Muskel: Forskelle mellem versioner

'''Muskler''' (fra [[Latin]] ''musculus'', diminutiv af ''mus'' "[[mus]]"<ref>[http://www.askoxford.com/concise_oed/muscle Definition og oprindelse af ordet 'muskel']</ref>) er kroppens [[Muskelkontraktion|kontraktive]] [[væv (biologi)|væv]] og kommer fra embryonale kønscellers [[mesoderm]]. Muskelceller indeholder kontraktive filamenter, som bevæger sig forbi hinanden og ændrer cellens størrelse. De klassificeres som [[skeletmuskulatur]] (også kaldet tværstribet), [[hjertemuskel|hjertemuskulatur]] eller [[glat muskulatur]]. Deres funktion er at producere [[styrke]] og skabe [[bevægelse (fysiologi)|bevægelse]]. Muskler kan skabe enten bevægelse af selve organismen eller bevægelse af [[interneindre organer]]. Hjerte- og glat muskulatur-sammentrækning sker u [[bevidsthed|bevidstubevidst]] og er nødvendigtnødvendig for overlevelse. Eksempler er sammentrækningen af [[hjerte (muskel)|hjerte]] og [[peristaltik]]ken, som skubber mad gennem [[fordøjelsessystem]]met. Frivillige sammentrækninger af den skeletale muskulatur bruges til at bevæge kroppen og kan finkontrolleres. Eksempler er bevægelsen af øjnene eller større bevægelse som [[quadriceps]]musklen i [[lår]]et. Kroppen har i alt 639 muskler.

** Type IIb, som er anaerobisk, [[glykolyse|glykolytisk]], "hvid" muskel som er endnu mindre rig på mitokondrier[[Mitokondrie]]r og [[myoglobin]]. I små dyr såsom [[gnavere]] er denne den store, hurtige muskeltype, hvilket forklarer deres køds blege farve.