Lucky Luciano: Forskelle mellem versioner

'''Charles''' "'''Lucky'''" '''Luciano''' (født '''Salvatore Lucania'''<ref name="brit">[http://www.britannica.com/EBchecked/topic/350578/Lucky-Luciano Lucky Luciano | American crime boss | Britannica.com]</ref><ref>{{cite web|url=http://www.dizionario.rai.it/poplemma.aspx?lid=45861|title=Lucania|work=Dizionario d'Ortografia e di Pronunzia|language=it|accessdate=25. maj 2019}}</ref> den 24. november 1897, død den 26. januar 1962) var en indflydelsesrig gangster, kriminel bagmand og chef for diverse kriminelle organisationer primært i USA. Luciano anses at være grundlæggerengrundlægger af både af moderne organiseret kriminalitet i USA og for grundlæggelsen af forbryderorganisationen [[The Commission]]. Han var også det første officielle overhoved i den kriminelle organisation [[Genovese-familien]]. Han var en af de drivende kræfter i udviklingen af den ligeledes kriminelle organisation [[National Crime Syndicate]].

Luciano blev i 1936 stillet for retten for at have stået bag omfattende [[menneskehandel]] (tvangsprosititution), og det lykkedes [[anklager]]en [[Thomas E. Dewey]] at få kendt Luciano skyldig og idømt mellem 30 og 50 års fængsel. Under 2. verdenskrig lykkedes det dog Luciano gennem sin tidligere kompagnon [[Meyer Lansky]] at opnåfå en aftale med den amerikanske flåde om at udføre efterretningsarbejde for [[US Navy]], og efter krigen blev Luciano [[benådning|benådet]] og i 1946 [[deportation|deporteret]] til Italien som en fri mand uden for USA.

Faderen arbejdede i en [[svovl]]mine på Sicilien<ref name="luciano dies" /> og var meget opsat på at [[emigration|emigrere]] til Amerika. I april 1906, da Luciano var ni år gammel, emigrerede familien til USA,<ref name="Biography.com">{{cite web | author=Biography.com (A&E Television Networks) | title = Lucky Luciano Biography | url = http://www.biography.com/articles/Lucky-Luciano-9388350 | accessdate =20. september 2010}}</ref> hvor de slog sig ned på [[Manhattan]] i [[Lower East Side]], der husede mange italienske immigranter.<ref>{{cite web | work=Projects by Students for Students | publisher=Oracle ThinkQuest Education Foundation | title=Immigration: The Journey to America: The Italians | url=http://library.thinkquest.org/20619/Italian.html | accessdate=20. september 2010 | url-status=dead | archiveurl=https://web.archive.org/web/20110927045001/http://library.thinkquest.org/20619/Italian.html | archivedate=27. september 2011 | df=mdy-all }}</ref> Da han var 14 år, gik Luciano ud af skolen og fik arbejde med at levereudbringe hatte,. hvilketDet indbragte ham syv dollars om ugen. Da han vandt 244 dollars i et spil terninger opgav han arbejdet og begynte at tjene penge på gaden.<ref name="luciano dies" /><ref>Stolberg, p. 117</ref> Her startede han sin egen bande og blev medlem af "[[Five Points Gang]]", en kriminel organisation med irske rødder i New York. Gennem Five Points Gang mødte Luciano flere af de kommende amerikanske mafialedere, herunder [[Vito Genovese]] og [[Frank Costello]]. I modsætning til andre gadebander, der primært beskæftigede sig med småkriminalitet, tilbød Luciano beskyttelse til unge jøder mod italienske og irske bander. Omkring [[1. verdenskrig]], hvor Luciano også bedrev [[rufferi]], mødte han [[Meyer Lansky]], der skulle blive hans forretningspartner og nære ven.

Da den amerikanske regering i 1920 indførte [[Spiritusforbuddet i USA|forbud mod alkohol]], så hasardspilleren [[Arnold Rothstein|Arnold "The Brain" Rothstein]] straks en indbringende forretningsmulighed i salg af det nu ulovlige alkohol. Rothstein grundlagde derfor en forretning, hvor Luciano, Costello og Genovese med Rothsteins finansiering smuglede alkohol til amerikanske smugkroer<ref name=Stolberg119>Stolberg, p. 119</ref> Sideløbende hermed i 1920Samtidigt blev Luciano rekrutteret af bandelederen [[Joe Masseria]] fra Lower Manhattan til at væresom en af Masserias revelvermænd.<ref>Newark, p. 22</ref>

