|
== Historie ==
{{uddybende|Polens regenter}}
Polens historie indledes i [[900-tallet]], da [[Piast-slægten]], der regerede området, besejrede og forenede flere slaviske stammer. I [[966]] [[kristendom|kristnedes]] Polen af [[missionær]]er fra [[Tjekkiet]].
I [[1569]] indgik Polen og [[Litauen]] [[Lublinunionen]] og dannede [[Den polsk-litauiske realunion]].
"Realunionen" bestod af det nuværende Polen, [[Litauen]], [[Letland]], [[Estland]], [[Hviderusland]], dele af [[Ukraine]], dele af [[Rumænien]] og dele af [[Rusland]]. Det blev [[Polens tre delinger|delt]] mellem nabolandene, [[Kongeriget Preussen]], [[Russiske Kejserrige|det Russiske Kejserrigekejserrige]] og [[Habsburgske Arvelande|De Habsburgske Arvelandearvelande]] (dvs. [[Østrig)-Ungarn]]) i [[1772]], [[1793]] og endeligt i [[1795]], hvor Polen forsvandt fra europakortet som selvstændig stat.
Polen genopstod som stat den [[11. november]] [[1918]]. Det tyske sammenbrud var Polens held, med [[Versaillestraktaten]] fra [[1919]] som udgangspunkt. Da tyske tropper trak sig tilbage fra øst, voksede en polsk hær frem, der med held ekspanderede øst for de nu gældende grænser ([[polsk-sovjetiske krig]] 1919-21). Ved [[Riga-freden|fredsslutningen]] blev Polens østlige grænse fastslået, og Polen fik en del af [[Hviderusland]] og [[Ukraine]]. polen var en ny stat med territorier fra tre tidligere [[kejserdømme]]r: Det russiske, det tyske og [[Habsburg]]ernes. De fleste polakker var bønder, og [[arbejdsløshed]]en i [[landsby]]erne var enorm. Jordreformerne var utilstrækkelige, da den polske stat, i stedet for at udstykke jord fra de store godser, optrådte som mægler ved opkøb og af lån til disse. Bønderne gik træt af langtækkeligheden i processerne, og lån blev også trukket tilbage pga [[depressionen]]. De fleste bønder håbede på et eget jordstykke samt den [[hævd]]vundne ret til [[overdrev|fællesområder]], selvom hævd bortfaldt, når jord blev anset som privat ejendom. Polske bønder havde i stor udstrækning udvandret til USA, men fra 1920'erne af strammede USA ind. Det nye Polen stod derfor en betydelig utilfredshed blandt sin landbefolkning.<ref>[[Timothy Snyder]]: ''Sort jord'' (s. 62-63), Gyldendal 2015, ISBN 978-82-05-41843-1</ref> I [[1926]] gennemførte [[general]] [[Józef Piłsudski|Pilsudski]] et [[militærkup]] og indførte [[diktatur]].
De fleste af Polens læger, sagførere og købmænd var [[jøder]], og jøder betalte mere end en tredjedel af al skat i Polen,. Jødisk ejede virksomheder stod for omkring halvdelen af landets udenrigshandel. Der var omtrent ligeså mange [[assimilering|assimilerede]] jøder i Polen som i Tyskland. Men for hver assimilerede polske jøde var der ti [[jiddisch]]talende, der havde et mere [[ortodoks]]t forhold til [[religion]]. Jøder i Polen havde et parallelt skolesystem, partisystem og en parallel [[presse]].<ref>Timothy Snyder: ''Sort jord'' (s. 61)</ref>
Polen genopstod som stat den [[11. november]] [[1918]]. I perioden efter 1. verdenskrig og den russiske revolution søgte Polen med held at ekspandere øst for de nu gældende grænser (Polsk-sovjetiske krig 1919-1921). Ved [[Riga-freden|fredsslutningen]] fik Polen en del af [[Hviderusland]] og [[Ukraine]]. I 1926 gennemførte general [[Józef Piłsudski|Pilsudski]] et militærkup og indførte diktatur.
