Bergens Tidende: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 14:
Avisen blev stiftet af Johan Wilhelm Eide ([[13. oktober]] [[1832]] i [[Stryn]] -  [[2. november]] [[1896]] i Bergen). Eide voksede op i Stryn og flyttede efter [[konfirmation]]en til Bergen, hvor han blev udlært [[bogtrykker]] hos F.D. Beyer, et af byens fire trykkerier. Med 75 [[speciedaler]] i [[stipendium]] rejste han til [[Leipzig]] for at studere bogtrykkerkunst internationalt. Efter et par år i [[Hannover]] opholdt han sig også en tid i [[Genève]], [[Frankrig]] og [[England]]. Først i [[1864]] var han tilbage i Bergen og ansøgte om [[borgerskab]] som bogtrykker. [[1. maj]] [[1867]] åbnede han sit eget trykkeri i bydelen Engen, hvor han efterhånden erhvervede flere ejendomme. [[2. januar]] [[1868]] startede han sin nye avis.<ref>https://nbl.snl.no/Johan_Wilhelm_Eide</ref>
 
Eide havde imidlertid ingen velynder i ryggen, og det så mørkt ud; men så trådte agent John Theodor Lund til med sine mange kontakter og gav Eide sin fulde støtte. Alt stod og faldt imidlertid med Bergen bystyre, der betalte 30.000 speciedaler fra bykassen for at indløse det 103 år gamle annonce[[monopol]], som ''[[Adresseavisen]]'' i [[Trondheim]] havde sikret sig. ''Adresseavisen'' havde [[eneret]] til alle betalte [[annonce]]r i bytte mod at betale for vedligeholdet af vejen over [[Filefjell]].<ref>https://www.vegvesen.no/_attachment/225544/binary/425521</ref> Ingen anden by i Norge var underkastet nogen lignende indskrænkning, og som avisby var Bergen derved havnet bag småbyer som [[Haugesund]] og [[Bodø]]. En [[politiker]], Rolf Olsen ([[1818]]-64),<ref>https://snl.no/Rolf_Olsen_-_stortingsrepresentant</ref> blev ovenikøbet så forarget over Bergens frikøb fra trønderavisens monopol, at han fra [[Stortinget]]s talerstol erklærede, at hvis bergensere absolutt ville avertere, kunne de hellere fortsætte med at sende annoncerne til en avis udenfor Bergen.<ref>"Fra ''Bergen Tidendes'' historie, ''Bergens Tidende'' 2. januar 1993</ref>
 
I den første tid redigerede Eide selv avisen, og den tjente som talerør for håndværkere og øvrige middelstand. Han kæmpede mod [[bureaukrati]], [[embedsmand]]svælde og [[pietisme]]. Det var til tider hårdt at sikre driften, men i [[1893]] købte Eide konkurrenten ''Bergensposten'' fra [[1855]] op, og slog de to aviser sammen. Eide var en moderne arbejdsgiver. I 1880'erne indførte han ni timers arbejdsdag og gav sine ansatte [[sommerferie]]. Han var sanger og kordirigent, og sad i bystyret frd [[1887]].<ref>https://www.allkunne.no/framside/biografiar/e/johan-wilhelm-eide/88/5670/</ref>