Rothstein fungerede somvar [[mentor]] for Luciano og lærte ham også af begå sig i de finere kredse. I 1923 blev Luciano arresteret, da han forsøgte at sælge heroin til to betjente, der arbejdede forklædt som narkohandlere. Selvom han ikke blev dømt, var det et slag mod Luciaonos rygte blandt de rige bekendte og kunder, at han var blevet taget som en gemen pusher. For at redde æren købte Luciano 200 dyre billetter til VM kampen i [[sværvægt]] mellem [[Jack Dempsey]] og [[Luis Firpo]] i [[The Bronx]] og forærede dem til top-gangstere og politikere. Rothstein tog herefter Luciano på en shoppetur til det dyre varehus Wanamaker's Department Store på Manhattan for at købe dyrt tøj, som han kunne have på til kampen. Strategien virkede, og Lucianos omdømme blev genskabt.<ref name=" Pietruska page 202">{{cite book|last=Pietrusza|first=David|title=Rothstein The Life, Times, and Murder of the Criminal Genius Who Fixed the 1919 World Series.|publisher=Basic Books|location=New York|isbn=0465029396|page=202|url=https://books.google.com/books?id=A_46aa7xG0YC&pg=PA201|edition=2nd}}</ref>

I 1925 havde Luciano årlige indtægter på mere end $12&nbsp;millioner dollars. Efter udgifter til [[bestikkelse]] af politi og politikere havde han indkomst på 4 millioner $. Luciano og hans partnere drev den største smulgeroperation i New York og havde også aktiviteter i [[Philadelphia]]. Han importerede [[skotsk whisky]] fra Skotland, [[Rom (spiritus)|rom]] fra [[Caribien]] og [[whiskywhiskey]] fra Canada. Sideløbende var Luciano beskæftiget med ulovligt spil.

I oktober 1929 blevtvang tre mænd Luciano tvunget ind i en bil af tre mænd og blev overfaldet, stukket ned og hængt op i en bjælke i et lager i [[Staten Island]]<ref>{{cite book |last1=Raab |first1=Selwyn |title=Five Families: The Rise, Decline and Resurgence of America's Most Powerful Mafia Empires |date=2006 |publisher=Robson Books |isbn=1250101700 |pages=31}}</ref>. Han overlevede overfaldet, men fik et markant [[Ar (sår)|ar]] og et hængende øje. Overfaldsmændenes identitet er aldrig blevet afsløret, og da Luciano blev afhørt af politiet, forklarede han, at han ikke kendte overfaldsmændenedem. I 1953 hævdede Luciano, at det var politiet, der havde prøvet at få ham til at fortælle, hvor gangsteren [[Legs Diamond|Jack "Legs" Diamond]] opholdt sig.<ref>Feder & Joesten, pp. 67–69</ref> En anden forklaring er, at det var Maranzano, der havde beordret overfaldet.<ref>{{cite book |last1=Eisenberg |first1=D. |last2=Dan |first2=U. |last3=Landau |first3=E. |year=1979 |title=Meyer Lansky: Mogul of the Mob |publisher=Paddington Press |location=New York |isbn=044822206X}}</ref> Overfaldet fik stor mediebevågenhed og gjorde Luciano kendt i bredere kredse i New York. En af forklaringerne på Lucianos tilnavn "Lucky" var, at han overlevede overfaldet.<ref name = "Biography.com" /><ref>{{cite web|url=https://www.history.com/topics/crime/lucky-luciano|title=Charles "Lucky" Luciano|publisher=history.com|date=2. december 2009}}</ref> En anden forklaring er, at Luciano fra 1916 til 1936 blev arresteret 25 gange for diverse anklager, men at han aldrig blev dømt for noget.<ref name="shallow parasite">{{cite news|title=Lucania is Called Shallow Parasite|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/04/18/93720524.pdf|accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=19. juni 1936}}</ref>

Efter Masserialikvideringen likvideringaf Masseria omorganiserede Maranzano de italiensk-amerikanske bander i New York City. Banderne blev inddelt i 'Fem familier', der hver var ledet af Luciano, Profaci, Gagliano, [[Vincent Mangano]] og Maranzano. Maranzano lovede, at de fem familier ville være lige og frit stillet mht. hvordan de ville tjene penge. På et senere møde mellem familiernes overhoveder erklærede Maranzano sig dog som ''capo di tutti capi'' ("chef for alle cheferne"), og Maranzano forfordelte de øvrige familiers beskyttelsespenge-aktiviteter for at begunstige sine egne aktiviteter inden for området. Luciano gav udtryk for at acceptere dette, men forberedte at eliminere Maranzano.<ref name=MafEnc /> Selvom Maranzano var noget mere moderne i sin tilgang end Masseria havde været, var Luciano af den opfattelse, at Maranzano var endnu mere grådig og traditionsbunden, end Masseria var.<ref name="five families book"/>

