Den russisk-ortodokse kirke: Forskelle mellem versioner

 

== Oprindelsen ==

Den russiske kirke var i begyndelsen en datterkirke af den [[Byzantiske Rige|byzantinske]]. I det 9. århundrede kom [[evangelium|evangeliet]] til slaverne på [[Balkanhalvøen]], og i det 10. århundrede nåede det op til de russiske slaver. Evangeliets ældste historie hos dem er dog indhyllet i sagn. Den første overgang til kristendommen fra fyrstelig side var den hellige [[Olga af Kijev|Olga]]s, men virkningen af hendes omvendelse kendes i øvrigt ikke. I slutningen af det 10. århundrede tog evangeliseringen derimod fart. 988 blev storfyrst Vladimir i [[Kijev]] omvendt og døbt. Han ønskede nemlig at få en konstantinopolitansk prinsesse til ægte, og hans ønske blev opfyldt, dog på betingelse af hans overgang til kristendommen. Muligvis har politiske forhold også spillet en rolle. Grækerne trængte til en støtte, og hidtil havde russerne været alt andet end behagelige naboer. På den anden side havde den græske kirke endnu en stærk trang til at missionere, og denne indre trang blev yderligere øget ved den tiltagende adskillelse fra og konkurrence med den romerske kirke, som allerede havde fået fast fod blandt de vestligste slaver. Russerne blev imidlertid uden vanskelighed vundne for den græsk-katolske kirke, og fra slaverne på Balkanhalvøen kom [[liturgi]] og oversættelser af de hellige skrifter op til det ny kristne folk. Fra første færd kom den russiske kirke således til at stå i afhængighedsforhold til de græske kirkeafdelinger. Om evangeliets gang i Rusland vides kun lidt. Der dannede sig snart munkesamlinger efter græske forbilleder, og [[askese]]n holdt sit indtog, men det varede længe, inden de store masser blev blot til en vis grad kristnede.