Bondevennernes Selskab: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Drewsen, Johan Christian (av Jørgen Roed 1843).jpg|thumb|Johan Christian Drewsen var en af bondevennernes stiftere.]]

 

I takt med udsigten til vedtagelsen af en ny demokratisk grundlov og efter vedtagelsen af grundloven i 1849 blev indbyggerne i Danmark splittet i hovedsagelig tre grupper, der allerede i samtiden fik betegnelserne venstre, centrum og højre. Af disse tre var venstre den eneste, som allerede i 1848 havde formået at organisere sig<ref name="Jø 9">Jørgensen, s. 9</ref>

 

Bondevennernes Selskab stiftedes [[5. maj]] [[1846]] af de to [[stænderdeputeret|stænderdeputerede]] [[Johan Christian Drewsen]] og [[Balthasar Christensen]] på opfordring af [[skolelærer]] [[Asmund Christian Gleerup]] som var formand for [[Holbæk Amts Landkommunalforening]]. Foreningens formål skulle være at "erhverve omfattende og nøjagtige Oplysninger" om landboforholdene og at "virke for Bondestandens [[Emancipation]] og ligeborgerlige Ret med de andre Samfundsklasser". Foruden de tre nævnte blev også [[Orla Lehmann]] og [[Anton Frederik Tscherning]] medlemmer af foreningens bestyrelse, og Tscherning var indtil [[1848]] dens formand.<ref name="Ne 649">[http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0711.html Neergaard, s. 649]</ref>

 

 

== Program ==

 

I [[1862]]-[[1877]] videreførte ''Jysk Folkeforening'' ([[Bjørnbakske Venstre]]) bondevennernes virksomhed i [[Østjylland]] (især Århus, Skanderborg og Randers amter)<ref name="Sal 38">Salomonsson, s. 38</ref> og [[Nordjylland]]. Foreningen blev stiftet [[5. marts]] 1862 på et møde i [[Høver]] ved [[Aarhus]]. I den foreløbige bestyrelse sad bl.a. [[J.A. Hansen]], [[A.F. Tscherning]] og [[Geert Winther]]. I foreningens love, der vedtoges november samme år, angives dens formål at være det at ''"modarbejde enhver Indskrænkning af den ved Grundloven givne Valgret og at forberede Valg saavel til Rigsraad og Rigsdag som til Amtsraad og Kommunalbestyrelser samt at fremme og understøtte ethvert Foretagende, der sigter til at udvikle Folkets materielle og aandelige Velvære"''. Foreningen blev væsentlig et udtryk for den tscherningske politik. Den fik et stort medlemsantal over hele [[Jylland]], navnlig dog i den østlige del, og bidrog især i [[1860'erne]] meget til at vinde den jyske landbefolkning for Venstre. Dens første formand var Geert Winther indtil [[1875]]; derefter fulgte som formænd forstander [[Lars Bjørnbak]] og assurancebestyrer [[Jens Nicolaj Christian Wistoft]]. Foreningen suspenderede sin virksomhed efter stiftelsen af [[Grundlovsværneforeningen]] 1877, med Wistoft var formand fra [[1878]] til [[1880]].

 

== Politisk virke ==