Vilhelm Adelin: Forskelle mellem versioner

'''Vilhelm Adelin''' (5. august 1103 – 25. november 1120), undertiden ''Adelinus'', ''Adelingus'', ''A(u)delin'' eller andre latiniserede normandisk-franske varianter af ''[[Ætheling]]'',<ref>"Adelin" kommer af den germanske rod ''Adel'', der betyder ædel, og er ensbetydende med det [[Oldengelsk|Oldengelske]]e ord ''Æthel'', "ædel". ''Adelinus'' er dermed ensbetydende med betegnelsen "[[Ætheling]]", der blev båret af engelske prinser indtil normannernes erobring. Den latinske betegnelse ''Clito'' (der betyder "ædel") blev af og til brugt istedet: f.eks. i tilfældet med Vilhelm Adelins fætter [[Vilhelm Clito]]. Se Miller, S., "Ætheling" in ''The Blackwell Encyclopaedia of Anglo-Saxon England'', ed. M. Lapidge, J. Blair, S. Keynes and D. Scragg. Oxford: Blackwell, 2003. {{ISBN|0-631-22492-0}}.</ref> var søn af [[Henrik 1. af England]] og hans første hustru [[Matilde af Skotland]] og således [[Heir apparent|arving]] til den engelske trone. Hans tidlige død uden børn forårsagede en arvekrise, kendt i historien som [[Anarkiet]].

Vilhelm blev født i [[Winchester]]. Hans far, [[Henrik 1. af England]], havde giftet sig med hans mor, [[Matilde af Skotland]], for at vinde sine engelske undersåtter. Matilde var en efterkommer af [[Edmund Jernside]] og var et oldebarn af [[Edvard Bekenderen]]. Som sådan repræsenterede ægteskabet en forening mellem de nye normanniske herskere i England og det gamle angelsaksiske dynasti. Desuden var hun datter af Kong [[Malcolm 3. af Skotland]] og [[Margrethe af Skotland (helgen)|Dronning Margrete]], som var en angelsaksisk prinsesse. Ægteskabet knyttede yderligere Skotland til den engelske trone.

Henriks håb om hans arvefølge hvilede på Vilhelm, som ifølge Henrik af Huntingdon var "en prins så forkælet", at han syntes "bestemt til at være føde til ilden."<ref>Meade, Marion, ''Eleanor of Aquitaine''.</ref>

I Henrik 1.'s levetid blev Vilhelm indsat som hertug af Normandiet, en titel han havde mere af navn end i praksis. Henrik foretog indsættelsen, da han blev presset af kongen af Frankrig, [[Ludvig 6. af Frankrig|Ludvig 6.]], til at hylde ham som [[Normanniske hertugrække|hertug af Normandiet]]. Som en konge i sig selv var Henrik uvillig til at efterleve det, og i 1115 tilbød han at lade Vilhelm gøre dette i hans sted. Dette tilbud blev til sidst accepteret i 1120 efter en mellemliggende krigsperiode, og Vilhelm hyldede Ludvig 6. i midten af 1120. Af denne grund regnes Vilhelm undertiden som hertug af Normandiet (som enten '''Vilhelm 3.''' eller '''Vilhelm 4.''').<ref>[[William Clito]], søn af Robert Curthose og Vilhelms fætter, er også visse steder betegnet som 'Hertug af Normandiet'.</ref> Vilhelm modtog, som tronarving, hyldest og troskab fra baronerne i Normandiet i 1115 og fra baronerne i England i marts 1116.<ref name="odnb">J. F. A. Mason, ‘William (1103–1120)’, ''Oxford Dictionary of National Biography'', Oxford University Press, 2004 </ref>

Vilhelms mor Dronning Matilde tjente som Henriks regent i England, mens han var i Normandiet. Efter hendes død i 1118 var Vilhelm gammel nok til at tjene i hendes sted. Han blev nøje rådgivet i denne rolle af kongens administratorer, såsom [[Roger af Salisbury]]. I løbet af det sidste år af hans liv blev han undertiden omtalt som ''rex designatus'' (udvalgte konge).

