Anne Boleyn: Forskelle mellem versioner

== Holland og Frankrig ==

[[Ærkehertuginde]] Margaret af Østrig regerede Nederlandene som [[statholder]] på sin far kejser Maximilian 1.s vegne, og blev så imponeret over Boleyn-familien, at hun tilbød Anne en plads ved sit [[hof]]. Anne gjorde et så godt indtryk med sine gode maner og lærenemhed, at Margaret skrev til hendes forældre, at pigen var "''så kvik og behagelig for sin unge alder, at jeg er Dem større tak skyldig, end De er mig''". Hun skaffede Anne en huslærer ved navn Symonner.<ref>[http://www.a-london-tourist-guide.com/anne-bolyn.html ANNE BOLYN, OR ANNE BOLEYN, Second of Henry VIII's Wives<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det varede dog kun et år, for i august 1514 skrev hendes far til ærkehertuginden, at Anne måtte tilbage til England for - ligesom sin søster Mary - at ledsage Henrik 8.s søster [[Mary Rose Tudor|Mary Rose]] til Frankrig for at blive gift med [[Ludvig 12. af Frankrig|Ludvig 12.]] i oktober [[1514]]. Mary Rose behøvede nogen i følget, der kunne tale fransk,<ref>G.W. Bernard: Anne Boleyn; fatal attractions (s. 8)</ref> og det havde Anne nu lært.

I Frankrig blev Anne hofdame først for dronning Mary Rose, der snart blev enke og vendte hjem til England. Mary Boleyn ser ud til at have fulgt hende tilbage. Anne blev derimod i Frankrig som hofdame for [[Claude af Frankrig|dronning Claude]], som hun tjente i næsten syv år. Anne fremstod da som mere fransk end engelsk; hun talte sproget flydende, sang og dansede angiveligt godt, og spillede [[lut]]. Langt senere opstod [[rygte]]r om, at både Anne og hendes søster Mary var blevet antastet af den kvindeglade [[Frans 1. af Frankrig|kong Frans 1.]], men det foreligger der ingen samtidige kilder eller beviser for.<ref>G.W. Bernard: Anne Boleyn; fatal attractions (s. 8-9)</ref>

 

I [[1517]] kom kong Frans tilbage fra militær [[sejr]] i [[Milano]], medbringende [[Leonardo da Vinci]]. Det blev sagt, at han malede et [[portræt]] af Anne Boleyn,<ref>https://maidensandmanuscripts.com/2019/05/21/the-curious-case-of-a-misidentified-portrait-of-anne-boleyn/</ref> men ''la belle Ferronnière'' blev malet længe inden Anne blev født.<ref>https://www.theanneboleynfiles.com/leonardo-da-vincis-boleyn/</ref>

Der findes få sikre kilder til Annes udseende. [[Portræt]]terne er omdiskuteret. Portrættet i ''[[National Gallery]]'' i London må være malet længe efter hendes død, som kopi efter en tabt original, da træværket er fra efter [[1584]].<ref>https://www.npg.org.uk/collections/search/portraitConservation/mw00142/Anne-Boleyn</ref> På en tegning af [[Hans Holbein den yngre]] er hun lyshåret.<ref>https://www.arthistorynews.com/articles/894_Anne_Boleyn_regains_her_head</ref> Marino Sanuto, der så Anne sammen med kong Henrik 8. i [[Calais]] i oktober [[1532]], beskrev hende som "''ikke blandt de smukkeste kvinder i verden; hun er middelhøj, mørklødet, lang hals, bred mund, ikke meget bryst'' [men] ''øjnene er sorte og smukke''". Simon Grynée skrev til Martin Bucer i september [[1531]], at Anne var "''ung, så godt ud, med en ret mørk teint''".<ref>[http://www.ask.com/wiki/Anne_Boleyn Anne Boleyn | Ask.com Encyclopedia<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Lancelot de Carles beskrev hende som "''smuk med en elegant figur''",<ref>[http://onthetudortrail.com/Blog/anne-boleyn/anne-boleyns-appearance-demeanour/ Anne Boleyn’s Appearance |On the Tudor Trail<!-- Bot genereret titel -->]</ref> hvilket en [[Venedig|venetianer]] i [[1528]] var enig i. Den [[katolsk]]e [[præst]] og [[Polemik|polemiker]] Nicolas Sanders, der gav Anne skylden for kong Henriks brud med [[pavedømme]]t, skrev i [[1586]] - 50 år efter hendes død - at "''Anne Boleyn var ret høj med sort hår og et [[oval]]t ansigt med gusten teint, som var hun plaget af [[gulsot]]. Det siges, at hun havde en fremstikkende tand ved underlæben, og på sin højre hånd seks fingre. Hun havde en [[vorte]] under hagen, og bar derfor højhalsede kjoler...Hun var smuk at se på, med en smuk mund, på sin vis underholdende, god til at spille lut og danse.''"<ref>G.W. Bernard: Anne Boleyn; fatal attractions (s. 20)</ref>

