Låneord: Forskelle mellem versioner

Ved låneord forstås de ord, der er blevet "fordanskede".<ref>''Nudansk Ordbog'' (1953), s. 495</ref> Gamle låneord fra [[keltisk]] er "[[jern]]" (gammelirsk ''iarann'' eller ''iarn''). Andre keltiske lån er "[[embede]]", [[norrønt]] ''embætti'' fra keltisk ''ambaktos'' tolket som udsending eller budbærer; indlånt i [[latin]] som ''ambactus''.<ref>https://naob.no/ordbok/embete</ref> [[Frisisk]] var dog det første fremmede sprog, der kom til at spille en større rolle som långiver til norrønt, og den indflydelse går tilbage til [[jernalderen]]. Friserne kom inden vikingetiden med mange nye varer, og som frisiske låneord regnes ''kuggr'' ([[kogge]]), ''akkeri'' ([[anker]]), ''klæði, dúkr'' (dug), ''kyrtill'' (kjortel) og ''sekkr'' (sæk). Ordet ''gjaldkeri'' for [[byfoged]] og plantenavnet "[[kål]]" (fra latin ''caulis'') stammer derfra.<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'', bind 1 (s. 64)</ref>

[[Skjald]]en Sigvat Tordsson lancerede ordet ''pruðr'' (nok fra latin ''providus'' og gammelfransk ''prud'' via engelsk), der kan have været hans individuelle lån, som har slået igennem og bredt sig i sproget til ord som "pryd" og "at pryde".<ref>Vemund Skard: ''Norsk språkhistorie'', bind 1 (s. 64)</ref>