Fænomenologisk psykologi: Forskelle mellem versioner

'''Fænomenologisk psykologi''' er det [[Psykologi|psykologiske]] studie af menneskets oplevelser af psykiske fænomener som tanker, følelser, sanser og adfærd<ref>https://denstoredanske.lex.dk/fænomenologi_-_fænomenologisk_psykologi</ref>.

 

Den fænomenologiske psykologi lægger vægt på at undersøge oplevelsen af psykiske fænomener som fx [[Sans|sanser]] og [[Følelse|følelser]] ved at beskrive dem indgående.

 

En anden del bygger videre på den filosofiske [[fænomenologi]]<ref>Zahavi 2007</ref>. Den del er grundlagt af filosoffen [[Edmund Husserl]]<ref>Husserl 2019</ref>. Han beskæftigede sig selv med filosofisk psykologi. Her lægges der mere vægt på at forstå de universelle aspekter i oplevelserne. En vigtig efterfølger til Husserl er [[Armedeo Giorgi]], der har udviklet en deskriptiv metode til forskning inden for empirisk psykologi <ref>Giorgi 2019</ref>.

 

Den fænomenologiske psykologi har haft en vigtig betydning i Danmark. Det gælder for eksempel københavnerfænomenologien, der var en del af perceptionspsykologien. Denne skole blev grundlagt af psykologiprofessoren [[Edgar Rubin]]. Rubin er især kendt for bogen ''Synsoplevede Figurer,'' der bygger på en [[Fænomenologi|fænomenologisk]] beskrivelse af menneskets synsoplevelser og sondringen mellem figur og grund<ref>Rubin 1915</ref>. Rubin blev efterfulgt af [[Franz From]]<ref name=":0">From 1965</ref> og [[Edgar Tranekjær Rasmussen]], der videreførte beskrivelsen af oplevelsen af psykiske fænomener. From udgav ikke mindst et fænomenologisk studie af oplevelsen af andres adfærd<ref name=":0" />.

 

Den fænomenologiske psykologi er blevet kritiseret for at ville forstå menneskets oplevelser uafhængigt af den sociale og kulturelle kontekst<ref>Journal of Consciousness Exploration & Research| July 2010 | Vol. 1 | Issue 5 | pp. 501-510