I løbet af sin 35-årige regeringstid stod [[Henrik 1. af England]] over for flere udbrud af oprør på grund af alliancer i rivaliserende regioner med nogle af hans naboer. For at sikre loyaliteten hos [[Anjou]], en langvarig rival til [[Normandiet]], forlovede Henrik Vilhelm med [[Matilde af Anjou]], den ældste datter af grev [[Fulko af Jerusalem|Fulko 5. af Anjou]] i februar 1113 nær Alençon.<ref name="odnb">J. F. A. Mason, ‘William (1103–1120)’, ''Oxford Dictionary of National Biography'', Oxford University Press, 2004 </ref> Ægteskabet blev endelig indgået i juni 1119 i [[Lisieux]].

[[Fil:WhiteShipSinking.jpg|alt=Picture of White Ship|thumb| En skildring fra begyndelsen af det 14. århundrede af ''[[Det Hvide Skib|Det Hvide Skibs]]s'' forlis ved Barfleur den 25. november 1120 ]]

Vilhelm omkom i ''[[Det Hvide Skib|Det Hvide Skibs]]s'' tragedien den 25. november 1120. Hertugen og hans ledsagere skulle krydse den engelske kanal fra Barfleur på ''Blanche-Nef'', det hurtigste og mest moderne skib i den kongelige flåde. Vilhelm og hans ledsagere fortsatte med at drikke ved kysten indtil efter mørkets frembrud, i tillid til at forsinkelsen på et hurtigt skib og på det stille hav ikke ville have nogen reel virkning. Derfor var det midt på natten, da skibet, der blev ført af en beruset styrmand, smadrede ind en klippe i bugten. Besætningen og passagererne kunne ikke løfte skibet fra klippen eller forhindre skibet i at fyldes med vand. Dog lykkedes det Vilhelm og flere af hans venner at søsætte en redningsbåd. I sidste øjeblik skyndte Vilhelm tilbage for at redde sin uægte halvsøster, [[Matilde FitzRoy, grevinde af Perche]] ; da de og flere andre kastede sig ned i den lille jolle, og "overbelastet af skaren, der hoppede ned i den, kæntrede den og sank og begravede alle uden forskel i dybet."<ref>Vilhelm af Malmesbury, fra Marion Meade, ''Eleanor of Aquitaine''.</ref>

[[Henrik af Huntingdon]], der fortæller om katastrofen, skrev, at Vilhelm "i stedet for at bære broderede klæder...flød nøgen i bølgerne og i stedet for at stige op på en høj trone...fandt sin grav på bunden af havet."<ref>Henrik af Huntingdon, citeret fra ''Eleanor of Aquitaine'', Meade, Marion.</ref>

Vilhelms hustru, Matilde, var på et andet skib på tidspunktet for forliset. Efter at være forblevet ved Henrik 1.'s hof i en periode (hvor hun blev behandlet som en datter) giftede hun sig ikke igen. Matilde vendte tilbage til Anjou og blev senere nonne. Til sidst blev hun gjort til abbedisse af [[Fontevraud Abbedie]]<nowiki/>t i 1150. Matilde døde næsten 30 år efter ''Det Hvide Skib'' tragedien.

Vilhelms død ødelagde hans fars håb og politik. Selvom han indgik et hurtigt andet ægteskab (Matilde fra Skotland døde i 1118) med [[Adelheid af Leuven]], fik Henrik ikke flere legitime børn. Uden en klar mandlig arving (det oplagte valg, [[Vilhelm Clito]], var søn af Henriks ældre bror [[Robert Curthose]], var ikke i kongens gunst. Henrik havde et overflod af andre nevøer og uægte børn, hvoraf hans foretrukne nevø [[Stefan af Blois]], søn af Henriks søster Adela, og hans uægte søn [[Robert, 1. jarl af Gloucester|Robert af Gloucester]] skilte sig særligt ud, men af forskellige årsager blev ingen af dem valgt). Henrik udpegede sin datter, enkejserinde [[Matilde af England|Matilde]], som sin arving, giftede hende med Vilhelms svoger [[Godfred 5. af Anjou|Godfred 5., greve af Anjou]] og tvang sine baroner til at sværge at opretholde hendes ret. Ved hans død forsagede baronerne deres ed, da det var sket under tvang, og valgte Henriks nevø, Stefan af Blois, hvilket førte til perioden i engelsk historie kendt som [[Anarkiet]].

* Hollister, C. Warren. ''Henry I'' (Yale Monarchs Series)

* Meade, Marion, ''Eleanor of Aquitaine''

* {{cite DNB|wstitle=William (1103-1120)|display=William (1103–1120)}}