|
== Farmakonomuddannelsen ==
[[Uddannelse]]n til farmakonom (lægemiddelkyndig) er indplaceret på niveau 6 i Den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. Uddannelsen er normeret til 3 studenterårsværkår svarende til 180 [[ECTS-skala|ECTS-point]]. Hvert år optages omkring 260 nye studerende på [[Pharmakon - Danish College of Pharmacy Practice|Farmakonomskolen Pharmakon – Danish College of Pharmacy Technicians]] i [[Hillerød]], hvoraf omkring 95 procent er kvinder og 5 procent mænd.
=== Farmakonomuddannelsens profil og formål ===
Ifølge ''Uddannelsesordningen for farmakonomuddannelsen af september 2007'' er farmakonomstudiets overordnede [[formål]] at kvalificere de studerende til efter endt uddannelse at handle helhedsorienteret, problemløsende, situationsbestemt og udviklingsorienteret i forhold til apotekets rolle og opgaver efter gældende regler og standarder ved at:
Ifølge ''Uddannelsesordningen for farmakonomuddannelsen af september 2007'' er farmakonomstudiets overordnede [[formål]], at den enkelte farmakonomelev erhverver sig grundlag for at udøve relevante [[erhverv]]s- og [[forskning]]sfunktioner og at fungere selvstændigt inden for de professions-, erhvervs- og forskningsområder, som uddannelsen retter sig mod. Farmakonomuddannelsen kvalificerer således til at varetage det farmakonomfaglige [[ansvar]], det farmakonomarbejde og de farmakonomopgaver på [[apotek]] og [[sygehus]] (herunder [[sygehusapotek]]), der er nærmere beskrevet i [[Lov (jura)|lovgivningen]] samt til at kunne varetage beslægtede farmakonomstillinger og farmakonomjobs i andre brancher som f.eks. i [[lægemiddelindustri]]en, i [[Offentlig sektor|offentlige]] [[Laboratorium|laboratorier]] og i [[læge]]praksis. Ydermere er det farmakonomstudiets formål, at den enkelte elev erhverver sig de nødvendige forudsætninger for at kunne udvikle farmakonomrollen til samfundets behov.
* vurdere og formidle faglig viden
Farmakonomstudiet kvalificerer den enkelte farmakonomelev til efter endt uddannelse at handle helheldsorienteret, [[problem]]løsende, [[situation]]sbestemt og [[Forskning|udviklingsorienteret]]i forhold til apotekets og sygehusapotekets rolle og opgaver efter gældende regler og standarder ved at:
* arbejde for forbedret sikkerhed og livskvalitet for apotekets brugere
* ''[[Vurdering|vurdere]] og [[Formidling|formidle]] faglig [[viden]]''
* arbejde systematisk, metodisk og kvalitetsbevidst
* ''arbejde for forbedret [[sikkerhed]] og [[liv]]s[[kvalitet]] for apotekets og sygehusapotekets [[bruger]]e''
* ''arbejde [[system]]atiskselvstændigt, [[Metode|metodisk]]fleksibelt, ansvarsbevidst og kvalitetsbevidst''etisk forsvarligt og
* arbejde ud fra en bevidsthed om egne faglige og personlige kompetencer.
* ''arbejde [[Selvstændighed|selvstændigt]], [[Fleksibilitet|fleksibelt]], ansvarsbevidst og [[Etik|etisk]] [[forsvarlig]]t og''
* ''arbejde ud fra en bevidsthed om egne faglige og personlige [[kompetence]]r.''
