Søvnapnø: Forskelle mellem versioner

'''Søvnapnø''' ([[græsk (sprog)|græsk]]: ''apnø'' = ''ingen vind'') er en genetisk disponeret lidelse, der medfører forsnævrede luftveje og dermed påvirker [[vejrtrækning]]en under [[søvn]]. Vejrtrækningen standser i 10 til 9060 sekunder[[sekund]]er. Det bevirker, at der ikke kommer [[ilt]] nok til [[hjerne]]n, og man vågner.

Personer med søvnapnø [[Snorken|snorke]]r ofte mellem kvælningsanfaldenekraftigt og ligger uroligt, og stærkt svedende, under søvnen. Ca.Mellem 20-40 gange i timen,snorkene opstårkommer der blokeringer i vejrtrækningen, der skyldes, at den bløde [[gane]] og også [[tunge]]n falder tilbage i svælget og lukker for lufttilførslen. Når vejrtrækningen genoptages, forekommer en kort – overvejende ubevidst – opvågnen. Det bevirker, at personen ikke kan få en længerevarende dyb søvn og derfor får ødelagt et normalt søvnmønster. Efter en nat med søvnapnø kan man vågne med tør mund og med klæbende læber, og en dundrende hovedpine. Desværre opdager de fleste patienter ikke selv sygdommen, så familiemedlemmernes tidlige indgriben, kan ofte redde menneskeliv.

Sygdommen rammer dobbelt så mange mænd som kvinder, og ubehandlet sygdom kan give [[Depression (psykisk)|depression]], træthed, dårlig hukommelse, trafik- og arbejdsulykker, [[koncentrationsbesvær]], MCI, nedsat arbejdsevne, nedsat [[libido]] hos kvinder og [[impotens]] hos mænd, samt forhøjet [[blodtryk]] og [[apopleksi]].

Ca. 60 % af alle patienter, der indlægges med blodprop i hjernen, lider også af forudgående,en ubehandlet obstruktiv søvnapnø.

Den eneste behandling, der med sikkerhed virker, er [[C-PAP]] (''Continuous Positive Airway Pressure''), der sikrer et højt luftvejstryk. Dette gøres ved en tætsluttende ansigtsmaske, der via en luftslange er koblet til en såkaldtlille CPAP- eller hjemmerespiratorluftblæser. Herved blæses luft ned i svælget, hvor der opstår et lille overtryk, som holder luftvejene åbne. Åndedrættet og iltforsyningen til krop og hjerne bliver normaliseret: uforstyrret søvn kan herved opretholdes, og vejrtrækningspausernesnorkelyde og vejrtrækningspauser ophører. Behandlingen gennemføres hver nat, og energien vender gradvist tilbage i løbet af nogle måneder.

Hvis patienten derimod er kommet for sent i C-PAP-behandling, kan iltmanglen (hypoksi) have påført [[Hjeneskade|hjernen skade]], der medfører en kronisk tilstand med svigtende indlæringsevne og forringet koncentrationsevne og korttidshukommelse. Det såkaldte MCI fænomen. Symptomerne kan ligne dem man serSom hos patienter, der har pådraget sig en senhjerneskade, fordi hjernen i nogle minutter ikke har fået tilstrækkelig ilt. Det der er specielt ved hjerneskade og søvnapnø, er, at mange patienter går rundt i årevis med en mindre hjerneskade, før årsagen egentlig erkendes og behandles.

De gener er typiske, og fårfor en livstruende karakter omkring 40-50 årsalderen, uanset om patienten er [[overvægt]]ig eller ej.

Hos patienter, der er ekstremt overvægtige, kan selve kropsvægten være delårsagårsag til sygdommen, og her kan der ske en bedring i tilstanden ved en vægtreduktion.