Dværgkaskelotter: Forskelle mellem versioner

120 bytes fjernet ,  for 1 år siden
ingen redigeringsopsummering
(Skabt ved at oversætte siden "Kogiidae")
 
No edit summary
| billedtekst = Lille dværgkaskelot
| rige = Animalia ([[Dyr]]
| række = [[Chordata]]
| klasse = Mammalia ([[Pattedyr]])
| orden = [[Cetartiodactyla]]
| underinddeling_rang = Arter
}}
 
[[Category:Articles with 'species' microformats]]
'''Dværgkaskelotter (Kogiidae)''' er en familie af tandhvaler med mindst to eksisterende arter: almindelig dværgkaskelot og lille dværgkaskelot. Det er blevet foreslået, at den almindelige dværgkaskelot (''K. sima)'' dækker over mindst to genetisk unikke arter. Der findes desuden et antal uddøde slægter. Som navnet antyder har de mange anatomiske ligheder med den egentlige kaskelot, såsom et firkantet hoved og meget lille underkæbe, men er meget mindre i størrelse. Kraniet er relativt mindre end for kaskelotten og rygfinnen mere fremtrædende.<ref>{{Kilde bog|isbn=978-9251032923}}</ref> Dværgkaskelotter er også kendetegnet ved at have en farvetegning bagved øjet, der kan minde om gællespalten hos en haj.<ref>{{Kilde bog|isbn=978-0195343229}}</ref>
 
Dværgkaskelotter færdes i små grupper og er sjældent i overfladen. Dette antages at være for at undgå rovdyr, særligt spækhugger.<ref>{{Cite journal|last=Morisaka|first=T.|last2=Connor|first2=R. C.|date=2007-07-01|title=Predation by killer whales (Orcinus orca) and the evolution of whistle loss and narrow-band high frequency clicks in odontocetes|journal=Journal of Evolutionary Biology|language=en|volume=20|issue=4|pages=1439–1458|doi=10.1111/j.1420-9101.2007.01336.x|pmid=17584238|issn=1420-9101}}</ref> De dykker dybt, antageligt mindst 500 m og lever primært af blæksprutter.<ref name=":1">{{Cite journal|last=Staudinger|title=Foraging ecology and niche overlap in pygmy (Kogia breviceps) and dwarf (Kogia sima) sperm whales from waters of the U.S. mid-Atlantic coast|doi=10.1111/mms.12064|pages=626–655|issue=2|volume=30|language=en|journal=Marine Mammal Science|date=2014-04-01|first=Michelle D.|first4=D.|last4=Ann Pabst|first3=William A.|last3=McLellan|first2=Ryan J.|last2=McAlarney|issn=1748-7692}}</ref>Dværgkaskelotter har som de eneste tandhvaler en "blæksæk", som er en udposning på endetarmen og som indeholder flere liter flydende rød afføring. På samme måder som [[blæksprutter]] kan dværgkaskelotter således udsende en sky af "blæk", for at forvirre eller afskrække rovdyr. <ref name=":5">{{Cite web|url=http://www.nmfs.noaa.gov/pr/species/mammals/whales/dwarf-sperm-whale.html|title=Dwarf Sperm Whale ''(Kogia sima)'' :: NOAA Fisheries|last=Fisheries|first=NOAA|website=www.nmfs.noaa.gov|language=en-us|access-date=2017-11-22|date=2017-05-05}}</ref>
 
Dværgkaskelotter kan træffes over hele jorden i de dybe dele af oceanerne mellem ca. 50 grader nord og 50 grader syd. Det meste af den tilgængelige viden om dværgkaskelotter stammer fra dyr bifanget på [[Langline|langliner]] eller strandede dyr.
 
== Systematik ==
Der er uenighed om dværgkaskelotterne hører hjemme i [[Kaskelotter|kaskelotfamilien]] eller de skal have deres egen familie. Forskning baseret på [[mitokondrielt DNA]] peger på et tæt forhold mellem Kogiidae og [[kaskelothval]], hvilket også understøttes af anatomien af de lydproducerende strukturer i hovedet, navnlig tilstedeværelsen af et spemacetorgan. Andre [[Fylogenetisk systematik|fylogenetiske]] resultater peger på et tættere forhold mellem dværgkaskelotter og [[næbhvaler]] og andre igen på slægtskab med [[Gangesfloddelfin]] (''Platanista).''
 
******
 
== Biologi ==
 
Dværgkaskelotter har som de eneste tandhvaler en "blæksæk", som er en udposning på endetarmen og som indeholder flere liter flydende rød afføring. På samme måder som [[blæksprutter]] kan dværgkaskelotter således udsende en sky af "blæk", for at forvirre eller afskrække rovdyr. <ref name=":5">{{Cite web|url=http://www.nmfs.noaa.gov/pr/species/mammals/whales/dwarf-sperm-whale.html|title=Dwarf Sperm Whale ''(Kogia sima)'' :: NOAA Fisheries|last=Fisheries|first=NOAA|website=www.nmfs.noaa.gov|language=en-us|access-date=2017-11-22|date=2017-05-05}}</ref>
 
Dværgkaskelotter kan træffes over hele jorden i de dybe dele af oceanerne mellem ca. 50 grader nord og 50 grader syd.
 
=== Adfærd ===
Dværgkaskelotter færdes i små grupper og er sjældent i overfladen. Dette antages at være for at undgå rovdyr, særligt spækhugger.<ref>{{Cite journal|last=Morisaka|first=T.|last2=Connor|first2=R. C.|date=2007-07-01|title=Predation by killer whales (Orcinus orca) and the evolution of whistle loss and narrow-band high frequency clicks in odontocetes|journal=Journal of Evolutionary Biology|language=en|volume=20|issue=4|pages=1439–1458|doi=10.1111/j.1420-9101.2007.01336.x|pmid=17584238|issn=1420-9101}}</ref> De dykker dybt, antageligt mindst 500 m og lever primært af blæksprutter.<ref name=":1">{{Cite journal|last=Staudinger|title=Foraging ecology and niche overlap in pygmy (Kogia breviceps) and dwarf (Kogia sima) sperm whales from waters of the U.S. mid-Atlantic coast|doi=10.1111/mms.12064|pages=626–655|issue=2|volume=30|language=en|journal=Marine Mammal Science|date=2014-04-01|first=Michelle D.|first4=D.|last4=Ann Pabst|first3=William A.|last3=McLellan|first2=Ryan J.|last2=McAlarney|issn=1748-7692}}</ref>
 
De fleste observationer af dværgkaskelotter stammer fra dyr bifanget på [[Langline|langliner]] eller strandet på kysten.
 
== Referencer ==
{{Reflist}}
 
<nowiki>
[[Kategori:CategoryKKategori:Hvaler]]</nowiki>
654

redigeringer