* kunne udøve klinisk farmaci1, herunder kunne varetage lægemiddeldistribution og rådgive
Efter bestået farmakonomeksamen har den nyuddannede farmakonom opnået kompetence til og er blevet kvalificeret til at:
* ''kunne udøve [[klinisk farmaci]], herunder kunne varetage [[lægemiddel]]distribution og rådgive om lægemidler, under hensyntagen til lægemiddelformulering, samt rådgive om lægemiddelbeslægtede produkter og egenomsorg''lægemiddelbeslægtede2
* produkter og egenomsorg
* ''kunne gennemføre [[sundhedsfremme]]nde og [[Sygdomsforebyggelse|sygdomsforebyggende]] ydelser''
* kunne gennemføre sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende ydelser
* ''kunne indgå i [[kvalitetsstyring]] af apotekets og sygehusapotekets opgaver samt være bevidst om betydningen af kvalitetsudvikling''
* kunne indgå i kvalitetsstyring af apotekets opgaver samt være bevidst om betydningen af kvalitetsudvikling
* ''være bevidst om, hvordan [[værdi (sociologi)|værdi]]er og [[norm (sociologi)|norm]]er har betydning for farmakonomens rolle og ansvar''
* være bevidst om, hvordan værdier og normer har betydning for farmakonomens rolle og ansvar
* ''være bevidt om apotekets og sygehusapotekets rolle i samfundet, både som en del af [[sundhedssektor]]en og som [[virksomhed]], herunder kunne deltage i apotekets og sygehusapotekets [[økonomi]]ske samt [[ledelse]]s-, [[markedsføring]]s-, [[arbejdsmiljø]]- og [[Samarbejde|samarbejdsmæssige]] opgaver og''
* ''være bevidst om betydningenapotekets afrolle [[kvalitetssikring]]i samfundet, både som en del af lægemidler.''sundhedssektoren og
* som virksomhed, herunder kunne deltage i apotekets økonomiske samt ledelses-, markedsførings-,arbejdsmiljø- og samarbejdsmæssige opgaver
* være bevidst om betydningen af kvalitetssikring af lægemidler.
=== Farmakonomuddannelsens adgangskravAdgangskrav, strukturfag og forløbprøver ===
For at blive optaget på det 3-årige videregående [[Prægraduat uddannelse|prægraduate]] farmakonomstudium kræves en gennemført og bestået adgangsgivende [[Ungdomsuddannelser i Danmark|studieforberedende]] [[Gymnasiale uddannelser i Danmark|gymnasial eksamen]] – det vil sige [[Studentereksamen|studentereksamen (stx)]], [[Højere forberedelseseksamen|højere forberedelseseksamen (hf)]], [[Højere handelseksamen|højere handelseksamen (hhx)]], [[højere teknisk eksamen|højere teknisk eksamen (htx)]] eller tilsvarende.
Uddannelsen er en 3-årig vekseluddannelse med [[kursus]]ophold på Farmakonomskolen, Pharmakon i Hillerød,og på [[praktik]]ophold på et [[uddannelsesapotek]] – eventuelt suppleret med praktikophold på et [[uddannelsessygehusapotek]]. Farmakonomeleven skal i løbet af uddannelsen u[[Udstationering|dstationeres]] i fire uger på et andet apotek eller sygehus, i en [[Lægemiddelindustri|medicinal]][[virksomhed]] eller andetsteds. På uddannelsens sidste år skal eleven skrive sit afsluttende [[projekt]]. Uddannelsens afslutning fejres ved en dimissionshøjtideligheden i [[juni]] måned, hvor de nyuddannede farmakonomer får overrakt deres eksamensbeviser af Farmakonomskolens [[rektor]].
'''Adgangskrav'''
Andelen af farmakonomelever, der har bestået alle deres afsluttende [[Eksamen|eksaminer]] i [[2012]] (enten ved første eksamensforsøg i [[juni]] eller ved reeksaminerne i [[august]]), er 96 procent af alle deltagende eksaminander. Andelen af farmakonomelever, der har bestået alle deres afsluttende eksaminer og dermed gennemført uddannelsen, er 81 procent af det samlede antal optagne elever ved studiestart.
* Studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), eux-uddannelse (eux) eller international baccalaureate (IB)
I løbet af farmakonomuddannelsen, som er normeret til 180 [[ECTS-skala|ECTS-point]], skal farmakonomeleven [[Eksamen|eksamineres]] skriftligt og mundtligt i følgende seks fagområder:
* Gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
Farmakonomskolen anbefaler et snit på minimum 4 fra den adgangsgivende uddannelse samt minimum karakterer 4 i dansk og 4 i matematik.
