|
== Baggrund ==
Proust blev født i [[Neuilly-Auteuil-Passy|Auteuil]] i sin grandonkels hjem. Proust varsom søn af en fremtrædende fransk læge og en højt begavet kvinde af det [[jødisk]]-parisiske borgerskab. Forældrene havde en betydelig formue. Ved Marcels fødsel lå Paris i ruiner efter [[Pariserkommunen]] og [[borgerkrig]]en. Året før var Frankrig blevet besejret af [[Preussen]] og det tyske kejserdømme udråbt i [[Versailles]]. Under urolighederne blev faderen såret af et skud i benet. Marcels barndom faldt sammen med dannelsen af [[Tredje franske republik|Den tredje franske republik]]. Store dele af ''På sporet af den tabte tid'' omhandler de store forandringer, specieltsærligt aristokratiets fald og middelklassens rejsning, som fandt sted under Den tredje franske republikRepublik.
Prousts far, [[Achille Adrien Proust]], var en prominent [[patologi|patolog]] og [[epidemiologi|epidemiolog]] og var desuden forfatter til mange artikler og bøger om medicin og hygiejne. Prousts mor, [[Jeanne Clémence Weil]], var datter af en rig og kultiveret jødisk familie fra [[Alsace]]. Hun var belæst, og hendes breve viser en veludviklet sans for humor. Hendes engelskkundskaber var tilstrækkelige til at give sønnen den nødvendige kompetence til at oversætte [[John Ruskin]].
Den unge mand fik en skolegang og uddannelse i overensstemmelse med forældrenes sociale position, men han udviste total manglende interesse for en erhvervskarriere.
Da Proust var ni år, fik han sit første alvorlige astmaanfald. Derefter blev han anset som et sygeligt barn. Proust tilbragte lange ferier i stationsbyen [[Illiers]]. Denne provinsby og minder fra hans grandonkels hus i Auteuil blev modellen for den fiktive by [[Combray]], hvor nogle af de vigtigste scener i ''På sporet af den tabte tid'' finder sted. I 1882 blev Proust elev ved det parisiske elitegymnasium Lycée Condorcet, men hans skolegang blev afbrudt på grund af hans sygdom. Til trods for dette udmærkede han sig i litteratur og fik en pris det sidste år, han var der. DetGennem varklassekammerater gennem nogle klassekammerater,fik han fik adgang til nogle af salonerne hos detParis' øvre borgerskab,. Oplevelser somher gav ham baggrundsmateriale til ''På sporet af den tabte tid''.
Til trods for sit svage helbred gjorde han tjeneste i et år i den franske hær (1889–901889-90). ogHan var stationeret ved [[Coligny]] kaserne i [[Orléans]], en oplevelse, som resulterede i et længere afsnit i del tre af hans roman. Som ung mand blev Proust betragtet som ambitiøs og mondæn, hvismen hans kreativitet blev bremset af mangel på disciplin. Hans omdømme fra denne tid som snob og amatør gav ham problemer med at få udgivet den første del af sin storslåede roman.
==Helbred==
Proust var [[Homoseksualitet|homoseksuel]] og var sig det bevidst fra [[pubertet]]en. Han opfattede selv denne tendens som en psykologisk svaghed, en skadelig vane, som han hverkenikke havde viljestyrke til at undertrykke eller helbrede. Han blev aldrig gift og levede sit seksualliv så ærligt som muligt. Til forældrenes død i [[1903]] og [[1905]] boede Marcel hjemme. Han var 35 år, da han fik ansvar for sit eget liv. Indtil da havde han levet sit liv, optaget af venskaber, [[kunst]] og, litteratur samtog frivole fornøjelser.
Fra barndommen var han plaget af [[astma]]. Som voksen lod han sit soveværelse isolere med kork. Han arbejdede om natten, når alt var stille, og tilbragte dagene under påvirkning af [[barbiturat|Veronal]] -– et opiumspræparat. "Jeg ser kun i mørke," skrev han.<ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 113-4), forlaget Cappelen Damm, ISBN 978-82-02-32188-8</ref>
==Skribentvirksomhed==
Allerede som dreng var Proust en brillant skribent og samtalepartner. Han varog det selvfølgelige midtpunkt i enhver samtale, han deltog i. Hans litterære kvaliteter kan også ses af hans breve, udgivet i enogtyve21 bind (Marcel Proust, ''Correspondance'', édité par Philip Kolb, Plon, 1971 - 1973). Det er cirka 5 % af de breve, han skrev. Han beherskede næsten enhver form: lige fra overrumplende ærlighed og dyb originalitet til mondænt diplomati og intrigemageri.