I september 1931 ansåså Maranzano Luciano forsom en trussel, og han lejede den irske gangster [[Vincent Coll|Vincent "Mad Dog" Coll]] til at dræbe ham. [[Tommy Lucchese]] advarede imidlertid Luciano om, at han var på dødslisten. Den 10. september bad Maranzano Luciano og Genovese om at møde på sit kontor på Park Avenue 230 på Manhattan. Luciano var klar over, at Maranzano havde planlagt at dræbe dem og besluttede at handle først. Luciano sendte fire jødiske gangstere, som ikke var kendt af Maranzanos folk, over til kontoret på Park Avenue.<ref name="Dec. 7, 1998">"Lucky Luciano: Criminal Mastermind," ''Time'', [http://content.time.com/time/magazine/article/0,9171,989779,00.html Dec. 7, 1998]</ref> Forklædt som politifolk afvæbnede de jødiske gangstere Maranzanos livvagter, hvorefter de stak Maranzano ned og skød ham. Med dem var Lucchese, der var med for at udpege Maranzano.<ref name=Saga/><ref>"The Genovese Family," ''Crime Library'', [http://www.crimelibrary.com/gangsters_outlaws/family_epics/genovese1/2.html ''Crime Library''] {{webarchive|url=https://web.archive.org/web/20071214043547/http://www.crimelibrary.com/gangsters_outlaws/family_epics/genovese1/2.html |date=14. december 2007 }}</ref> Likvideringen var den første af den serie drab, der senere blev kaldet "De sicilianske [[vesper]]es nat" (''Night of the Sicilian Vespers'').

Den 13. september, blev ligene af to af Maranzanos forbundsfæller, Samuel Monaco og Louis Russo, fundet ved Newark Bay. Samme dag blev lederen af mafiaen i [[Pittsburgh]], Joseph Siragusa, dræbt af skud i sit hjem. Den 15. oktober forsvandt lederen af 'familien' i Los Angeles, [[Joe Ardizonne]].<ref name="Dec. 7, 1998"/> Likvideringerne har givet stof til en myte om, at der blev dræbt op imod 20-90 ved "De sicilianske vesperes nat", men det er en myte.<ref>''The Complete Idiot's Guide to the Mafia'', [https://books.google.com/books?id=o64XJkmUPr0C&pg=PA283&lpg=PA283&dq=night+of+the+sicilian+vespers&source=bl&ots=UNxXwhT69x&sig=YG9wk-3q0Zzfu_iBzollWG1_w14&hl=en&sa=X&ei=iTi6UuGZE5a-sQSZ9YLAAQ&ved=0CFwQ6AEwBjgU#v=onepage&q=night%20of%20the%20sicilian%20vespers&f=false p. 283]</ref>

Ved Maranzanos død blev Luciano den mest betydningsfulde leder af [[organiseret kriminalitet]] i USA. Lucianos 'familie' kontrollerede de kriminelle aktiviteter i New York City, såsom: ulovligt spil, afpresning, beskyttelsespenge, udlånsvirksomhed og narkosumgling og -salg, ligesom Luciano havde stor indflydelse i [[fagforening]]erne, hvor han bl.a. kontrollerede havnearbejderne på Manhattan Waterfront, skraldemænd, tektilarbejderne og transportsektoren.

På trods af, at han reelt var "bossernes boss" (''capo di tutti capi''), var han modstander af denne betegnelse, da han mente, at en sådan position skabte problemer mellem familierne, og gjorde ham til et potentielt mål for en eventuel udfordrer.<ref name=capital/> Luciano ønskede i stedet at bevare kontrollen gennem organisionen [[The Commission]] og ved indgåelse af uformelle alliancer mellem de øvrige mafiabosser blandt de Fem familier i New York City.<ref name="five families book"/> Luciano forfremmede sine mest betroede italienske allierede til fremtrædende poster i det, der nu blev kaldt 'Luciano-familien'. Genovese blev næstkommanderende ('underboss') og Costello '[[consigliere]]'. Da Meyer Lansky og Bugsy Siegel ikke var italienere kunne de ikke få formelle poster i familien, men Lansky fungeredevar somen betroet rådgiver og Siegel som en betroet medarbejder.

The Commission bestod oprindeligt af repræsentanter for de Fem familier i New York City, den kriminelle familie i [[Buffalo (New York)|Buffalo]] og [[Al Capone]]s [[Chicago Outfit]]. EfterfølgendeSenere optog man familierne fra Los Angeles, [[Philadelphia]], [[Detroit]] og [[Kansas City]]. The Commission tillod tillige, at de irske og jødiske gangstere i New York City var repræsenteret i organisationen. Formelt set havde alle medlemmer at The Commission samme stemmeret og indflydelse, men reelt kontrollerede Luciano og hans allierede organisationen.

