Johan Daniel Herholdt (arkitekt): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
rettet til mere korrekt "arbejdsgiver" i infoboks (overstyrer wikidata), se Wikipedia:Landsbybrønden/Ødelæg ikke historien ved videreledning til andre historiske perioder
nævner kilden direkte i teksten, fordi det nærmest er afskrift
Linje 44:
'''Johan Daniel Herholdt''' (født [[13. august]] [[1818]] i [[København]], død [[11. april]] [[1902]] sammesteds) var en dansk [[arkitekt]], [[professor]], [[kongelig bygningsinspektør]] og [[borgerrepræsentant]], der satte et afgørende præg på dansk arkitektur i anden halvdel af [[1800-tallet]] og påvirkede dansk arkitekturtradition helt ind i [[1900-tallet]].
 
Herholdt blev uddannet [[tømrer]]svend i 1837 og var tømrer indtil 1840. IIfølge denne[[Dansk periodeBiografisk Leksikon]] (1893) boede han i denne periode sammen med en ældre bror i en af [[Christiansborg Slot]]s sidebygninger, hvorfra der var udsigt til byggepladsen for [[Thorvaldsens Museum]]; han fulgte med interesse opførelsen af dette monumentale værk, og det er sandsynligt, at denne omstændighed har bestemt hans livsbane.<ref name=dbl1893>{{Kilde |forfatter=Erik Schiødte |titel=Herholdt, Johan Daniel |url=http://runeberg.org/dbl/7/0387.html |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1. |bind=VII |side=385-389 |besøgsdato= }}</ref>
 
Samtidig gik han i de ledige måneder, som dengang var temmelig hyppige for unge håndværkssvende, på [[Kunstakademiet]] om aftenen og på tegneskole om dagen, først hos [[Gustav Friederich Hetsch]], senere hos [[Michael Gottlieb Bindesbøll]]. Af den første lærte han korrekt tegning og kendskab til den [[antikken|antikke]] stil, af den sidste kærlighed til kunsten uden hensyn til stilen, og respekt for en kunstners arbejde, idet han med opmærksomhed fulgte udførelsen af tegningerne til museet, som atter og atter omarbejdedes, før de tilfredsstillede mesteren.<ref name=dbl1893/>
 
Fra 1841 rejste Herholdt rundt i både [[Danmark]], [[Norge]] og Nordtyskland, hvor han foretog en del opmålinger, og havde forskellige job undervejs, blandt andet ved opførelsen af [[Altona-Kieler Eisenbahn-Gesellschaft|Altona Kiel]] jernbanen, men i [[1845]] vendte han tilbage til København for at færdiggøre sine studier.
 
Johan Daniel Herholdts første større opgave blev [[Universitetsbiblioteket]], som han vandt ved en konkurrence, hvori bl.a. også Bindesbøll deltog, og bygningen opførtes 1857-61. Som motiv benyttede han kirken [[Sankt Fermo]] i [[Verona]], men disse norditalienske bygninger fordrede en teknik i murstensfabrikationen, som den gang var helt ukendt her hjemme; Herholdt fik fat i nogle ejere af mindre [[teglværk]]er og fik dem til at lave gode facadesten, formsten og glaserede sten, et initiativ der har givet teglværksindustrien et betydeligt skub fremad. Også ved at anvende en større jernkonstruktion i bygningens indre til brandsikring, var han foregangsmand.<ref name=dbl1893/>
 
Herholdt var ikke kun udøvende arkitekt, men han var lærer i ''Borgerlig Bygningskunst'' ved [[Polyteknisk Læreanstalt]] (1860-75), og hans betydelige viden og en stærk følelse for det gedigne og værdige i arkitekturen dannede skole, ''Den Nationale Murstensskole'', som gav inspiration for den kommende generation af arkitekter [[Hans J. Holm]], [[H.B. Storck]], [[J.E. Gnudtzmann]], [[Martin Nyrop]] og [[Martin Borch]]. Hans princip var: Se med egne øjne og ikke gennem udlandets briller! Benyt så vidt muligt landets materialer og studér den hjemlige bygningskunst i dens bedste perioder!<ref name=dbl1893/>
 
I 1860 blev han gift med Johanne Caroline Elise Herholdine Blaunfeldt, datter af [[herredsfoged]] [[Blaunfeldt]].<ref name=dbl1893/>
 
== Embeder og tillidsposter ==