Kronhjort: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Weblars, fjerner ændringer fra 176.20.28.144 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
Tilføjet af foregående års kalve hedder smaldyr |
||
Linje 25:
'''Kronhjorten''' (''Cervus elaphus'' særligt om hannen) kønsneutralt kaldt '''krondyr''' eller '''kronvildt''' tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir (opsats) på ca. 0,5 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 22 takker (ender)<ref>{{cite book | last = Dybbro | first = Tommy | authorlink = | coauthors = | title = Danmarks Store Naturleksikon | publisher = Politikens Forlag | date = 2002 | location = | pages = 285 | url = | doi = | id = | isbn = 875676527-4 }}</ref>. Jægere bruger antallet af takker (ender) til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender.
Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hun flokke, ''rudler''. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. Kalve fra foregående år kaldes smaldyr. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.<ref>[http://ordnet.dk/ods Ordbog over det danske Sprog]</ref>
[[Dyrehaven]] ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte [[albino]]er.
| |||