Anne Boleyn: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) m Retter flertydige links til Titel (link ændret til Titel (person)) med DisamAssist. |
Nordfra (diskussion | bidrag) →Fald og henrettelse: Der var en sort svulst ved Katharinas hjerte; ikke en "cirkel". George Boleyn var kun indstillet til Hosebåndsordenen; han havde ikke modtaget den. |
||
Linje 113:
== Fald og henrettelse ==
[[Fil:Mary_Tudor_by_Horenbout.jpg|thumb|Henrik 8.s datter Maria som 6-årig. På den tid var hun forlovet med sin fætter, den senere [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|kejser Karl 5.]]]]
Allerede i foråret [[1534]], da prinsesse Elizabeth var et halvt år, forlød det, at Anne var gravid igen. Der blev købt en vugge af [[sølv]], og kongen, der havde været meget skuffet over kun at få en datter, viste den lille prinsesse interesse og hengivenhed. Han forsøgte at presse Katharina og deres fælles datter Maria til at anerkende hans børn med Anne Boleyn som de første i
I juli 1534 sendte kongen George Boleyn til Frankrig for at kansellere et planlagt besøg, fordi Anne nu var højgravid. Men ingen baby kom. Nogen [[dødfødsel]] var der ikke tale om, for så havde Anne været i barselstue. I september skal kongen have været i tvivl om
I december 1534 drejede kongens interesse sig om en "frk Shelton", Annes egen kusine, datter af Annes faster Anne Shelton. Fru Shelton, der havde opsynet med kongens datter prinsesse Maria, havde selv to døtre, Mary og Margaret ("Madge") Shelton. Henrik
Sommeren 1535 var ægtefællerne imidlertid glade for hinanden igen. Forskellige kilder så dem sammen, og kommenterede, at de var ved godt helbred og i godt humør.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 78)</ref> I december 1535 blev Katharina meget syg, og planerne om at henrette hende blev udsat.<ref>https://spartacus-educational.com/Eustace_Chapuys.htm</ref> Hun døde i [[7. januar]] 1536. Da nyheden nåede Henrik, skal han have råbt: "''Gud være lovet, nu bli'r vi ikke mistænkt for at ville gå til krig!''" Ifølge kejser Karls ambassadør til England, Chapuys, klædte kongen sig den følgende dag helt i gult af ren glæde, og medbragte den lille prinsesse til messe.<ref>https://www.theanneboleynfiles.com/8-january-1536-henry-viii-celebrates-news-catherine-aragons-death/</ref>
Politisk var Katharinas død en lettelse for både kong Henrik og kejser Karl 5., da nu var der ikke mere grund til noget modsætningsforhold dem imellem. Allerede i april samme år sendte kejseren følere ud om et venligt forhold, og ambassadør Chapuys ankom [[18. april]] Greenwich for de indledende forhandlinger. Han hilste da for første gang på Anne Boleyn, som han først nu efter Katharinas død kunne anerkende som Englands dronning.<ref>https://www.theanneboleynfiles.com/18-april-1536-chapuys-encounters-anne-boleyn/</ref> Anne Boleyn var i april 1536 på højden af sin magt. [[Ironi]]sk nok var hun død inden en måned, og mere sårbar end nogensinde, for kong Henrik var stærkt betaget af hendes hofdame [[Jane Seymour]]; og politisk var Anne nu en byrde, hvor dronning Katharina i sin tid kunne tilbyde muligheden for en [[alliance]] med sin søstersøn kejser Karl. Anne søgte derimod en fransk alliance, motiveret af sine mange år ved det franske hof; men Frankrig var en upålidelig forbundsfælle.<ref>https://www.historyextra.com/period/tudor/did-eustace-chapuys-really-despise-anne-boleyn/</ref>
Anne Boleyn havde længe prøvet at slutte fred med sin steddatter Maria, men pigen afviste Annes tilnærmelser. I marts 1534 bad Anne hende om at anerkende sig som Englands dronning, som en måde at formilde sin fars hjerte på. Anne lovede da at sørge for, at hun ville komme i gode kår. Maria svarede, at hun ikke kendte nogen anden dronning af England end sin mor, men at hun ville være "Madame Anne de Bolans" (som hun altid kaldte hende) evigt taknemlig, hvis hun ville hjælpe hende at forsones med sin far.<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 82)</ref> Sommeren 1535 skal Anne have raset mod Henrik, fordi han ikke havde fået Katharina og deres fælles datter henrettet for højforræderi, som de fortjente langt mere end Thomas More og biskop Fisher (der allerede var henrettet), fordi de var skyld i det hele. Efter Katharinas død kom hun dog med flere fredstilbud til Maria. Hvis pigen bare ville adlyde sin far, lovede Anne at være som en mor for hende og den bedste ven i verden; Maria måtte i så fald gerne komme til hoffet, og være fritaget for at bære Annes slæb. Maria sagde til Annes faster Anne Shelton, at hun heller ville dø hundrede gange end at handle mod sin [[ære]] og [[samvittighed]].<ref>G.W. Bernard: ''Anne Boleyn: Fatal attractions'' (s. 88-89)</ref> Der gik også rygter om, at hendes mor var blevet [[forgiftning|forgiftet]] af Anne Boleyn, fordi der ved balsameringen blev opdaget en sort [[svulst]] ved Katarinas [[hjerte]]. Moderne medicinere mener dog, at der var tale om en form for [[kræft]].<ref>https://hforhistory.co.uk/h-for-history-posts/2017/03/09/story-behind-blackened-heart-alison-weir/</ref>
== Sigtelsen ==
|