==== Medicinsk-farmaceutiske fag ====
De medicinsk-farmaceutiske fag udgør i alt 78 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det største af uddannelsens seks fagområder. De medicinsk-farmaceutiske fag består af følgende fag:
* '''''[[Anatomi]], [[fysiologi]] og [[biokemi]]''''' (11 ECTS-point) – herunder [[makroskopisk anatomi]], [[histologi]], [[cytologi]], [[immunologi]] og [[molekylærbiologi]]
* '''''[[Patologi]]''''' (8 ECTS-point) – herunder [[basal patologi]], [[Klinisk patologi|klinisk]] og [[Organ|organrelateret patologi]], [[makroskopisk patologisk anatomi]], [[Patologisk anatomi|patoanatomi]], [[histopatologi]], [[cytopatologi]] og [[patofysiologi]]
* '''''[[Almen farmakologi|Almen og basal]] [[farmakologi]]''''' (4 ECTS-point) – herunder generel [[farmakokinetik]] og [[farmakodynamik]] samt [[toksikologi]]
* '''''[[Speciel farmakologi|Speciel, klinisk og organrelateret]] [[farmakologi]]''''' (40 ECTS-point) – herunder [[farmakoterapi]]
* '''''[[Farmaci]], [[mikrobiologi]] og [[kemi]]''''' (15 ECTS-point) – herunder [[Good Manufacturing Practice|GMP]] og [[farmakognosi]].
* Social- og sundhedsassistentuddannelsen (bestået efter 1. maj 2003)
==== Samfundsfarmaceutiske fag ====
De samfundsfarmaceutiske fag udgør i alt 48 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det næststørste af uddannelsens seks fagområder. De samfundsfarmaceutiske fag består af følgende fag:
* '''''[[Sociologi|Medicinsk sociologi]]''''' (6 ECTS-point) – herunder [[socialfarmaci]], [[sundheds- og sygdomsadfærd]], [[compliance]], [[concordance]] og [[adherence]]
* '''''[[Lov (jura)|Lov]]forståelse''''' (9 ECTS-point) – herunder [[recept]]regler, tilskuds- og [[Penge|pris]][[Aritmetik|beregning]], [[bivirkning]]sindberetning, [[apotek]]ets [[Det danske sundhedsvæsen#Den primære sundhedssektor|primære]] samt [[sygehusapotek]]ets [[Det danske sundhedsvæsen#Den sekundære sundhedssektor|sekundære]] placering i [[det danske sundhedsvæsen]]
* '''''[[Sundhedsøkonomi]]''''' (4 ECTS-point) – herunder lægemiddelforbrug, lægemiddeløkonomi, [[Økonomi|apoteksøkonomi]], [[Medicinsk Teknologivurdering|medicinsk teknologivurdering (MTV)]] og apotekssektorens [[Brutto, netto og tara|brutto]][[avance (økonomi)|avance]]
* '''''[[Klinisk farmaci]]''''' (26 ECTS-point) – herunder [[farmakoterapi]], [[rationel farmakoterapi]], [[farmaceutisk omsorg]], [[farmakologisk receptkontrol]], [[patient]]sikkerhed, [[egenomsorg]]
* '''''[[Sundhedsfremme]] og [[sygdomsforebyggelse]]''''' (3 ECTS-point) – herunder sundhedsydelser.
==== Humanistiske fag ====
De humanistiske fag udgør i alt 25 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det tredjestørste af uddannelsens seks fagområder. De humanistiske fag består af følgende fag:
* '''''[[Psykologi]]''''' (5 ECTS-point) – herunder [[Personlighedspsykologi|personligheds]]- og [[socialpsykologi]], [[værdi (sociologi)|værdi]]er, [[norm (sociologi)|norm]]er og [[adfærd]] samt [[kultur]]relle, [[social]]e og [[personlig]]e [[Synsvinkel|aspekter]]
* '''''[[Etik]]''''' (3 ECTS-point) – herunder [[bioetik]] og [[medicinsk etik]]
* '''''[[Kommunikation]]''''' (9 ECTS-point) – herunder patientrådgivning
* '''''[[Pædagogik]]''''' (4 ECTS-point) – herunder [[kognition]], [[læring]] og [[motivation]]
* '''''[[Formidling]]''''' (4 ECTS-point).
