Trumandoktrinen: Forskelle mellem versioner

Den [[12. marts]] [[1947]] holdt [[Harry S. Truman]] en tale til [[Kongressen (USA)|USAs Kongres]]. Talen henvendte sig primært til kongressen, det amerikanske folk, men også til befolkningerne i resten af verden. Den del af talen, der henvender sig til kongressen, handlede om at overbevise det indenrigspolitiske system om nødvendigheden for at bidrage økonomisk, politisk og om nødvendigt militært i lande, som var i fare for at komme under [[Sovjetunionen|sovjetisk]] indflydelse. Den folkelige opbakning var nødvendig, da statslige midler skal finansiere bibeholdelsen [[demokrati|demokratisk]] valgte regeringer i udlandet. Derudover sendes der et signal til resten af omverdenen, om et opgør med [[isolationisme]]n i [[Monroedoktrinen]] fra [[1823]]. Den blev udformet som følge af [[2. verdenskrig]], og blev en del af [[USA]]'s inddæmningspolitik ([[containment]]politikken) mod [[Sovjetunionen]] og Sovjetunionens [[ekspandere|ekspansion]]. USA havde tidligere ført en udenrigspolitik, hvor man blandede sig så lidt som muligt i andre landes anliggende. Efter 2. Verdenskrig fandt man det nødvendigt at ændre denne politik.

Truman formulerede følgende: ”For at sikre nationernes fredelige og frie udvikling har USA spillet en ledende rolle i grundlæggelsen af FN.” Endvidere formulerede Truman sin: ”…støtte (til) frie folk, som yder modstand mod forsøg på undertrykkelse fra bevæbnede mindretal eller gennem pres udefra.” <ref>Bryld og Haue (1997), s.18-21</ref> USA har dermed påtaget sig et ansvar for at muliggøre og bevare nationalstaters frihed mod [[Totalitarisme|totalitære]] regimer. Afslutningsvis understregede Truman i sin tale de elendigheder totalitære regimer medfører, og at hvis USA svigtede, så ville verdensfreden og USA's velfærd blive sat på spil. USA´s kongres bevilgede derpå 300 mio. dollars til Grækenland (og 100 mio. dollars til Tyrkiet), så den græske regering kunne få massiv militær og økonomisk støtte. Dette var en direkte konsekvens af den britiske regerings nødråb til Washington om, at man ikke længere var i stand til at sørge for at den anti[[kommunistisk]]e side i [[den græske borgerkrig]] ville kunne vinde borgerkrigen, og undgå kommunistisk indflydelse og derved komme under sovjetisk kontrol. USA's støtte til Grækenland og Tyrkiet er den første [[intervention]] efter 2. verdenskrig, og kan dermed betragtes som starten på Den Kolde Krig. Årsagen til støtten til Tyrkiet var [[geopoltikgeopolitik|geopolitisk]], da Tyrkiet er af strategisk betydning for stabiliteten i Mellemøsten, derudover er det forbindelsesled til de enorme olieressourcer, som findes der.