 

 

Anne deltog i festlighederne hjemme hos kardinal Wolsey i York Place [[4. marts]] [[1522]], hvor Anne havde rollen som "Udholdenhed" (''Perseverance''),<ref>[http://www.theanneboleynfiles.com/products-page/the-tudors-jewelry/anne-boleyn/headbands-tiaras-and-crowns/anne-boleyn-perseverance-mask/ The Anne Boleyn Files » Anne Boleyn Perseverance Mask<!-- Bot genereret titel -->]</ref> mens søsteren Mary fik rollen som "Venligheden" (''Kindness''). Otte [[ridder]]e, anført af Henrik 8., løb mod damerne og angreb dem med [[appelsin]]er og [[daddel|dadler]], mens damerne forsvarende sig med rosenvand og [[konfekt]]er. Til sidst tog herrerne hofdamerne til fange og dansede med dem. Om kong Henrik da lagde mærke til Anne, ved vi ikke; måske var det tværtimod ved den anledning, at han fattede interesse for hendes søster Mary.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn; fatal attractions'' (s. 12)</ref>

På et tidspunkt i 1522 var der tale om en forbindelse mellem Anne og [[Henry Percy]], der tjente hos kardinal Wolsey, og var søn af jarlen af [[Northumberland]]. Han tilhørte en af Tudor-Englands ledende familier. Meget lidt vides sikkert om forholdet. Wolseys betroede, George Cavendish, fortæller, at når kardinalen var i retten, holdt Percy sig i dronningens værelser, hvor han fordrev tiden med hofdamerne, deriblandt Anne. Angivelig var kong Henrik blevet betaget af Anne og fik Wolsey til at bryde de to unges [[forlovelse]]. I stedet blev det aftalt, at Henry Percy skulle giftes med Mary Talbot, datter af jarlen af [[Shrewsbury]]. Det passer dog ikke med, at dette ægteskab var aftalt allerede i 1516. Angiveligt blev Anne sendt væk fra hoffet en tid, og skulle være meget vred på kardinal Wolsey for dette; men det passer heller ikke med, at hun skrev meget venligt til Wolsey i [[1528]]. Imidlertid kom forbindelsen med Henry Percy til at koste hende dyrt. I 1536 blev det hævdet, at det var på baggrund af det unge pars angivelige ægteskabsaftale, at [[ærkebiskop]] [[Thomas Cranmer]] kunne erklære Annes ægteskab med Henrik 8. som ugyldigt.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn; fatal attractions'' (s. 12-14)</ref>

[[Fil:Tomwyat.JPG|thumb|Poeten Thomas Wyatt havde nær sat livet til pga sin forbindelse med Anne.]]

 

Uden daterede breve til rådighed er det ukendt, hvornår Henrik indledte sit forhold til Anne; men hans første ansøgning om annullering af ægteskabet med Katharina er fra maj 1527, da kardinal Wolsey åbnede en formel undersøgelse af, om ægteskabet faktisk havde været efter loven. I august samme år anmodede Henrik paven om tilladelse til at indgå ægteskab med en kvinde, selv om han allerede havde stået i forhold til hendes søster. Det må dreje sig om hans forhold til Boleyn-søstrene.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 25)</ref>