'''Prøver'''
==== Organisations- og ledelsesfag ====
Organisations- og ledelsesfag udgør i alt 16 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det fjerdestørste af uddannelsens seks fagområder. Organisations- og ledelsesfag består af følgende fag:
* '''''[[Organisation]], [[ledelse]] og [[samarbejde]]''''' (2 ECTS-point) – herunder [[apotekspraksis]]
* '''''[[Markedsføring]] og [[salg]]''''' (5 ECTS-point) – herunder [[afsætning]] og [[SWOT-analyse]]
* '''''[[Logistik]]''''' (2 ECTS-point) – herunder [[distribution]]
* '''''[[Arbejdsmiljø]]''''' (2 ECTS-point) – herunder [[sikkerhed]]sarbejde og [[arbejdspladsvurdering]]
* '''''[[Kvalitetsstyring]]''''' (5 ECTS-point) – herunder [[kvalitetssikring]], [[kvalitetskontrol]] og [[kvalitetsudvikling]].
<u>Prøver på 1. år:</u>
==== Metodefag ====
Metodefag udgør i alt 5 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det mindste af uddannelsens seks fagområder. Metodefag består af følgende fag:
* '''''Metode''''' (5 ECTS-point) – herunder [[kildekritik]], faglig skrivning, [[PBL|problembaseret læring (PBL)]], [[Informationsteknologi|informationsteknologi (it)]], [[projekt]], [[interview (journalistisk genre)|interview]]- og [[Spørgsmål|spørgeskemateknik]] samt studie-, [[undersøgelse]]s-, [[læring]]s-, [[dokumentar]]- og [[observation]]smetode.
Basisviden - Skriftlig flerfaglig prøve
==== Valgfag, udstationering og Projekt ====
De valgfrie studieenheder udgør i alt 8 [[ECTS-skala|ECTS-point]] og er dermed det næstmindste af uddannelsens seks fagområder. De valgfrie studieenheder består af følgende tre fag:
* '''''[[Udstationering]]''''' (3 ECTS-point) – på et [[apotek]] eller [[sygehus]], i en [[Lægemiddelindustri|medicinalvirksomhed]] eller lignende
* '''''[[Valgfag]]''''' (1,5 ECTS-point) – f.eks. et af følgende emner:
** [[Klinisk farmaci]] på [[Apotek|privatapotek]]
** Klinisk farmaci på [[sygehus]], herunder [[medicinservice]]
** Lægemiddelfremstilling, herunder [[aseptisk serviceproduktion]]
** [[Sundhedsfremme]] og [[sygdomsforebyggelse]]
** [[Kvalitetsstyring]]
** [[Markedsføring]] og [[salg]]
** [[Organisation]], [[ledelse]] og [[samarbejde]]
** [[Formidling]]
* '''''[[Projekt]]''''' (3,5 ECTS-point) – inden for det samme emne som valgfaget.
<u>Prøver på 2. år:</u>
== Farmakonomers profession, erhverv og ansvar ==
[[Fil:Den aldersmæssige procentfordeling blandt de danske apoteksfarmakonomer.JPG|right|220 px]]
I [[Danmark]] (inkl. [[Færøerne]] og [[Grønland]]) findes der pr. [[1. januar]] [[2008]] i alt 5.400 erhvervsaktive farmakonomer (lægemiddelkyndige), som er fordelt på følgende områder:
* '''59,1 %''' er privatansat på [[apotek]]er, [[apoteksfilial]]er, [[Apoteksudsalg|-udsalg]] og [[Apoteksenhed|-enheder]] samt i [[Danmarks Apotekerforening]] og [[Farmakonomforeningen]].