Organisationens første store prøve stod i 1935, da den forlangte, at gangsteren [[Dutch Schultz]] opgav sine planer om at likvidere specialanklager ved New Yorks anklagemyndighed [[Thomas E. Dewey]]. chefen for New Yorks anklagemyndighed chef [[Thomas E. Dewey]]. Luciano mente, at et drab på Dewey ville medføre en voldsom reaktion fra politiet; hidtil havde det været en uskreven regel, at de kriminelle miljøer ikke angreb politifolk og anklagere. Schultz ville dog ikke acceptere The Commissions påbud om at opgive planerne om drab på Dewey, og han meddelte, at han indenfor tre dage ville dræbe enten Dewey eller Deweyshans assistent. Herefter tog The Commission beslutning om at likvidere Schultz.<ref>Newark, p. 81</ref> Luciano havde etableret et netværk af lejemordere, i pressen kaldet [[Murder, Inc.]] (“Mord A/S”), og The Commission bad herefter lederen af netværket, gangsteren [[Louis Buchalter|Louis "Lepke" Buchalter]], om at sørge for at Schultz blev dræbt. Den 24. oktober 1935, inden Schultz havde dræbt Dewey eller dennes assistent, blev Schultz skudt på en restaurant i [[Newark]].<ref name="schultz murder">{{cite news|title=Schultz's Murder Laid to Lepke Aide|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1941/03/28/85275904.pdf|accessdate=24. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=28. marts 1941}}</ref>

I begyndelsen af 1930’erne1930'erne begyndte Lucianos forbryder-‘familie’ aktiviteter indenfor menneskehandel og prostitution i New York City. I juni 1935 udpegede guvernør [[Herbert H. Lehman]] Thomas E. Dewey til specialanklager med fokus på organiseret kriminalitet i byen.<ref name="dewey chosen">{{cite news|title=Dewey Chosen by Lehman to Head Racket Inquiry; Acceptance Held Certain|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1935/06/30/95507594.pdf|accessdate=24. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=30. juni 1935}}</ref> Dewey og Deweys medarbejdere påbegyndte bl.a. en efterforskning mod kriminelle bagmænd i [[prostitution]]smiljøet, herunder Luciano.

I februar 1936 blev der - efter et større forarbejde - gennemført en større [[razzia]] mod 200 [[bordel]]ler på Manhattan og i [[Brooklyn]], hvor der blev arresteret mere end hundrede personer.<ref name=":0">{{Cite web|url=https://www.wnyc.org/story/how-eunice-hunton-carter-took-mob-watcher/|title=How Eunice Hunton Carter Took on the Mob, 'The Watcher' {{!}} All of It|publisher=WNYC|access-date=8. januar 2019}}</ref><ref>{{Cite book|title=Invisible: The Forgotten Story of the Black Woman Lawyer Who Took Down America's Most Powerful Mobster|last=Carter|first=Stephen L.|publisher=Henry Holt and Co.|year=2018|isbn=1250121973|location=|pages=Prologue}}</ref> I modsætning til tidligere sager blev de anholdte dog ikke kort efter løsladt mod kaution, idet kautionen for løsladelse blev fastsat til 10.000 dollars, hvilket langt oversteg de anholdtes økonomiske formåen.<ref name="vice raids">{{cite news|title=Vice Raids Smash '$12,000,000 Ring{{'-}}|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/02/03/88628675.pdf|accessdate=22. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=3. februar 1936}}</ref> Udsigten til et længere fængselsophold fik nogle af de anholdte til at afgive vidneudsagn i sagen,<ref name=":0" /> og i løbet af marts 1936 var der afgivet flere vidneudsagn, der belastede Luciano.<ref>Stolberg, p. 127</ref> Luciano modtog et tip om, at en anholdelse var forestående og tog til Hot Springs i [[Arkansas]], men blev genkendt<ref>Stolberg, p. 128</ref> og efter juridiske tovtrækkerier udleveret i april måned til [[New York (delstat)|New York]] til retsforfølgning.<ref name="given up">{{cite news|title=Luciano is Given Up and Is on Way Back|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/04/17/110047300.pdf|accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=17. april 1946}}</ref><ref name="due today">{{cite news|title=Luciano Due Today, Heavily Guarded|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/04/18/93720524.pdf|accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=18. april 1936}}</ref> Forinden har ukendte personer tilbudt chefanklageren i Arkansas 50.000$ for at droppe udleveringssagen, hvilket dog mislykkedes, da anklageren rapporterede forsøget på bestikkelse.<ref>{{ cite book |editor1-last= Donovan |editor1-first=Timothy Paul |editor2-first= Willard B. |editor2-last= Gatewood |editor3-first= Jeannie M. |editor3-last= Whayne |title= The Governors of Arkansas: Essays in Political Biography |publisher= [[University of Arkansas Press]] |edition= 2 |year= 1995 |pages=192-193 |isbn=1-55728-331-1 |oclc=31782171 }}</ref>

