Drejø: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
udvidet artikel |
|||
Linje 45:
Her står: "Østræ Draghøg (Drejø) havde hus, hjort, dådyr og hors." Formentlig tales her om en kongelig jagthytte, derfor er det sandsynligt at der også har været enkelte fastboende, både til opdræt af hestene og til opsyn med jagthytten. Først 200 år senere i år [[1480]], vides det med sikkerhed, at der har været fastboende på Drejø, idet Svendborggenserne klager til Kongen over: "at Øboerne på Thorseng (Tåsinge), Østræ Draghø, Skaarø, Hiortø og Byrkholm anvender ulovlige havne og driver købmandsskab og sejllads til Tyskland." - Svendborg havde da købstadsrettighed.
Drejøbønderne har aldrig været udsat for hoveriarbejde, Gårdene tilhørte Kronen, men fik selv overskuddet af jorden, som ellers tilhørte kongen. Tid efter anden overtog adelige [[Lensmand|lensmænd]] kongernes jorde på grund af [[spillegæld]], men Drejø forblev "under Kongens fadebur", og således kronens fæstere under Nyborg kongeslots gods (dokumenteret 1523) frem til 1660, hvor den på grund af krigsgæld pantsattes til Otto Krag (1666-1688) på [[Egeskov Slot| Egeskov gods]].
Indtil [[1535]] hørte Drejø under [[Ærøskøbing Sogn]]. Det medførte ofte til en farefuld kirkesejlads til [[Ærøskøbing]]. 1535 blev der bygget et mindre kapel af kampesten, og et hus blev stillet til præstens rådighed. [[1555]] fik øboerne af [[Christian 3.]] bevilling til at bygge [[Drejø Kirke]] og ansætte en præst, og til sognet hørte indbyggerne på [[Skarø]], som har 6 hele gårde, [[Hjortø]] 2 gårde og [[Birkholm]] 2 gårde på 5 [[tønde land|tønder]], 2 [[skæppe]]r. Disse øboeres vigtigste næring var fiskeri.
| |||