* '''26,6 %''' er privatansat i [[Lægemiddelindustri|medicinal]]-, [[Bioteknologiindustri|biotek]]-, [[Levnedsmiddelindustri|fødevare]]- og [[Kemiske industri|kemikalieindustrien]], på [[Pharmakon - Danish College of Pharmacy Practice|Pharmakon]], i [[læge]]praksis og i andre private [[virksomhed]]er.
* '''13,1 %''' er [[Offentlig sektor|offentligt ansatte]] på [[sygehus]]e, [[sygehusapotek]]er, [[universitet]]er, [[Statens Serum Institut]], i [[Lægemiddelstyrelsen]], [[Sundhedsstyrelsen]], [[Sundhedsministeriet]], på offentlige [[Laboratorium|laboratorier]] og i andre [[Danmarks regioner|regionale]], [[stat]]slige og [[Kommuner i Danmark|kommunale]] instanser.
* '''1,2 %''' er offentligt ansat på [[Færøerne]] og [[Grønland]] på apoteker og sygehuse.
Farmakonomfaget og farmakonomprofessionen i Danmark er et [[Lov (jura)|lovreguleret]] [[erhverv]], der hører under Lægemiddelstyrelsen. Farmakonomer er [[Lov (jura)|juridisk]] underlagt [[Sundhedsvæsenets Patientklagenævn]] og er ifølge [[apotekerloven]] forpligtet til at udføre deres hverv "omhyggeligt og samvittighedsfuldt" samt "varetage arbejdsopgaverne forsvarligt". Farmakonombetegnelsen er en [[beskyttet titel]], og [[Uddannelsesgrader i Danmark på videregående niveau|farmakonomgraden]] må kun benyttes efter forud indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. [[Arbejdsløshed|Ledigheden]] blandt farmakonomerne i Danmark ligger (pr. [[oktober]] [[2008]]) på 0,36 procent.<ref>{{cite web| url=http://farmakonom.dk/Nyt/Nyheder/Ledigheden%20fortsat%20lav.aspx | title="Ledigheden fortsat lav", farmakonom.dk | accessdate=12. december 2008 | date=11. december 2008}}</ref>
Rådgivning 1 - Mundtlig tværfaglig prøve
=== Farmakonomer på apotekerne ===
<u>Prøver på 3. år:</u>
Lidt over halvdelen af de 5.400 farmakonomer, der findes i [[Danmark]], arbejder som apoteksfarmakonomer på private [[apoteksenhed]]er som [[apotek]]er, [[apoteksfilial]]er og [[apoteksudsalg]].
Apoteket - Skriftlig tværfaglig prøve
Farmakonomens vigtigste opgave på apoteket, er at rådgive apotekets [[kunde]]r – hvilket blandt andet indebærer kvalificeret faglig rådgivning og vejledning omkring [[Lægemiddel|almindelige lægemidlers]] (herunder [[Veterinær|veterinære lægemidler]] og [[Magistrelt lægemiddel|magistrelle lægemidler]]), [[Naturmedicin|naturlægemidlers]] (herunder traditionelle [[plante]]lægemidler) og [[Homøopati|homøopatiske lægemidlers]] medicinske anvendelsesområder ([[indikation]]er), [[Virkning (medicinsk)|virkninger]], [[Bivirkning (medicin)|bivirkninger]], [[Kontraindikation (medicinsk)|kontraindikationer]], [[Interaktion (medicinsk)|interaktioner]] og særlige [[Forholdsregel|forholdsregler]].
Rådgivning 2 - Mundtlig tværfaglig prøve
Derudover foretager farmakonomer [[farmakologisk receptkontrol]] og [[ekspedition]] af indleverede [[recept]]er. Som [[Medicinekspert|lægemiddelkyndig]] rådgiver apoteksfarmakonomen også omkring [[Håndkøbslægemiddel|håndkøbsmedicin]] og andre [[vare]]r, som apotekerne forhandler, f.eks. [[kosttilskud]], [[Stærke vitamin- og mineralpræparater|stærke]] [[Vitamin|vitamin-]] og [[mineral]]præparater, [[medicinsk udstyr]], forbindsstoffer, [[prævention]]smidler, tand- og hudplejeartikler, [[sygepleje]]artikler og artikler til [[Graviditet|gravide]], [[Amning|ammende]] og [[Baby|spædbørn]].