Det lykkedes Dewey under retssagen at få Luciano dømt for alfonseri og 62 tilfælde af tvungen prostitution,<ref>Stolberg, p. 133</ref><ref name=":0" /><ref name="five families book"/> Den 7. juni blev Luciano kendt skyldig i 62 tilfælde af tvungen prostitution,<ref name="luciano convicted">{{cite news|title=Lucania Convicted with 8 in Vice Ring on 62 Counts Each|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/06/08/87947415.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=8. juni 1936}}</ref> og den 18. juni 1936 blev Luciano idømt 30 til 50 års fængsel.<ref name="l_trial">{{cite web | url = http://www.lucianotrial1936.com/codef.html | title = Luciano Trial Website | url-status = dead | archiveurl = https://web.archive.org/web/20090131202519/http://www.lucianotrial1936.com/codef.html | archivedate = 31. januar 2009 | df = mdy-all }}</ref><ref name="luciano sentence">{{cite news|title=Lucania Sentenced to 30 to 50 Years; Court Warns Ring|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1936/06/19/93521980.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=19. juni 1936}}</ref>

Luciano ledteledede fortsat Luciano-familien fra fængslet, først gennem Vito Genovese og senere, da Genovese i 1937 måtte flygte til [[Napoli]] efter at være blevet eftersøgt for drab, gennem sin 'consigliere', Costello. Luciano blev først indsat i fængslet [[Sing Sing]] lidt nord for New York City, men blev i 1936 overført til [[Clinton Correctional Facility]] i Dannemora beliggende langt fra New York City og tæt ved den canadiske grænse. I Clinton fik Luciano stillet et køkken til sin private rådighed, hvor Betillo kunne lave mad fortil ham.<ref name="five families book"/><ref name=Newark137>Newark, p. 137</ref> Luciano brugte sin indflydelse på at få opført en kirke.<ref name=capital>{{cite web|url=https://books.google.ca/books?id=ivN7BAAAQBAJ&pg=PA51&lpg=PA51&dq=lucky+luciano+church+prison+the+Victoria,+the+ship+of+Ferdinand+Magella&source=bl&ots=RpfY3WUxHt&sig=ACfU3U2JqEJHbKtvL1zZKVGOkX7eEEvRwQ&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiTnr-tyYDkAhWCneAKHavtD9wQ6AEwFXoECAoQAQ#v=onepage&q=lucky%20luciano%20church%20prison%20the%20Victoria%2C%20the%20ship%20of%20Ferdinand%20Magella&f=false|title=Capital of the World: A Portrait of New York City in the Roaring Twenties|author=David Wallace|year=2012}}</ref>

Luciano søgteappellerede løbende at appellere sin domdommen, men den 10. oktober 1938 afviste USA's højesteret at genoptage sagen,<ref name="bars review">{{cite news|title=Supreme Court Bars a Review to Luciano|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1938/10/11/96841319.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=11. oktober 1938}}</ref> hvorefter Luciano trådte tilbage som leder af familien, hvorefter Costello formelt overtog ledelsen.

Omfanget og værdien af Lucianos samarbejde formed de amerikanske myndigheder under krigen er omdiskuteret. I 1947 forklarede den ansvarlige flådeofficer for samarbejdet med mafiaen, at værdien havde været begrænset og "ordinær",<ref name="ordinary aid">{{cite news|title=Luciano War Aid Called Ordinary|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1947/02/27/88762167.pdf|accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=27. februar 1947}}</ref> hvorimod Thomas E. Dewey, der i mellemtiden var blevet guvernør i New York, i 1954 oplyste, at Luciano havde leveret mange vigtige efterretninger og ydelser til efterretningstjenesten.<ref name="secret report">{{cite news|last=Kihss|first=Peter|title=Secret Report Cites|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1977/10/09/121550991.pdf|accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=9. oktober 1977}}</ref>