=== Anden Verdenskrigverdenskrig ===
Tyskland igangsatte, under ledelse af [[Hitler]], [[Andenanden Verdenskrigverdenskrig]]s udbrud den [[1. september]] [[1939]], da [[Felttoget i Polen i 1939|den tyske hær angreb og invaderede nabolandet Polen]]. Kort efter (den [[17. september]]) [[Sovjetunionens invasion af Polen i 1939|rykkede de sovjetiske tropper ind fra øst]], efter at [[Ribbentrop-Molotov pagten]] var underskrevet af Tyskland og Sovjetunionen den [[23. august]] [[1939]]. Polen forblev delt mellem de to militære magter frem til 22. juni [[1941]], da Tyskland indledte et [[Operation Barbarossa|storstilet angreb på Sovjetunionen]] og her blandt andet erobrede resten af det polske territorium. Hitlers regime slog ekstra hårdt til mod den polske civilbefolkning. Tyskerne myrdede over seks [[million]]er polske statsborgere, hvoraf over halvdelen var jøder. Hertil kom materielle ødelæggelser: blandt andet blev Warszawa jævnet med jorden. Mange af de tyske [[koncentrationslejr|udryddelses- og arbejdslejre]], som nazismens ofre blev transporteret til, blev opført på polsk jord under den tyske [[okkupation]]. Sovjet undertrykte ligeledes den polske befolkning frem til 1941; massemordet[[massemord]]et på polske [[officer]]er og andre i [[Katynmassakren]] er et eksempel. Sovjetunionen sendte hundredetusindvis af polakker til arbejdslejre fx i [[Sibirien]] og [[Kasakhstan]].
[[Den Røde Hær]] indledte den [[Hviderussiske offensiv]] den [[22. juni]] [[1944]] som del af de intensive kampe på [[Østfronten]]. Offensiven overmandede og gennembrød de tyske linjer og i starten af august stod de sovjetiske tropper ved den polske grænse. Det var dog først i starten af [[1945]], at Polen blev befriet fra den tyske nazistiske besættelse, efter Den Røde Hær indledte [[Wisła-Oder-offensiven]] den [[17. januar]] 1945. Efter Andenanden Verdenskrigsverdenskrigs afslutning, blev den polske republik genoprettet, men som følge af de allieredes aftaler blev landegrænserne forskudt mod vest. Republikken var dog nu [[socialist]]isk og Polen blev stiftende medlem af [[Warszawa-pagten]] i [[1955]].
=== Efterkrigstiden ===
Tyskernes besættelse og kampene under Andenanden Verdenskrigverdenskrig havde efterladt Polen i ruiner[[ruin]]er, herunder hovedstaden Warszawa som var totalt ødelagt, og op mod 20% af landets befolkning havde mistet livet. På den baggrund, blev der iværksat en massiv genopbygning og [[industrialisering]] af det tidligere bondesamfund. Arbejds- og leve-forholdene i efterkrigstiden skabte ved flere lejligheder folkelige opstande, og efter 50'erne og 60'ernes relative fremgang, indtrådte der [[økonomisk recession]]. Ved en [[strejke]] i [[1970]] blev retten til uafhængige fagforeninger også fremført og den frie [[fagforening]] Solidaritet (''Solidarność'') voksede sig stærk, under ledelse af [[Lech Wałęsa]], så den i [[1980]] talte 400.000 medlemmer. Den [[14. august]] 1980 udbrød der strejke på Leninskibsværftet i [[Gdansk]]. Situationen udviklede og spredte sig, og Solidaritet voksede over få måneder til henved 10 millioner medlemmer. Endnu en opstand var under opsejling og 18 sovjetiske panserdivisoner kørte i stilling ved den polske grænse, klar til militær indgriben. Invasionen udeblev dog, for den [[13. december]] [[1981]], iværksatte den polske general [[Wojciech Jaruzelski]] et militærkup som overtog magten i landet og indførte