I det ene brev fortvivler kongen over Annes fravær fra hoffet. Åbenbart har hun afvist ham og rejst væk, fordi hun ikke så nogen fremtid i at blive kongens [[frille]], hvor hun - ligesom sin søster Mary - risikerede en dag at blive droppet for en anden. Intet tyder på, at hun stillede noget krav om at han skulle tilsidesætte dronningen; det ville medføre enorme politiske konsekvenser, da Katharina var moster til den mægtige kejser Karl 5. Derimod har hun fremmet krav om at være kongens eneste elskerinde, og i et brev forsikrer Henrik hende om, "''at fra nu af vil mit hjerte kun tilhøre dig, i stort håb om, at det samme vil gælde min krop''". Dagligt trygler han Gud om dette, skriver han, og afslutter med ordene ''aultre ne cherse'' (= nogen anden søger jeg ikke).<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 26-29)</ref>

 

Ud fra brevene var det Henrik selv, der afstod fra at dele seng med Anne, før deres forhold var formaliseret. For ham drejede forholdet sig i høj grad om, at han desperat ønskede en mandlig tronarving, født i ægteskab, så der ikke ville blive uenighed og stridigheder om arvefølgen. Hvis Anne fødte ham børn, men ikke i ægteskab, ville det være forgæves. Dertil ville hans påstand om at få sit første ægteskab annulleret af frygt for Guds uvilje, lyde mindre overbevisende.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 31)</ref>

Af [[diplomati]]ske årsager bekymrede det kardinal Wolsey, at kong Henrik ville opløse sit ægteskab med en kvinde, der var moster til den mægtige kejser Karl. Men da samme kejser indtog og plyndrede Rom i 1527, og pave Clemens 7. søgte tilflugt i [[Engelsborg]], tilbød Wolsey sig at overtage som pave, med den bagtanke hurtigt at få annulleret kongens ægteskab. Men samme sommer, mens kardinalen var optaget med forhandlinger i Frankrig, sendte kong Henrik bag hans ryg sekretæren William Knight til Rom for å opnå tilladelse til gengifte. Wolsey blev bekymret, for chancen for en indvilgelse blev væsentlig dårligere, straks det gik op for paven, at Henrik egentlig ikke bekymrede sig for sit ægteskabs gyldighed i Guds øjne, men simpelthen ønskede at udskifte dronningen til fordel for en kvinde, han var forelsket i.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 41-42)</ref>

 

I juni [[1528]] brød der svedesyge ud blandt Annes hofdamer. Anne selv flygtede til Kent, men var allerede smittet; hendes svoger [[William Carey]] døde. Anne og hendes far kom sig imidlertid, og hun var tilbage ved hoffet [[20. august]]. Kongen havde været fra sig af bekymring, og forsikrede hende om det i sine breve. Af hensyn til rigets sikkerhed måtte han dog nøjes med at sende hende sin læge; mange ved hoffet døde i løbet af få timer.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 33-34)</ref>

Samme år gav hun Henrik [[William Tyndale]]s bog ''The Obedience of the Christian Man'', der tog kongen med storm. Tyndale understregede kongens autoritet uafhængig af pave og kirke, for ifølge Tyndale var konger udnævnt af Gud selv. Men i [[1530]] ærgrede Tyndale kong Henrik ved at udgive ''The Practyse of Prelates'', hvor han angreb Henriks ønske om at opløse sit første ægteskab. Nok i håb om støtte fra Tyndale tilbød kong Henrik ham [[frit lejde]] hjem til England og en plads ved hoffet. Kongens højre hånd, [[Thomas Cromwell]], fik dette aftalt med Tyndale, der dog betingede sig, at kongen til gengæld udgav Bibelen på engelsk. Men på trods af Henriks brud med pavedømmet var han konservativ i sin tro, og overholdt stadig de katolske [[sakrament]]er og messer. Ikke mindst stod han fast på, at Bibelen kun skulle trykkes på [[latin]]. Tyndale blev derfor sat fast i Nederlandene og brændt på bålet som [[kætter]].<ref>https://www.tudorsociety.com/william-tyndale/</ref> Senere anskaffede Anne Boleyn en fransk [[oversættelse]] af Bibelen fra 1528, trykt i [[Antwerpen]] i [[1534]], som hun holdt af at læse i.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 96)</ref>

 

=== Anne Boleyn og reformationen ===

 

== Ægteskabet ==

== Fald og henrettelse ==

[[Fil:Thomas Cranmer by Gerlach Flicke.jpg|thumb|200px|[[Thomas Cranmer]]. Maleri fra 1545 af Gerlach Flicke.]]