Som belønning for samarbejdet [[benådning|benåede]] Thomas E. Dewey Luciano på betingelse af, at han accepterede at blive [[deportation|deporteret]] til Italien.<ref name="dewey commutes">{{cite news|title=Dewey Commutes Luciano Sentence|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1946/01/04/93012913.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=4. januar 1946}}</ref> Luciano accepterede aftalen,<ref name="leaves prison">{{cite news|title=Luciano Leaves Prison|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1946/02/03/91607758.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=3. februar 1946}}</ref> og den 10. februar 1946 sejlede han fra Brooklyn mod [[Napoli]] i Italien, efter at han aftenen før havde spist et måltid spaghetti på skibet med Anastasia og fem andre gæster.<ref name="luciano deported US">{{cite news|title=Pardoned Luciano on His Way to Italy|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1946/02/11/93047003.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=11. februar 1946}}</ref> Luciano så aldrig USA igen. Ved ankomsten til Napoli fortalte Luciano journalister, at han formentlig ville bosætte sig på Sicilien.<ref name="luciano naples">{{cite news|title=Luciano Reaches Naples|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1946/03/01/88333699.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=1. marts 1946}}</ref>

I oktober 1946 flyttede Luciano til [[Havana]] ipå Cuba. Luciano rejste i hemmelighed med et fragtskib fra Napoli til [[Caracas]] i [[Venezuela]], hvorefter han tog et fly til [[Rio de Janeiro]], og videre til [[Mexico City]] og tilbage til Caracas, hvorfra han med et privatfly tog til [[Camaguey]] på Cuba. Fra Camaguey kørte han med bil til Havana.<ref>English, p. 3</ref> Lucianos mål var at komme tættere på USA, således atså han kunne genvinde kontrollen med den den amerikanske mafia og eventuelt vende hjem til USA, hvor han var vokset op.<ref>Sifakis, p. 215</ref> Lansky var allerede en af de større investorer i hoteller og [[casino]]er i Cuba.

I december 1946 indkaldte Lansky til et møde i december i Havana mellem overhovederne af de største mafiafamilier, et møde der siden er kaldetkaldt [[Havanakonferencen]]. Det officielle formål med mødet var at se sangeren [[Frank Sinatra]] optræde. Den reelle grund var imidlertid at diskutere mafiaens forretninger med deltagelse af Luciano. Der blev drøftet tre emner: Handel med [[heroin]], spil og casinoer i Cuba og hvad mafiaen skulle gøre med Bugsy Siegel og dennes problemer med [[Flamingo Hotel]] i [[Las Vegas]]. Konferencen fandt sted på Hotel Nacional de Cuba og varede godt en uge.

Kort efter konferencen begyndte, opdagede de amerikanske myndigheder, at Luciano var ipå Cuba. Luciano havde offentligt ladet sig se sammen med Sinatra, ligesom han havde besøgt flere natklubber, så hans tilstedeværelse var ingen hemmelighed i Havana.<ref>English, p. 49</ref> De amerikanske myndigheder lagde pres på den cubanske regering for at få dem til at udvise Luciano.<ref name="valachi"/><ref name="narcotics cuba">{{cite news|title=U.S. Ends Narcotics Sales to Cuba While Luciano is There |url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1947/02/22/104318641.pdf |accessdate=16. juni 2012 |newspaper=The New York Times |date=22. februar 1947}}</ref> Den 23. februar 1947 meddelte den cubanske regering, at Luciano var tilbageholdt og at han ville blive deporteret,<ref name="leave cuba">{{cite news|title=Luciano to Leave Cuba in 48 Hours|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1947/02/24/88760114.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=23. februar 1947}}</ref> og umiddelbart efter blev han sendt med skib til [[Genova]] i Italien.

Efter Lucianos rejse til Cuba opholdt han sig i Italien under tæt overvågningovervåget af politiet resten af hans livlivet. Da han ankom til Genova den 11. april 1947, blev han arresteret af politiet og indsat i et fængsel i [[Palermo]]. Den 11. maj blev han løsladt fra fængslet med et pålæg om at holde sig væk fra kriminalitet.<ref name="palermo jail">{{cite news|title=Luciano Released from Palermo Jail|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1947/05/15/88780735.pdf|accessdate=16. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=15. maj 1947}}</ref>

I begyndelsen af juli 1949 arresterede Roms politi Luciano forpå mistanke om medvirken til at sende narko til New York, men den 15. juli blev han løsladt igen, uden at der blev rejst tiltale. Myndighederne forbød ham at besøge Rom.<ref name="luciano rome">{{cite news|title=Luciano Freed; Barred from Rome|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1949/07/16/86775533.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=16. juli 1949}}</ref> Han blev tilbageholdt den 9. juni 1951 i Napoli og afhørt i over 20 timer på grundlag af mistanke om at have indført $57,000 i kontanter og en bil til Italien i strid med landets valuta- og importrestriktioner, men blev løsladt uden at der blev rejst tiltale.<ref name="smuggling count">{{cite news|title=Luciano Questioned on Smuggling Count|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1951/06/10/84851544.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=10. juni 1951}}</ref>