krigsretstilstand. Blandt de mange restriktioner og tiltag, blev Solidaritet forbudt, lederne fængslet, og militæret genindførte en seksdages arbejdsuge. I [[1982]] var fagforeningen svækket kraftigt, Lech Walesa blev løsladt, og den [[22. juli]] [[1983]] blev krigsretstilstanden officielt ophævet, selvom det polske militær fortsat kontrollede vigtige politiske poster. De økonomiske og administrative problemer som havde ledt til opstandene var dog ikke ændret, så da fødevarepriserne blev hævet med 40% i februar 1988, begyndte utilfredsheden og strejkerne igen. Denne gang erkendte den polske regering dog at Solidaritet, den katolske kirke, og et par politiske partier, var værdige samarbejdspartnere, og ikke modstandere som skulle bekæmpes. Et bredt politisk samarbejde indledtes, hvilket førte til demokratiske[[demokrati]]ske reformer og et systemskifte ved valget den 4. juni 1989, hvor Solidaritet vandt enved et jordskredssejr.<ref>{{cite web|url=http://news.bbc.co.uk/hi/english/static/special_report/1999/09/99/iron_curtain/timelines/poland_81.stm|title=Pushing Back The Curtain|publisher=[[BBC News]]|author=|date=|accessdate=1. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.berlingske.dk/diverse/det-hele-startede-i-gdansk|title=Det hele startede i Gdansk|publisher=Berlingske|author=|date=26. februar 2003|accessdate=1. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.kristeligt-dagblad.dk/historie/polens-sn%C3%B8rklede-omvej-til-frihed|title=Polens snørklede omvej til frihed|publisher=Kristeligt Dagblad|author=Henrik Hoffmann-Hansen|date=6. december 2010|accessdate=1. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.berlingske.dk/internationalt/generalens-sidste-kamp|title=Generalens sidste kamp|publisher=Berlingske|author=Michael Kuttner|date=16. marts 2009|accessdate=1. august 2020}}</ref><ref>{{cite web|url=https://www.dr.dk/skole/historie/lech-walesa|title=Lech Walesa|publisher=Danmarks Radio|author=|date=18. februar 2016|accessdate=1. august 2020}}</ref>
Efter [[Den Kolde Krig]]s afslutning, og Warszawa-pagtens opløsning i 1991, blev Polen optaget i [[NATO]] i [[1999]] og sidenhen i [[EU]] i [[2004]].
{{uddybende|Flystyrtet ved Smolensk 10. april 2010}}Den [[10. april]] [[2010]] styrtede den polske pendant til ''[[Air Force One]]'' ned med blandt andetandre Polens præsident, [[Lech Kaczyński]] og hans kone, Maria Kaczyńska, under et mislykket 2. landingsforsøg i [[Smolensk]], [[i Rusland]]. Om bord var såvel landets viceudenrigsminister, [[Andrzej Kremer]], den polske hærchef, [[Franciszek Gagor]], samt den polske centralbankchef, [[Slawomir Skrzypek]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article943928.ece Politiken.dk "Flere prominente er omkommet i præsidentfly"]</ref> Præsidenten og flere af de andre topfolk var på vej til en mindehøjtidelighed for 70-års dagen for en [[massakre]] på 20.000 polakker under [[2.anden verdenskrig]].<ref>[http://politiken.dk/udland/article943909.ece Politiken.dk "Polens præsident styrter ned med fly"]</ref>
<!-- På nuværende tidspunkt er formanden for parlamentet, [[Bronisław Komorowski]], blevet indsat som fungerende [[præsident]], inden der skal fastsættes dato for nyvalg inden 14 dage inden for en 2 måneders periode.<ref>[http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2010/04/10/121029.htm?rss=true DR.dk: "Præsidentvalg i Polen efter flystyrt"]</ref> -->
|
