Marstal: Forskelle mellem versioner

I læ af ÆrøsEriks Hale boede i 1634 en ikke ubetydelig fiskerbefolkning. [[Hertug]]en, der havde fået denne del af øen, lod forpagteren af sin gård "Gudsgave" sælge landbrugsprodukter til Marstals fiskere. Handelen foregik i begyndelsen med stedets egne produkter, som man afhændede dels i Kongeriget, dels i Hertugdømmerne, hvortil man havde let adgang gennem et løb ud til [[Østersøen]]. På den tid skulle al handel gå over de privilegerede købstæder. Marstalskipperne og oplandets bønder drev derfor [[smughandel]], og Marstals flåde voksede eksplosivt. Smughandelen var nødvendig, fordi ærøskibene blev anset som tilhørende Kongeriget, når de kom til Hertugdømmerne, og omvendt i Kongeriget blev de anset for Hertugdømmets skibe, og blev derfor ramt af ekstra told og havneafgift. Smughandelen var en anerkendt og accepteret levevej i Marstal i den periode.

18671861 fik Marstal status som [[Handelspladser i Danmark|handelsplads]]. En by med status som handelsplads havde nogle af de rettigheder der normalt kun tilkom købstæder og blev tildelt byer som havde udviklet sig i købstadslignende retning. Før det havde den ”legale” handel kun foregået i Ærøskøbing, som ikke tillod handel i Marstal.