I 1952 inddrog den italienske regering Lucianos pas efter pres fra de amerikanske og canadiske myndigheder.<ref name="loses passport">{{cite news|title=Luciano Loses Passport|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1952/07/17/84334123.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=17. juli 1952}}</ref> Den 1. november 1954 fastsatte de italienske myndigheder restriktioner gældende for to år for Lucianos færden. Han blev pålagt at melde sig til politiet hver søndasg ogsøndag, til at overnatte i eget hjem og ikke at forlade Napoli uden tilladelse. Som begrundelse for restirktionernerestriktionerne blev henvist tilvar Lucianos mulige involvering i narkosmugling.<ref name="danger society">{{cite news|title=Luciano, 'Danger to Society', Is Ordered To Stay Home Nights in Naples for 2 Years|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1954/11/20/86791993.pdf|quote=Charles (Lucky) Luciano, former New York vice king, will have to stay home every night for the next two years.| accessdate=21. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=20. november 1954}}</ref>

I 1957 følte Genovese sig sikker nok til at udfordre Luciano og Lucianos højre hånd, Frank Costello. Genovese fik hjælp fra Anastasia-familiens næstkommanderende, [[Carlo Gambino]]. På Genoveses ordre skød gansterengangsteren Vincent "Chin" Gigante den 2. maj 1957 Costello i hovedet i [[lobby (lokale)|lobbyen]] i den ejendom ved [[Central Park]], hvor Costello boede. Straks efter skudepisoeden forlod Gigante gerningsstedet i den formodning, at han havde dræbt Castello. Kuglen havde dog ikke forårsaget væsentlig skade på Costello. Costello nægtede at samarbejde med politiet, men Gigante blev kort efter arresteret for drabsforsøg. Gigante blev frifudnet under retssagen og takkede Genovese i retssalen efter frifindelsen. Costello fik lov til at trække sig tilbage mod at overlade kontrollen over de kriminelle aktivitet til Genovese. Luciano varkunne uden indflydelse til atikke forhindre det.<ref name="costello shot">{{cite news|title=Costello is Shot Entering Home: Gunman Escapes|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1957/05/03/317458602.pdf|accessdate=24. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=3. maj 1957}}</ref> Den 25. oktober 1957 arrangerede Genovese og Gambino drabet på Anastasia, en anden af Lucianos støtter.<ref name="anastasia slain">{{cite news|title=Anastasia Slain in a Hotel Here: Led Murder, Inc.|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1957/10/26/84978719.pdf|accessdate=24. juni 2012|quote=Death took The Executioner yesterday. Umberto (called Albert) Anastasia, master killer for Murder, Inc., a homicidal gangster troop that plagued the city from 1931 to 1940, was murdered by two gunmen.|newspaper=The New York Times|date=26. oktober 1957}}</ref>

Efter drabet på Anastasia indkaldte Genovese måneden efter til et møde mellem mafiabosserne i [[Apalachin]] i staten New York for at opnåfå godkendelse af overtagelsen af Luciano-familien. Mødet i Apalachin blev dog en fiasko, da politiet afbrød mødetdet og anholdt mere en 65 højtstående mafiamedlemmer. Anholdelserne bragte de anholdte i offentligehedens søgelys, og flere blev stillet for retten.<ref name="65 hoodlums">{{cite news|title=65 Hoodlums Seized in a Raid and Run Out of Upstate Village|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1957/11/15/84782144.pdf|accessdate=24. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=15. november 1957}}</ref> Flere af familierne var rasende og gav Genovese skylden for katastrofen, hvilket gav mulighed for Genoveses modstandere.

Gambino havde frafaldet sin støtte til Genovese, og efter mødet i Apalachin mødtes Costello, Luciano og Gambino på et Hotel i Palermo. Efter mødet betalte Luciano angiveligt $ 100.000 til en amerikansk narkohandler for at sætte en fælde op i en narkohandel.<ref>Sifakis, p. 23</ref> Den 4. april 1959 blev Genovese dømt i New York City for forsøg på overtrædelse af narkolovene<ref name="genovese guilty">{{cite news|title=Genovese Guilty in Narcotics Plot|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1959/04/04/91418997.pdf|accessdate=25. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=4. april 1959}}</ref> og blev idømt 15 års fængsel. I tiden indtilTil sin død i 1969 forsøgte han at drive sin mafia-familie fra fængslet.<ref name="jersey mafia">{{cite news|last=Grutzner|first=Charles|title=Jersey Mafia Guided From Prison by Genovese|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1968/12/25/76924531.pdf|accessdate=25. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=25. december 1968}}</ref> Med Genovese ude af spillet blev Gambino den mest indflydelsesrige person i Cosa Nostra.

