Straffeloven af 1866: Forskelle mellem versioner

'''Straffeloven af 1866''' (formelt "Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866") er en tidligere dansk lov, der regulerede [[strafferet]]ten i [[Danmark]] i tiden fra [[1866]] til [[1933]], hvor den blev afløst af den nugældende [[straffeloven|straffelov]].

Indtil vedtagelsen af straffeloven fra 1866 havde dansk strafferet været reguleret af [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] kapitel 6 fra [[1653]] samt en række forordninger m.v. Fundamentet i dansk strafferet havde op til begyndelsen af [[1800-tallet]] bestået af en række pinestraffe (forskellige former for [[korporlig afstraffelse]], eksempelvis [[kagstrygning]] og afhugning af lemmer) og fra [[1600-tallet]] i højere grad indsættelse af forbrydere i anstalter, hvor de kunne udføre tvangsarbejde.

Inspireret af tanker fra udlandet, primært [[USA]], lod [[Christian 8.]] udstede en resolution i [[1842]], der havde til formål i højere grad at "forbedre" fangerne og at bidrage til deres moralske og religiøse undervisning. Resolutionen var resultatet af en af kongen nedsat fængselskommission, der nærmere havde undersøgt to datidige teorier om fangernes forbedring. Begge teorier, "Filidelfia-modellen" og "Auburn-modellen" byggede på [[religion|religiøse]] overvejelser om fangernes forbedring. I henhold til begge teorier var det centralt, at fangerne i vidt omfang var isolerede. Filidelfia-modellen havde sit grundlag i den religiøse bevægelse [[kvæker]]ne og lagde op til streng isolation af fangerne, således at disse gennem selvindsigt fik tid og lejlighed til at sone forbrydelsen og til gennem bl.a. [[biblen|bibellæsning]] at opnå en højere religiøs bevidsthed. Efter Filidelfia-modellen skulle fangerne isoleres i egen celle dag og nat. Auburn-modellen var baseret på tilsvarende tanker, men lagde dog også vægt på punktlighed og arbejdsomhed, og lod derfor fangerne arbejde sammen i fælleslokaler om dagen, hvor der dog skulle være fuldstændig tavshed.<ref>Melchiorsen, p. 64</ref> Den nedsatte kommission kunne dog ikke nå til enighed om, hvilken metode, der skulle anvendes i Danmark, hvorfor det i Resolutionen fra 1842 blev bestemt, at der skulle opføres to nye fængsler; et [[tugthus]] i [[Horsens]] anlagt efter Auburn-modellen til fanger med længere straffe og et [[forbedringshus]] i [[Vridsløselille]] anlagt efter Filadelfia-modellen til fanger med kortere straffe.<ref>Melchiorsen, p. 65</ref> De to fængsler stod færdige i [[1853]] (Horsens) og i [[1859]] (Vridsløse).

Loven fik, som straffeloven fra [[1930]], titelen "borgerlig straffelov" for at man skulle kunne skelne den fra [[Militær straffelov|den militære straffelov]]