Aflevering af skriftligt projekt i valgfrit emne
På apotekerne tilbyder farmakonomerne forskellige medicinsk-farmaceutiske og kliniske sundhedsydelser, f.eks. måling af [[blodtryk]], [[blodsukker]], [[kolesterol]], [[vægt (fysik)|vægt]], [[Fedtstof|fedtprocent]], [[Æg (fysiologi)|ægløsning]] og graviditet med efterfølgende rådgivning; [[Tobaksrygning|rygeafvænning]], personlig medicingennemgang, [[Slankekur|slankerådgivning]] og "Tjek på inhalation" (specielt til [[astma]]tikere).
<u>Prøve, løbende fra 1. til 3. år:</u>
Farmakonomer bidrager til [[undervisning]] af farmakonomelever og [[farmaceut]]studerende. På apoteket bestrider farmakonomer også [[ledelse]]sstillinger (f.eks. som [[Human Resource Management|ledende]] farmakonomer, mellemledere, [[apoteksfilial|filial]]ledere, leder af apoteksudsalg, [[souschef]]er) og er beskæftiget med ledelse af det øvrige [[apotekspersonale]], dvs. farmakonomer, [[farmaceut]]er, [[defektrice]]r, [[apoteksmedhjælper]]e og ufaglærte [[Servicemedarbejder|apoteksservicemedarbejdere]].
Præsentationsportfolio - skriftlige tværfaglige opgave
En apoteksfarmakonom samarbejder daglig med [[læge]]r, [[tandlæge]]r og [[dyrlæge]]r samt [[sundhedsplejerske]]r, [[Jordemoder|jordemødre]], [[sygeplejerske]]r, [[veterinærsygeplejerske]]r, [[Plejehjem|plejehjems-]], [[sygepleje]]- og [[hjemmepleje]]personale.
'''Fag på farmakonomuddannelsen'''
<u>Medicinsk-farmaceutiske fag (78 ECTS)</u>
Anatomi og fysiolog
Patologi
Almen farmakologi
Speciel farmakologi
Farmaci
<u>Samfundsfarmaceutiske fag (48 ECTS)</u>
Medicinsk sociologi
Lovforståelse
Sundhedsøkonomi
Klinisk farmaci
Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.
<u>Humanistiske fag (25 ECTS)</u>
Psykologi
Etik
Kommunikation,
Pædagogik
Formidling.
<u>Organisation og ledelse (16 ECTS)</u>
Organisation
Ledelse og samarbejde,
Markedsføring og salg
Logistik
Arbejdsmiljø
Kvalitetsstyring.
<u>Metode (5 ECTS)</u>
<u>Valgfag (8 ECTS)</u>
== Farmakonomers profession, erhverv og ansvar ==
[[Fil:Den aldersmæssige procentfordeling blandt de danske apoteksfarmakonomer.JPG|right|220 px]]
'''Ansættelse på privat apotek:'''
Langt størstedelen af farmakonomerne er beskæftiget på privat apoteker.
=== Farmakonomer i industrien ===
Lidt over en fjerdedel af alle danske farmakonomer er ansat i den private [[industri (branche)|industri]] i [[Lægemiddelindustri|medicinal]]-, [[Bioteknologiindustri|bioteknologi]]-, [[Levnedsmiddelindustri|fødevare]]- og [[Kemiske industri|kemikalie]][[virksomhed]]er. Industrifarmakonomer arbejder med [[forskning]] og udvikling af [[Lægemiddel|medicin]], kvalitetsstyring, kvalitetssikring og kvalitetskontrol samt [[undervisning]] af industripersonale. [[Ledelse|Ledende]] industrifarmakonomer er beskæftiget med [[Human Resource Management|personaleledelse]].