Luciano døde den 26. januar 1962 af et hjerteanfald i Napolis lufthavn. Han var taget til lufthavnen for at møde den amerikanske filmproducent Martin Gosch om en filmatisering af Lucianos liv. Luciano havde tidligere afvist at bidrage til en film om sig selv, da han ikke ville tirre de andre mafiabosser, men efter hustruen Igea Lissonis død havde han åbnet op for muligheden. Efter mødet med Gosch fik Luciano et hjerteanfald og døde. Han vidste ikke, at italiensk politikpoliti havde fulgt efter ham til lufthavnen for at anholde ham for narkosmugling.<ref name="luciano dies">{{cite news|title=Luciano Dies at 65. Was Facing Arrest in Naples|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1962/01/27/90129087.pdf|quote=Lucky Luciano died of an apparent heart attack at Capodichino airport today as United States and Italian authorities prepared to arrest him in a crackdown on an international narcotics ring.|accessdate=17. juni 2012|newspaper=[[The New York Times]]|date=27. januar 1962}}</ref>

Tre dage senere samledes mere end 300 mennesker til et begravelsesoptog i Napoli, hvor Lucianos kiste blev trukket gennem Napolis gader i sort hestetrukken [[rustvogn]].<ref name="service naples">{{cite news|title=300 Attend Rites for Lucky Luciano|url=https://timesmachine.nytimes.com/timesmachine/1962/01/30/90132724.pdf|accessdate=17. juni 2012|newspaper=The New York Times|date=30. januar 1962}}</ref> USAs myndigheder tillod, at familien kunne få liget udleveret til begravelse i New York, hvor han blev begravet ved Saint John's Cemetery i [[Middle Village]] i New York-bydelen [[Queens]]. Mere end 2.000 mødte op til begravelsen, hvor Lucianos mangeårige ven Gino Gambino holdt taletalte.

Gambino var den eneste mafiaboss, der ligesom Luciano opnåedefik fuld kontrol med 'The Commission' og derved samtlige mafiafamilier i USA. I populærkulturen er ofte drøftet, hvorvidt Luciano eller [[Al Capone]] har haft størst betydning inden for den organiserede kriminalitet i USA. Al Capones meget omtalte aktiviteter med sin organisation [[Chicago Outfit]] gjorde Capone velkendt, men CaponesCapone havde ikke den indflydelse, som Luciano opnåede gennem skabelsen og kontrollen med 'The Commission'. Det amerikanske magasin ''[[Time magazine|TIME]]'' karakteriserede i 1998 Luciano som en "kriminal mastermind" blandt de 20 mest inflydelsesrige personer i det 20. århundrede.<ref name="time">Buchanan, Edna. [http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,989779-1,00.html "Criminal Mastermind: Lucky Luciano"]. ''Time''.</ref>

LucianoI 1929 mødte i 1929Luciano Gay Orlova, der var danser på en af [[Broadway]]s førende natklubber.<ref name=gosch>Gosch & Hammer</ref> Parret var uadskillelige indtiltil Luciano blev idømt fængselfængslet, men de blev aldrig gift.<ref name=gosch /> I begyndelsen af 1948 mødte han Igea Lissoni, en 20 år yngre [[balletdanser|ballerina]] fra Milano, som han senere omtalte som sit livs kærlighed. De flyttede sammen i sommeren 1948. Det er uklart, om parret nogensinde blev gift.<ref name="luciano dies" /><ref>{{cite news |work=Time|title=City Boy |url=http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,853865,00.html |date=25. juli 1949}}</ref> Luciano og Lissoni boede sammen i Lucianos hus i Napoli. Han havde [[Utroskab|affærer]] med andre kvinder, hvilket udløste mange skænderier mellem parret, hvorunder Luciano til tider var voldelig overformod hende.<ref>Newark, p. 241</ref> Lissoni døde af [[brystkræft]] i 1959.

Luciano fik aldrig børn. Han udtalte herom på et tidspunkt: "Jeg ville ikke have at min søn skulle gå i gennem livet som søn af gansteren Luciano. Det er noget, som jeg stadig hader Dewey for; at han gjorde mig til en gangster i verdens øjne."<ref>Newark, p. 240</ref>