format helt frem til 2009. Det skyldtes, at man ønskede at skille sig ud fra de aviser, der udkom i [[tabloid]].<ref>[http://redaktionsgangen.xtrablog.dk/tabloid ''Stiftstidende i tabloid?''] Redaktionsgangen.xtrablog.dk, 1. juni 2006</ref> Men siden [[10. februar]] [[2009]] udkommer kun 1. sektion og sektionen BoGodt om søndagen i broadsheet. Resten af sektionerne, inklusive den daglige Odense-Fyn-sektion, udkommer i tabloidformat. I forbindelse med omlægning blev avisen relanceret med et let forandret layout og sloganet "Avisen har en mening – har du?", og i flere artikelserier satte fokus på emner som trafikdrab og sundhed.
50.789

redigeringer