Visse farmakonomer i lægemiddelindustrien arbejder som [[lægemiddelkonsulent]]er. Andre indutriansatte farmakonomer i medicinalvirksomheder arbejder som medicinske [[specialist]]er, der rådgiver patienter og personale i forbindelse med lægemiddelrelaterede spørgsmål.
Farmakonomer ansat i de tre danske [[Grossist|medicinalgrossistfirmaer]] [[K.V. Tjellesen]], [[Max Jenne]] og [[Nomeco]] er beskæftiget med [[logistik]], [[Handel|salg]], [[markedsføring]] og som apotekskonsulenter.
=== Farmakonomer på sygehusene ===
Andre farmakonomer er [[Offentlig sektor|offentligt ansat]] som sygehusfarmakonomer på [[sygehus]]e (herunder [[sygehusapotek]]er), hvor de beskæftiger sig med udvikling og fremstilling af medicin samt med kvalitetsstyring og ledelse. Sygehusfarmakonomer kan bestride stillinger som afdelingsfarmakonomer, produktionsledere og ledende sygehusfarmakonomer. Nogle arbejder som [[Klinisk farmaci|kliniske sygehusfarmakonomer (klinisk-farmaceutiske farmakonomer)]], som yder [[læge]]r faglig medicinsk bistand i forbindelse med ordination af [[Lægemiddel|lægemidler]]. Kliniske farmakonomer vejleder og underviser desuden [[sygeplejerske]]r, [[social- og sundhedsassistent]]er, [[sygehjælper]]e og andet [[sygepleje]][[Sygeplejepersonale|personale]] omkring håndtering, opbevaring og administration af lægemidler. Andre kliniske farmakonomer er ansvarlige for at gennemføre udskrivelsessamtaler med [[patient]]er omkring deres medicinering – med fokus på complianceproblematikker.
=== Farmakonomer i staten ===
[[Offentlig sektor|Offentligt statsansatte]] farmakonomer arbejder i [[Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse|Sundhedsministeriet]], [[Sundhedsstyrelsen]], [[Lægemiddelstyrelsen]] samt på [[Statens Serum Institut]]. Andre farmakonomer arbejder på [[Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer|Det Biovidenskabelige Fakultet]] ([[Veterinærapoteket, Københavns Universitet|Veterinærapoteket]]) og [[Det Farmaceutiske Fakultet (Københavns Universitet)|Det Farmaceutiske Fakultet]] ved [[Københavns Universitet]], på de [[sundhedsvidenskab]]elige [[fakultet (universitet)|fakultet]]er ved [[Aarhus Universitet]] og [[Syddansk Universitet]] samt på [[Institut for Systembiologi]] og [[Statens Veterinære Institut for Virusforskning|Veterinærinstituttet]] ved [[Danmarks Tekniske Universitet]]. Farmakonomer ansat på [[universitet]]er og andre højere [[læreanstalt]]er og [[uddannelsesinstitution]]er er beskæftiget med [[undervisning]] og vejledning af [[elever]] samt [[forskning]].
=== Farmakonomer i øvrige erhverv ===
Et mindre antal farmakonomer arbejder som [[Danmarks regioner|regionale]] [[lægemiddelkonsulent]]er, medicinske [[specialist]]er, produktspecialister og apoteksspecialister, mens andre er beskæftiget i visse privatpraktiserende [[læge]]rs, [[speciallæge]]rs og [[tandlæge]]rs konsultationer. Enkelte farmakonomer er [[Kommune|kommunalt]] offentligt ansatte og arbejder f.eks. på [[misbrug]]scentre som rådgivere. Nogle farmakonomer arbejder som selvstændigt privatpraktiserende farmakonomer med egen klinik. Visse farmakonomer er desuden tilknyttet [[vikar]]bureauer og arbejder som farmakonomvikarer, primært på apoteksområdet. Derudover arbejder der også privatansatte farmakonomer på [[Pharmakon - Danish College of Pharmacy Practice|Pharmakon]].
== Farmakonomers efter- og videreuddannelse ==
| 