Jens Nielsen (dødsdømt): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m præciserer flertydige link
Linje 6:
Jens Nielsen var ikke mere end tre år gammel, før det forlød, at han slægtede sin far - kendt som "fåretyven" - på, når han strejfede om ved Jyderup og stjal alt, hvad han kom i nærheden af. Blev han taget, benyttede han sig af sin særlige evne: "''Jeg har altid kunnet frempresse tårer når som helst og over hvad som helst, det skulle være.''"<ref name="autogeneret1">[https://www.bt.dk/historie/doedsstraffen-var-afskaffet-men-menneskeuhyret-skulle-doe-29-aarige-jens-nielsen Dødsstraffen var afskaffet, men menneskeuhyret skulle dø: 29-årige Jens Nielsen blev den sidste dansker på huggeblokken | BT Historie - www.bt.dk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Som syvårig kom han i [[1870]] på Brokøb fattiggård (i dag Nelholtgården, Åmosevej 53).<ref>[https://sn.dk/Holbaek/Lokalhistorisk-foredrag-Ulykkelige-skaebner-fra-fattiggaarden/artikel/695653 Lokalhistorisk foredrag: Ulykkelige skæbner fra fattiggården - sn.dk - Forsiden - Nordvestsjælland - Holbæk<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Hans mor var invalid og hans far fordrukken. Som tiårig blev Nielsen sendt på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt for nogle småtyverier. I skolen viste han gode evner, men det blev der ikke penge af. Drengen havde fundet ud af at sætte ild til gårde og løbe ind og rapse værdierne, straks husets [[panik]]slagne beboere flygtede fra branden. Første gang, han udprøvede idéen, var i [[1877]] på opdragelsesanstalten Landerupgård ved [[Kolding]], hvor han allerede sad for tyveri. Nu blev han fanget og sat i forbedringshus.<ref name="autogeneret2">[https://forstadsmuseet.dk/historien-om/hvidovre-brandstifter-mister-hovedet/ Hvidovre-brandstifter mister hovedet - Forstadsmuseet<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
[[Fil:Bonfire in Kladow 17.04.2011 20-41-54.JPG|thumb|200px|Jens Nielsen ranede folk efter at have sat ild til deres hjem.]]
Sin første straf, 25 slag ris for [[tyveri]], fik han som femtenårig, og da han i [[1879]] påsatte to alvorlige [[brand]]e, medførte dette en dom på to år i [[Vridsløselille Statsfængsel]]. Derefter blev han hjulpet til en enkeltbillet til Canada, og fattede åbenbart håb til fremtiden. Men snart ville han tilbage til hjemlandet igen. I første omgang kom han til [[Antwerpen]], hvorfra han blev udvist på livstid for sine tyverier. Han ankom så [[London]], hvor han [[8. februar]] [[1881]] satte ild til nogle [[bomuld]]sballer i Victoria-[[dok]]kerne,<ref>[http://www.portcities.org.uk/london/server/show/ConFactFile.73/Royal-Victoria-Dock.html Royal Victoria Dock - London's docks and shipping - Port Cities<!-- Botgenereret titel -->]</ref> og startede dermed en helt enorm brand, hvorved varelagre, skibe og 16.000 m² bygninger brændte. Skaderne kostede den engelske regering halvanden million [[Pund Sterling|pund sterling]]. Nielsens udbytte var tre [[uniform]]sjakker og to [[kasket]]ter, som han fik seks ''[[shilling]]'' for af en marskandiser.<ref>[https://www.lokalavisen.dk/migration/2014-09-02/-Hvidovre-brandstifter-mister-hovedet-1445276.html Hvidovre-brandstifter mister hovedet<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Men det var ikke branden, han blev taget for, men for et indbrud hos den danske [[Konsul (udenrigstjenesten)|konsul]], som havde været hjælpsom og lånt ham penge.<ref name="autogeneret1" />
