Srebrenica: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
billede
Tag: 2017-kilderedigering
småret + ændret, at "ingen er blevet retsforfulgt"
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 2:
'''Srebrenica''' (på serbisk kyrillisk: Сребреница) er en by i den østlige del af [[Bosnien og Hercegovina]] i [[Republika Srpska]]. Det er en lille bjergby, og dets hovederhverv er [[saltmine]]r og et nærliggende [[kursted]].
 
Selve byen Srebrenica havde 5.746 indbyggere, [[1991]]: 3,673 [[bosniere]] (63.92%), 1,632 serber[[serbere]] (28.40%), 328 jugoslaver{{bør uddybes}} (5.70%), 34 [[kroater]] (0.59%), 79 "andre" (1.37%).
 
I [[1991]] boede der 36,.666 mennesker i byområdet omkring Srebrenica: 27,572 bosniere (75.19%), 8,.315 serbere (22.67%), 380 jugoslaver (1.03%), 38 kroater (0.10%) og 361 "andre" (0.98%).
 
I [[1981]] boede der 36,292 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
24,.930 bosniere (68.69%), 10,.294 serbere (28.36%), 602 jugoslaver (1.65%), 80 kroater (0.22%) og 386 "andre" (1.06%).
 
I [[1971]] boede der 33,.357 mennesker i byområdet omkring Srebrenica:
20,.968 bosniere (62.85%), 11,.918 serbere (35.72%), 121 jugoslaver (0.36%), 109 kroater (0.32%) og 241 "andre" (0.72%).
 
Før 1992 var der en [[metalfabrik]] i byen, og [[blymine|bly]]-, [[zinkmine|zink]]- og [[guldmine]]r i nærheden. Navnet på byen betyder [[sølvmine]] på [[serbisk]].
 
== Srebrenica-massakren ==
{{Uddybende|Srebrenica-massakren}}
Under krigen[[Krigen i Bosnien-Hercegovina]] (1992-1995), blev den en bosnisk [[enklave]] omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af [[holland]]ske [[FN]]-styrker: [[UNPROFOR]]. I [[juli]] [[1995]] blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden [[2. verdenskrig]]. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.
 
Før 1992 var der en [[metalfabrik]] i byen, og [[blymine|bly]]-, [[zinkmine|zink]]- og [[guldmine]]r i nærheden. Navnet på byen betyder [[sølvmine]] på serbisk.
 
Under krigen i Bosnien (1992-1995), blev den en bosnisk [[enklave]] omringet af bosniske serbere. Det var erklæret "sikkert område" beskyttet af [[holland]]ske [[FN]]-styrker: [[UNPROFOR]]. I [[juli]] [[1995]] blev byen, som en reaktion på Naser Oric's aktioner mod serbiske landbyer omkring Srebrenica, besat af den bosnisk-serbiske hær, der deporterede store dele af befolkningen. Uden for byen begik den samme hær en massakre på tusindvis af bosniske drenge og mænd, hvis lige ikke er set siden [[2. verdenskrig]]. De ansvarlige politiske og militære ledere er endnu ikke draget til ansvar.
 
Byen indeholder nu en krigskirkegård, der blev indviet af tidligere Præsident [[Bill Clinton]] i 2003.
 
Den 22. november 2017 blev [[Ratko Mladić]] ved FN's krigsforbryderdomstol idømt [[Livsvarigt fængsel|fængsel på livstid]] for en række krigsforbrydelser, herunder for sin rolle under folkedrabet i Srebrenica.<ref name="guardian">{{cite web|url=https://www.theguardian.com/world/2017/nov/22/ratko-mladic-convicted-of-genocide-and-war-crimes-at-un-tribunal|title=Ratko Mladić convicted of war crimes and genocide at UN tribunal|work=the Guardian}}</ref> {{As of|May 2020}}, the judgement is pending appeal.<ref>{{Cite web|url=https://www.irmct.org/en/cases/mict-13-56|title=MICT-13-56|date=21 July 2016|website=United Nations International Residual Mechanism for Criminal Tribunals}}</ref><ref>{{cite news |url=https://balkaninsight.com/2020/05/28/ratko-mladics-appeal-against-genocide-conviction-postponed/ |work=Balkan Insight |title=Ratko Mladic's Appeal Against Genocide Conviction Postponed |first=Lamija |last=Grebo |agency=[[Balkan Investigative Reporting Network|BIRN]] |date=28 May 2020 |access-date=19 June 2020}}</ref>
Den [[11. juli]] [[2005]] mindedes man Srebrenica-massakren på tiårsdagen for udåden.
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Se også ==