 

 

 

I betragtning af Henriks desperate ønske om en søn har Annes graviditeter tiltrukket sig megen opmærksomhed. Forfatteren Mike Ashley har spekuleret på, om Anne havde haft to dødfødte børn efter Elizabeths fødsel og før fødslen af den mandlige barn, hun mistede i 1536. De fleste kilder vidner kun om fødslen af Elizabeth i september 1533, en mulig abort i sommeren 1534 og aborten af et drengebarn, på næsten fire måneder, i januar 1536. Efter Annes abort erklærede Henrik, at han var blevet forført til at indgå ægteskabet ved hjælp af magi. Hans nye elskerinde, [[Jane Seymour]], flyttede hurtigt ind i de kongelige gemakker. [[George Boleyn]] blev frataget [[Hosebåndsordenen]], der i stedet blev givet til [[Nicholas Carew]].

[[Fil:Anne Boleyn London Tower.jpg|thumb|200px|Anne i de sidste dage inden henrettelsen. Maleri fra 1835 af Edouard Cibot.]]

=== De sidste dage ===

 

George Boleyn og de fire dømte mænd blev henrettet den [[17. maj]] [[1536]]. Anthony Kingston, vogteren i Tower, rapporterede, at Anne virkede meget afklaret og forberedt til sin død. Kong Henry 8. ændrede Anne Boleyns straf til halshugning, og fik en professionelle sværdbøddel fra St. Omer til at stå for halshugningen, da man ikke kunne have en dronning halshugget med samme våben som de andre. De kom efter Anne om morgenen den [[19. maj]] for at bringe hende til Tower Green, hvor henrettelsen skulle stå. Halshugningen af Anne Boleyn var planlagt til kl. 09:00.

Anthony Kingston, vogteren af Tower, skrev:

<blockquote>

</blockquote>

 

Dog kan hendes forestående død have forårsaget stor sorg i fængslet. Digtet ''Oh Død, vug mig i søvn'' menes at have været forfattet af Anne<ref>http://www.poetry-archive.com/b/o_death_rock_me_asleep.html</ref> og afslører, at hun har håbet, døden ville ende hendes lidelser. Kort før daggry tilkaldte hun Kingston for at høre messen og bede i hans nærvær om frelse for sin sjæl. Hun gentog, at hun aldrig havde været kongen utro. Hun gentog det under [[ed]] både før og efter at have modtaget [[Nadver|nadveren]].

Om morgenen fredag den 19. maj blev Anne Boleyns straf fuldbyrdet, ikke på Tower Green, men snarere på et [[skafot]] opført på nordsiden af White Tower, foran hvad der nu er Waterloo-[[kaserne]]n. Hun bar et rødt skørt under en løs, mørkegrå kjole af damask med pels og en kappe af hermelin. Hun var ledsaget af to damer. Anne optrådte for sidste gang som dronning, da hun besteg stilladset og holdt en kort tale til publikum:

<blockquote>

Da anklagerne mod Anne først var fremlagt, havde Cranmer givet udtryk for sin forundring over Henrik og hans tro på, at "''hun ikke ville blive fundet skyldig''". Alligevel følte Cranmer sig sårbar på grund af sit nære forhold til dronningen. Natten før henrettelsen havde han erklæret Henriks ægteskab med Anne ugyldigt, ligesom Katharinas før hende. Han gjorde intet forsøg på at redde Annes liv, selv om han modtog hendes sidste skriftemål, hvori hun hævdede sin uskyld over for Gud.

 

 

Hendes [[skelet]] blev identificeret under renovering af kapellet under [[Victoria af Storbritannien|dronning Victoria]], og Anne Boleyns sidste hvilested er nu markeret i marmorgulvet.<ref>[http://www.findagrave.com/cgi-bin/fg.cgi?page=gr&GRid=1965 Anne Boleyn (1502 – 1536) – Find A Grave Memorial<!-- Bot genereret titel -->]</ref>