Efter afsoning i et engelsk fængsel rejste han hjem til Danmark via [[Helsinki]] og [[Kalmar]]. Først ernærede han sig af tyverier i [[København]] før han tog til [[Svinninge]], hvor hans far boede. Nielsen tog da turen til [[dyrskue]]t i Jyderup, men havde ingen penge, og satte derfor ild på en gård i Kaje­mose i håb om at få fat i pengekassen, han havde set gårdejeren lægge penge i. De penge fik han dog ikke fat i, så samme nat brød han ind i en anden gård og stjal 30 kr, som han morede sig for på Jyderups dyrskue. Tre dage efter blev han anholdt og sat i arresten i [[Holbæk]], men den flygtede han fra i retning København. Da han nåede til [[Valby]], antændte han en nat [[stråtag]]et på en gård, der nedbrændte til grunden. Ilden bredte sig eksplosivt til to andre store gårde, der også nedbrændte. Da branden bredte sig så hurtigt, fik han ingen lejlighed til at stjæle noget, så han gik hen til en fjerde gård, hvor ejeren imidlertid viste ham bort. Dermed satte han også ild til taget her, så også denne gård nedbrændte.<ref name="autogeneret3">[http://www.coneliand.dk/kriminalsager/Jens%20Nielsen.html Jens Nielsen<!-- Botgenereret titel -->]</ref> Næste nat antændte han Stengården i [[Hvidovre]], der ligeledes brændte ned til grunden; i dag er der nedlagt en fortovsmindesten, mens Stengårdens stuehus er genopført på I.G. Smiths Allé. Granitstenen til minde om Jens Nielsens arrestation blev nedlagt ved Stengården [[3. juli]] [[2007]].<ref name="autogeneret2" /> Denne gang blev han opdaget og anholdt. Nielsen tilstod straks og forklarede, at han havde planlagt at stjæle nok til, at han kunne ud­vandre. Nærmest pralende fortalte han politiet, at han også havde anstiftet tre ildebrande i London, står der i afhøringsrapporten. Nu opnåede han omtale i udenlandske [[avis]]er, deriblandt ''[[New York Times]]''.<ref name="autogeneret1" />
Linje 20:
Klokken 7:15 den 8. november 1892 blev han halshugget af [[skarpretter]]en [[Theodor Seistrup]] i [[Horsens Statsfængsel]], mens de andre fanger til skræk og advarsel var beordret til at se henrettelsen fra deres vinduer.<ref name="autogeneret2" /> Af de 202 andre fanger var et par selv blevet dømt til døden, men de blev senere benådet til livstidsstraf.<ref>http://www.historie-online.dk/nyheder-og-aktiviteter-2-2/udstillinger-3-3/faengselsmuseet-ved-t-hug</ref>
 
[[Præst]]en kom for at tale med Jens Nielsen, men den dødsdømte afbrød ham og råbte, at han ikke ville høre på præsten. I stedet blev dødsdommen oplæst af dommerne, og [[borgmester]]en spurgte, om fangen nu ville høre præstens ord. Det svarede Nielsen nej til. ''Jamen, så må [[Gud Fader|Gud]] være med dig,''" sagde borgmesteren. "''Tak, borgmester,''" svarede han kort, og steg selv op på rampen. [[Journalist]]en [[Henrik Cavling]] beskrev henrettelsen sådan: "''Den lyd, der hørtes, lød som når man slår en våd svamp mod en væg - så hørte man en svagt klingende metallyd. Det var den halvtredje kvarter lange halvrunde æg, der besindigt blev trukket gennem skåret. Hovedet faldt i blikkoppen og trillede derfra videre ned i [[grus]]et.''"<ref name="autogeneret1" /> Om aftenen blev liget med hovedet placeret mellem fødderne kørt til [[kirkegård]]en og begravet.<ref>[http://rolsted.eu/tng/getperson.php?personID=I5521&tree=tjrol Jens Nielsen f. 21 nov. 1862 Jyderup, Jyderup, Holbæk, Danmark d. 8 nov. 1892 Horsens Tugthus, Horsens, Horsens, Skanderborg, Danmark: Tonni og Jørgen Rolsted - Genealogy<!-- Botgenereret titel -->]</ref>
 
Nielsen ville være fyldt 30 år senere den samme måned.