Båndskive: Forskelle mellem versioner

{{Infoboks anatomi|Name=Båndskive|Latin=discus intervertebralis|PartOf=[[Rygsøjle|Rygsøjlen]]n|function=[[Uægte led]] imellem [[ryghvirvel|ryghvirvelerne]]erne.|Image=[[FileFil:716 Intervertebral Disk.svg|716 Intervertebral Disk|frameless]]|Caption=Ryghvirveler med en båndskive imellem.}}

'''Båndskiverne''', ofte blot omtalt som '''diskus''' eller '''diskos''', benævnt '''disci intervertebrales''' på [[Lægelatin|latin]], er bruskskiver der befinder sig imellem [[Ryghvirvel|ryghvirvelerneryghvirvel]]erne i [[Rygsøjle|rygsøjlenrygsøjle]]n. De fungerer som et [[uægte led]] af formen [[symfyse]] imellem corpus af alle hvirvellegemer over bækkenet. Deres funktion er stødarbsorption, bevægelighed, samt at binde ryghvirvelerne sammen.

Grundsubstansen i midten af båndskiven er en gelatinøs masse med et rigt [[Makromolekyle|makromolekyleindholdmakromolekyle]]indhold. Særlig vigtig er dens høje koncentration af [[Natrium|natriumionernatrium]]ioner der er med til at danne et [[Osmose|osmotisk tryk]] der gør [[Diffusion|diffusionendiffusion]]en af væske igennem anulus fibrosus mulig.

Ved svækkelse af anulus fibrosus kan nucleus pulposus prolapserer ud igennem denne. Dette sker oftest (90 % af tiden<ref>{{Kilde bog|titel=Basisbog i Sygdomslære|udgave=2.|redaktør-efternavn=Svend Schulze|redaktør2=Torben V. Schroeder|udgivelsesdato=2010|isbn=978-87-628-0880-5}}</ref>) i lændehvirvelerne da båndskiverne i disse udsættes for det meste tryk i kroppen. Ved symptomatisk diskusprolaps presser nucleus ind mod [[Rygmarv|rygmarvenrygmarv]]en og der opstår smerter afhængig af voldsomheden samt lokationen af prolapsen.