Mars Express: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
k til c |
m bot: ret language-parameter på cite-skabeloner; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Mars Express''' er den første europæiske [[Mars (planet)|marssonde]]. Mars Express-missionen bestod af to fartøjer; selve Mars Express, der er i kredsløb om Mars og landeren Beagle 2, der gik tabt. Flyvninger til Mars kan kun betale sig hver 26. måned pga. Mars' og Jordens indbyrdes positioner, men grundet marsbanens [[excentricitet]], er nogle af de 26 månedsintervaller bedre end andre. I 2003 var det det bedste i 59.619 år og fire marssonder (Mars Express, to amerikanske og en japansk) blev sendt af sted.
Navnet kommer af, at [[ESA]] besluttede at udnytte den ekspertise, der var opnået ved konstruktionen af [[rumsonde]]n [[Rosetta (rumsonde)|Rosetta]], til at fremstille en hurtig marsmission. Den 2. juni 2003 blev Mars Express opsendt med en russisk [[R-7 Semjorka|Sojuz-Fregat]] raket fra [[Bajkonur-kosmodromen]] i Kasakhstan. Seks dage før ankomsten blev Beagle 2, som i et interplanetarisk [[curling]]spil, frigivet fra moderfartøjet. Efter 206 dages rejse nåede Mars Express og Beagle 2 Mars den 25. december 2003. Beagle 2 var på størrelse med en wok-gryde, vejede 60 kg og var udstyret med varmeskjold, faldskærm og airbags. Man modtog ingen signaler fra Beagle 2, hverken fra omkredsende marssonder eller fra jordstationer. Beagle 2 landede i ''Isidis Planitia'', fem kilometer fra målet. NASA har siden sendt [[Mars Reconnaissance Orbiter]] i kredsløb, der med kraftige [[teleskop]]er fandt Beagle 2. Den havde ikke foldet alle solpanelerne ud<ref>{{Cite web|author= dr.dk |title=Forsvundet landingsmodul fundet på Mars efter 11 år |url= http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/forsvundet-landingsmodul-fundet-paa-mars-efter-11-aar |language=
Mars Express' bremseraket var tændt i 30 minutter for at Mars kunne indfange sonden i kredsløb. Efter diverse banejusteringer, er den nu i et 6,7 timers polært kredsløb.
Linje 14:
** Resultat<ref name="5000 orbits">http://www.esa.int/esaCP/SEMUYT63R8F_index_0.html Mars Express – 5000 orbits and counting</ref>: HRS har produceret flotte tredimensionale billeder af vulkaner, udtørrede flodlejer, isfyldte kratere mm.
* MaRS — tysk eksperiment, der låner Mars Express' kommunikationsantenne til undersøge ionosfæren og den neutrale lufts dielektriske egenskaber.
** Resultat<ref name="5000 orbits">http://www.esa.int/esaCP/SEMUYT63R8F_index_0.html Mars Express – 5000 orbits and counting</ref>: Har opdaget tyngdeanomalier på Mars ved at opmåle små ændringer i Mars Express' bane.
* MARSIS — italiensk-amerikansk radar til at måle dybde og udstrækning af underjordiske vandis-forekomster.
** Resultat<ref name="5000 orbits">http://www.esa.int/esaCP/SEMUYT63R8F_index_0.html Mars Express – 5000 orbits and counting</ref>: Vandisen på sydpolen ville kunne dække marsoverfladen med 11 meter vand.
* Omega — fransk ''Observatoire pour la Minéralogie, l'Eau, les Glaces et l'Activité'', visuelt til nærinfrarødt spektrometer til at bestemme marsoverfladens mineralsammensætning.
** Resultat<ref name="5000 orbits">http://www.esa.int/esaCP/SEMUYT63R8F_index_0.html Mars Express – 5000 orbits and counting</ref>: Opdaget ler og hydrerede mineraler og kortlagt vandis/tørisforholdet ved polerne.
* PFS — italiensk ''Planetary Fourier Spectrometer'' nærinfrarødt spektrometer til at måle temperaturforskelle i den nedre atmosfære og [[aerosol]]ers [[opacitet]].
* SpicaM — fransk-[[Belgien|belgisk]]-[[Rusland|russisk]] UV- og IR-spektrometer. Det udnytter marsatmosfærens modulation af sollyset og stjernelys ved [[solformørkelse|okkultationer]] til at analysere atmosfærens sammensætning. Især er man interesseret i atmosfærens fordeling af vanddamp, CO<sub>2</sub>, svævestøv og [[ilt]].
** Resultat<ref name="5000 orbits">http://www.esa.int/esaCP/SEMUYT63R8F_index_0.html Mars Express – 5000 orbits and counting</ref>: Natteglød, nord- og sydlys, kortlagt ozonen og opdaget de højeste skyer.
== Instrumenter på Beagle 2 ==
[[
* Vejrstation — måler lufttryk, -temperatur, vindhastighed, -retning, UV-flux og støv"regn".
* ''Gas Analysis Package'' — En ovn opvarmer en jord- eller stenprøve i en iltrig atmosfære trinvist op til 1.200 °C. Den producerede {{chem|CO|2}} undersøges i et massespektrometer for <sup>12</sup>C/<sup>13</sup>C-forholdet. Organisk materiale brænder fra 200 °C til 400 °C. Kalk desintegrerer ved 400 °C til 600 °C og over 600 °C frigøres gasser fra stabile mineraler og diamant brænder ved 715 °C. Al kulstof omdannes til {{chem|CO|2}} og {{chem|12|C}}-berigelse er tegn på liv. Instrumentet har en 1 kg magnet og standardgas fra Jorden med. Metan og kvælstof fra atmosfæren kan også analyseres. {{chem|40|Ar}} bruges til at datere stenprøverne.
Linje 30:
* ''Position Adjustable Workbench'' — arm til at flytte instrumenter tættere på sten.
** ''Microscopic Imager'', til nærbilleder af stenene, ned til 6 μm opløsning.
** ''MOLE'' — er en mobil enhed på størrelse med en blyant til indsamling af stenprøver. Kan kravle 1 cm/5 sekunder og kan bore sig 1 cm ind i stenen. Er forbundet med PAW med et tre meter langt kabel og er udviklet af en tandlæge fra [[Hong Kong]].
** Mössbauerspektrometer fra Tyskland — bombarderer en overflade med <math>\gamma</math>-stråling (henfald af {{chem|link=Kobolt|57|Co}} til {{chem|link=Jern|57|Fe}}). De returnerede <math>\gamma</math>-strålers hastighedsændring angiver krystalgitterets afstand og ionstørrelser. Angiver om {{chem|link=ferro|Fe|2+}} eller {{chem|link=ferri|Fe|3+}} dominerer (jerns [[oxidationstrin]]).
** Røntgenflourescens detektor – bombarderer en overflade med <math>\gamma</math>-stråling fra en {{chem|109|Cd}}-kilde. Overfladens udsendte røntgenstråling angiver forholdet mellem hovedgrundstofferne ([[Magnesium|Mg]], [[Al]], [[Silicium|Si]], [[S]], [[Kalcium|Ca]], [[Titan (grundstof)|Ti]], [[Krom|Cr]], [[Mangan|Mn]] og Fe).
== Referencer ==
Linje 40:
{{Marssonder}}
{{Rumsonder i Solsystemet}}
[[Kategori:ESA-sonder]]
[[Kategori:Rumsonder]]
| |||