Marcel Proust havde hele sit liv et svagt helbred, som han selv gjorde værre ved medicinmisbrug og en usund levevis. Hans død varkan siges at være selvvalgt, for han ville ikke lade sig behandle.
I [[1909]] trak Proust sig noget tilbage fra det parisiske selskabsliv for at skrive sit hovedværk, ''På sporet af den tabte tid''. Det blev et kapløb med tiden (og døden). Han dikterede de sidste ændringer til stuepigen om morgenen, den dag han døde. I de senere år er det blevet klart, at værket er ufuldendt.
== Hovedværker ==
Proust skrev som ung artikler til dag- og månedsblade, men hanog skrev påi detdenne tidspunktperiode kun en enkelt, lille bog, ''Les plaisirs et les jours'',<ref>[http://books.google.com/books?id=gPw83Fi2l8MC&printsec=frontcover&dq=les+plaisirs+et+les+jours&source=bl&ots=40ilMwCV0Q&sig=Qmou2IKL7c8RRSoykBCyVx3Try8&hl=no&ei=YD96TeD1HsTOswaPsIHYBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CD8Q6AEwBQ#v=onepage&q&f=false ''Les plaisirs et les jours'', Google Books] </ref> som solgte dårligt, og hvis litterære kvaliteter lå uden for de fleste kritikeres horisont. Det er en samling [[novelle]]r, hvoraf en del tidligere havde været offentliggjort i [[avis]]er og tidsskrifter. Prousts psykologi og originalitet i indhold og form er allerede til stede i dette lille arbejde. Derefter skrev han fortsat i en årrække avisartikler, men ikke egentlig journalistik.
''Jean Santeuil'' er et stort romanfragment med mange [[selvbiografi]]ske træk fra barndommen. Mange af kapitlerne er halvfærdige eller blot påbegyndte, og dette arbejde blev først udgivet i 1954.
En af hans avisartikler i ''Le Figaro'' 1907 vakte stor opmærksomhed. Det var en digterisk og psykologisk analyse af en kriminel begivenhed. En ung mand af borgerskabet havde myrdet sin egen mor og derefter skudt sig selv. Denne unge mand var en bekendt -– næsten en ven<ref>Jérôme Picon: Passion Proust.Edition Textuel. Paris 1999</ref> tilaf Marcel Proust. Artiklen i ''[[Le Figaro]]'' vakte abonnenternes mishag, skønt bladets redaktør havde strøget de afsluttende linjer, hvori Proust udtrykte, at mordet måske var moralsk berettiget. I Pléiade-udgaven af denne artikel, ''Contre Sainte-Beuve'', fortælles det, at denne artikel "gjorde stort indtryk…". Fra da af arbejdede Proust målbevidst mod sit hovedværk.
''Contre Sainte Beuve'' indeholder de første skitser til ''På sporet…'' og blev først udgivet i 1954.
''[[På sporet af den tabte tid]]'' har haft en utroligstor indflydelse på litteraturen og ersom en genial nyskabelse ved selve sin associative opbygning og sin undersøgelse af erindringens natur. Prousts tankegang kræver tid af læseren, men den er klar og tilgængelig. Han var modstander af den "obskure"<ref>Contre l'obscurité. La Revue blanche 15. juli 1896</ref> retning i fransk poesi, som repræsenteredes af [[Stéphane Mallarmé|Mallarmé]].
== Bibliografi ==
* ''Portraits de femmes.''
* [[1896]] ''Les plaisirs et les jours.''
* 1913-1927 ''På sporet af den tabte tid'' (''À la recherche du temps perdu'').
** [[1913]] ''Swanns verden'' (''Du côté de chez Swann'').
** [[1918]] ''I skyggen af unge piger i blomst'' (''À l'ombre des jeunes filles en fleur'').
** [[1920]] ''Guermantes' verden'' (''Le côté de Guermantes'').
** [[1922]] ''Sodoma og Gomorra'' (''Sodome et Gomorrhe'').
** [[1923]] ''Fangen'' (''La prisonnière'').
** [[1925]] ''Albertine forsvundet'' (''Albertine disparue'' (oprindelig titel: ''La fugitive'')).
** [[1927]] ''Den genfundne tid'' (''Le temps retrouvé'').
* [[1919]] ''Pastiches et mélanges.''
* [[1954]] ''Contre Sainte-Beuve.''
* [[1954]] ''Jean Santeuil'' (ufærdig).
== Priser ==
* [[Goncourtprisen]] [[1919]] for ''À l'ombre des jeunes filles en fleur'' (etEt rosenflor af purunge piger, en af syv dele af ''À la recherche du temps perdu'').
== Noter ==
| 