Skovflåt: Forskelle mellem versioner

Miderne hører til blandt [[spindler]]ne sammen medsom bl.a. [[edderkop]]perne.

Skovflåter kaldes af lægfolk ofte tæger (engelsk: Tick; tysk: Zecke; fransk: Tique; italiensk: Zecca). DetteDet er ukorrekt og stammer angiveligt fra oversættelsen af det engelske ord for flåt, ''tick'', som kan lyde som tæge. [[Tæge|Tæger]] er navnet for en gruppe [[insekt]]er, som ikke suger blod, men lever af plantesaft i stedet.

Flåten lever af blod fra fugle og pattedyr, og hannen er nødt til at havefå to og hunnen tre blodmåltider i sit liv. Efter hvert måltid lader flåten sig falde til jorden, hvorefterhvor den fordøjer blodet. Så kravler den op i lav vegetation som græs og andre skovbundsplanter, hvor den sidder og venter på næste offer. Det første måltid skaffer den sig som regel fra mindre dyr og fugle, det andet fra f.eks. [[pindsvin]], [[egern]], [[hare]] eller [[fasan]], og det tredje helst fra en [[hjort]] eller – til nød – et menneske. Når hunnen har fået sit tredje måltid, lægger hun mellem 1.500 og 2.000 æg under nedfaldne blade.

Da skovflåter er meget følsomme over for udtørring, er de mest almindelige i egentlig skov, men de kan dog også findes i krat og moser, hvor der er konstant fugtig luftfugtigt.

Problemet med skovflåten er ikke, at den skal bruge blod. Det gør ingen synderlig skade, selv om der kan findes flere end 200 voksne flåter på ét enkelt [[rådyr]]. Det er langt værre, at skovflåten kan få skadevoldende mikroorganismer i sig fra en smittet vært. Disse organismer kan senere overføres til den næste vært. På den måde kan mennesker blive smittet med adskillige alvorlige sygdomme som for eksempel [[borreliose]], [[babesiose]], [[bartonella]], [[rickettsiose]] og [[TBE]] (flåtbåret hjernebetændelse). De første er bakterieinfektioner, som kan medføre lammelser, smerter, kognitive problemer og nervebetændelse, mens TBE er en virussygdom, der kan føre tilgive hjernehindebetændelse.

Skovflåtens har en stor udbredelse. Man kan møde flåten fra Irland i vest over Rusland til Filippinerne i øst, og fra Norge i nord til Spanien i syd. I Danmark findes flåten især i fugtige områder, da udtørring hurtigt kan medføre, at den dør. Dog er udbredelsen ikke kun forbundet med det fugtige klima, men afhænger også af antallet af større dyr, som er [[Vektor (biologi)|vektorer]] for flåten. Man kan beregne, hvor mange flåter der er i en vilkårlig skov, alene på baggrund af oplysninger om jordbunden og hvor mange rådyr, der er. I Danmark varierer jordbundstyperne meget, så i her er der stor forskel på, hvor mange flåter, man vil støde på. På Sjælland og i Østjylland har man via ”flaggemetoden”, hvor man bruger et hvidt stykke stof, som man trækker hen over græsset, kunnet fange ca. 2–3 nymfer pr. minut. I Vestjylland var fangsten nede på 0,2 pr. minut, hvilket må skyldes det tørre klima. På Bornholm fanges helt op til 5–7 nymfer pr. minut, hvilket primært skyldes de mange rådyr og den gode lerede jord.

Hvis man bliver smittet med borrelia-bakterien, vil der, i ca. 50 % af tilfældene, dannes en rød ring på huden uden om bidstedet. Bliver den større end en 5-krone, bør man søge læge.

Det er dog ikke altid, der opstårkommer en rød ring om bidstedet.<ref name="ny_borrelia">[http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ny-borrelia-art-i-danske-flater-er-aldrig-set-i-danmark-ny-borrelia-art-i-dansk Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer] - Videnskab.dk, d. 28. juli 2015</ref> En nyere borrelia-art kaldet ''Borrelia miyamoto'', som i 2015 blev opdaget i danske flåter, giver ikke det karakteristiske røde mærke, men kan give periodisk feber.<ref name="ny_borrelia" /> En [[penicillin]]kur standser ofte angrebet fuldstændigt, når det bliver taget i tide. Men det er ikke altid, en [[antibiotika]]-behandling kan slå en borreliainfektion ned.<ref>[http://videnskab.dk/krop-sundhed/borrelia-retningslinjer-kan-vaere-mangelfulde Borrelia-retningslinjer kan være mangelfulde] - Videnskab.dk, d. 29. september 2016</ref>

Ved TBE (fra engelsk Tick Borne Encephalitis; også kaldet Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME) eller Østeuropæisk hjernebetændelse)<ref>[https://www.ssi.dk/service/sygdomsleksikon/t/tbe.aspx TBE (Tick Borne Encephalitis). SSI]</ref>er symptomerne mere usikre. Her er notater over patientens temperatur afgørende. Sygdommen giver sig til kende i to faser, hvor man hver gang fårmed høj feber (ofte over 40&nbsp;°C), men altså med en periode med næsten normal temperatur derimellemimellem. Der er ikkeingen nogenanden behandling for TBE ud overend at stabilisere patientens vand- og saltbalance og tilføre næring og vitaminer. Der findes dog en vaccine mod sygdommen, og den bør man bruge,til hvisdem mander færdes meget i skoven.