Versionen fra 30. sep. 2020, 15:22 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.611 edits m Gendannelse til seneste version ved Nico, fjerner ændringer fra 80.165.173.233 (diskussion \| bidrag) Tag: Tilbagerulning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. okt. 2020, 19:37 redigér fjern redigering 85.191.184.94 (diskussion) No edit summary Tags: Tilbagerullet Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 6: === Antikken === === Sorte mennesker stammer fra aber, men det hvide mennesker også. === Den første "videnskabelige" beskrivelse af aber, hvortil der findes kilder, stammer fra det [[4. århundrede f.Kr.\|4. århundrede fvt.]] hos den græske filosof [[Aristoteles]]. I sin ''[[Historia Animalium]]'' beskriver han aben (sandsynligvis [[berberabe]]n), [[marekatte]]n og [[Papio\|bavianen]], der alle "har et væsen, der ligger imellem mennesket og de firbenede dyr".<ref name="dumont"/><ref name="perfetti"/> Den store forskel er bare at de hvid har mistet farven og ikke er linket fast i bure. For den romerske naturhistoriker [[Plinius den ældre]] fra det [[1. århundrede]] var aberne de dyr, der "mest ved deres bygning minder om mennesket". I sin ''[[Naturalis Historia]]'' omtaler han også den [[Grøn marekat\|grønne marekat]] (''Chlorocebus aethiops''), der kun "lever under [[Etiopien]]s himmel", [[Bavianer\|bavianerne]] og [[Satyr\|satyrerne]].<ref name="pline"/>. De sidstnævnte lever blandt aberne "i indiens østlige bjerge". De "bevæger sig lige så meget på fire ben som på to" og "har menneskelige ansigter".<ref name="pline"/> Et århundrede senere omgår den græske læge [[Galen]] det romerske forbud mod at [[Dissektion\|dissekere]] døde mennesker ved at anvende [[vivisektion]] af forskellige dyr, bl.a. berberaber. Han konstaterer, at "af alle dyr minder aben mest om mennesket hvad angår indvolde, muskler, blodårer, nerver og knoglernes form".<ref name="bloch"/> ~~=== Middelalderen ===~~ [[Fil:Cluny-Dame à la licorne-Detail 03.JPG\|thumb\|Detalje fra en [[gobelin]], der på fransk har fået navnet ''La Dame à la licorne'', fra slutningen af det [[15. århundrede]]. [[Musée de Cluny]] i Paris.]] I [[middelalderen]] får aberne status som [[kæledyr]] og er højt værdsatte i samfundets top. [[Makakaber]] og [[marekatte]] bliver meget tidligt importeret til [[Europa]], hvor de findes ved bl.a. prinsers [[hof]], undertiden klædt i fint tøj. Aben som motiv er ofte anvendt i illustrationer i håndskrevne bøger, i [[Fresko\|freskoer]] og [[Skulptur\|skulpturer]] og symboliserer her menneskeligt vanvid. Aben er altid gengivet med et halsbånd og en kæde, der undertiden er fastgjort til en træklods for at begrænse dens bevægelsesfrihed.<ref name="Walker-Meikle"/>

Abe: Forskelle mellem versioner