|
[[Fil:Croix de Lorraine2.svg|thumb|200px|''[[Croix de Lorraine]]'' blev valgt af General [[Charles de Gaulle]] den franske modstandsbevægelse.<ref name="Croix de Lorraine">Pharand (2001), p. 169</ref>]]
Den '''Franske modstandsbevægelse''' er den kollektive betegnelse, som er brugt om de [[Frankrig|franske]] [[modstandsbevægelse]]r, som kæmpede imodmod den [[Nazi-Tyskland|tyske]] besættelsesstyrke og dens samarbejdspartner i [[Vichy-regeringen]] under [[2. verdenskrig]]. Modstandsbevægelsen bestod af små grupper med bevæbnede mænd og damerkvinder (betegnet som [[maquis]] når de kommer fra landdistrikterne),<ref name="Maquis">Collins Weitz (1995), p. 50</ref><ref name="Maquis2">Kedward (1993), p. 30</ref> udgivere af [[illegale aviser]] og hjælpe [[De Allierede|allierede]] soldater med at flygte fra Frankrig. Modstandsbevægelsens folk kom fra alle lag i det franske samfund; lige fra den konservative [[Romerskkatolske kirke|romersk katolske]] (inklusiv [[præst]]er),og [[jødedom|jøder]], til [[liberalisme|liberale]], [[anarkisme|anarkister]] og [[kommunisme|kommunister]].
Den franske modstandsbevægelse spillede en værdifuld rolle i De Allieredes hurtige fremrykning gennem Frankring efter [[Operation Overlord|invasionen af Normandiet]] 6. juni 1944 og [[Operation Dragoon|invasionen af Sydfrankrig]] 15. august . DetteDet gjorde de ved at bidrage medskaffe militære efterretninger omkringom [[Atlantvolden]] og, [[Wehrmacht]]s troppeopstillingerstillinger samtog koordinering af [[sabotage]] på el-master, transportveje og kommunikationslinjer.<ref name="source1">Ellis, Allen, Warhurst (2004), pp. 573-574</ref><ref name="source2">Booth, Walton (1998), p. 191</ref> Modstandsbevægelsen var politisk og moralsk vigtigt for Frankring, både under besættelsen, men ogsåog i årtierne efter, da den stod som inspirerende eksempel, som stodeksempler i stærk kontrast medtil [[Kollaboratør|kollaboratørene]] i [[Vichy-regeringen]].<ref name="Necessary Myth">Moran, Waldron (2002), p. 239</ref><ref name="source3">Holmes (2004), p. 14</ref>
Efter landgangen i Normandiet og Sydfrankrig blev modstandsbevægelsens styrker organiseret i grupper, der blev kendt som [[Forces Françaises de l'Intérieur]] (FFI) (de indre franske styrker). FFI blev opgjort til at havehavde en styrke på ca. 100.000 mand i juni 1944, hvorefter organisationen voksede hurtigt og nåede en styrke på 400.000 mand i oktober samme år.<ref name="FFI">Sumner (1998), p. 37</ref> Selvom sammenslutningsammenslutningen i FFI til tider var belastet af store politiske forskelligehederforskelle, vistevar FFI sig at være en succes og muliggjordegjorde det muligt for Frankrig, at genetablere en hær på en fornuftig størrelse, som udgjorde 1,2 millioner mænd ved [[VE-dag]] i maj 1945.<ref name="VE Day">Vernet (1980), p. 86</ref>
== Referencer ==
|
