Forskel mellem versioner af "Dannelse"

179 bytes fjernet ,  for 1 måned siden
sprogret
m (Gendannelse til seneste version ved KnudW, fjerner ændringer fra 85.27.192.229 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
(sprogret)
'''Dannelse''' er et begreb for deom tillærte evner; det vil sige evner, som ikke er medfødte. Ordets stamme ''"dan"'' betyder gjort, dannet, tilvirket.<ref>Dansk Etymologisk Ordbog. Gyldendal,1989.</ref>
 
Der findes både en [[Almendannelse|almen]] /folkelig og en [[faglig]] anvendelsebetydning af ordet. I den folkelige anvendelse af ordetalmene kan det betyde alt fra "gode manerer a la [[Emma Gad]]" til et præg i [[personlighed]]en. I den faglige betydning omtales dannelse ind imellem som det, der er blevet tilbage, når man har glemt, hvad man har lært. Det er ikke strengt nødvendigt at have en [[uddannelse]] for at være dannet, men man må nødvendigvis have lært af andre, da dannelsen står i forhold til forældrenes og bedsteforældrenes normer.
 
Dannelse handler om en forandring, som har fundet sted – eller som kan finde sted.
 
== Dannelsestraditioner ==
I den [[pædagogik|pædagogiske]] debat tales der i dag om fire eller fem forskellige dannelsestraditioner: <ref name="autogenerated1">[http://aha.cvujelling.dk/p%C3%A6dagogik/dannelse.htm#Dannelse Dannelse – en kort introduktion<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>:
 
* en [[konservativ]] retning, der betoner det klassiske dannelsesideal
* en radikal retning, der søger helt nye dannelsesidealer (grøn pædagogik, fredspædagogik m.fl.)
* en videnskabsorienteret retning, der søger tværfaglighed.
* en [[Wolfgang Klafki|Klafki]]-inspireret tradition, der forsøger at forene det klassiske indhold med et moderne demokratisk solidaritetsbegreb.
* en folkelig dannelse dvs. en /grundtvigsk dannelse hvor almuen og de fragmenterede grupper i samfundet får fælles reference til historie, kultur og kristendom. Dette dannelsesbegreb Det er det mest udbredte i Danmark.
 
== Dannelse i litteraturen ==
Den tyske filosof [[Hegel]] (1770-1831) fremhævede, at menneskets væsen ikke er udtømt med, hvad det er af naturens hånd. Mennesket nøjes ikke med at fortære tingen – det former den / danner den. Ved at forme / danne tingene hæver mennesket sig over den umiddelbare blotte væren.<ref name=autogenerated1 />
 
Den dansk forfatter [[Meïr Aron Goldschmidt|Meir Goldschmidt]] ( 1819-1887) bringerhar en almenealmen definition af dannelse<ref>Bjørnvig, Thorkild (1958): Findes en akademisk dannelse? I: Begyndelsen (1960). København: Gyldendal.</ref>: <blockquote>''Ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget... ''</blockquote>
 
[[Knud Grue-Sørensen|Grue-Sørensen]] definerer dannelse på følgende måde :<ref>Grue-Sørensen: Almen pædagogik. Gjellerup, 1975.</ref>: <blockquote>''Dannelse betegner den proces gennem hvilken en person under indflydelse af ydre, i hovedsagen pædagogiske, sociale og kulturelle påvirkninger antager en bestemt beskaffenhed – desuden resultatet af denne proces, den omtalte beskaffenhed selv.''</blockquote>
 
== Se også ==
Anonym bruger