Statshusmandsbrug: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m skabelon |
No edit summary |
||
Linje 111:
Statens virksomhed for oprettelsen af husmandsbrug fortsatte i mellemkrigstiden, idet landbrugsminister [[Thomas Madsen-Mygdal]] foreslog en forlængelse af loven, hvor låneværdien blev forhøjet til 22.000 kroner, og af statslånet på 9/10 heraf var de 3/10 direkte tilskud til opførelse af bygninger.<ref>Helmer Pedersen, s. 87</ref> Loven blev forlænget ved nye love af 29. marts 1924 og 4. april 1928.<ref name="Salm508">''Salmonsen'' (1930), s. 508</ref> Ved lov nr. 81 af 29. marts 1924 blev der til afløsning af loven af 1917 vedtaget en ny lov om oprettelse af husmandsbrug (senere ændret på visse punkter ved lov af 1. juli 1927).<ref name="salm655">''Salmonsen'' (1930), s. 566</ref>
Efter den nye statshusmandslov måtte omkostningerne ved bygningernes opførelse ikke overstige et maksimumbeløb, der fastsattes hvert år af landbrugsministeren, og til indkøb af jord var maksimum for lånebeløbet fastsat til 7.500 kroner. Der ydedes i lån 9/10 af låneværdien, dog ikke udover købesummen for jorden med tillæg af byggeomkostningerne. Af den del af lånet, der ydedes til opførelse af bygninger, forrentedes kun et beløb af 8.000 kroner, i øvrigt forrentedes lånet med 4,5 %. Det henstod [[Afdragsfrit lån|afdragsfrit]] i fem år, og der efter blev det afdraget efter nærmere fastsatte regler, således at den rentefrie del af byggelånet blev afdraget først, derefter den rentepligtige del af dette og til sidst lånet til jordkøbet. Afdragene svarede i begyndelsen til 1 % af det samlede byggelån.<ref name="salm655"/>
Antal oprettede statshusmandsbrug efter 1899-lovene:
| |||