Olufsvej: Forskelle mellem versioner

Vejens bebyggelse består udelukkende af [[byggeforeningshus]]e. Den er i sig selv et lille lukket kvarter med mindemindre selvejerhuse. Her ligger 49 ud af i alt 1.776 byggeforeningshuse. De er opført fra 1874-77 til 1877. Arkitekten var [[Frederik Bøttger]]. [[Københavns industrialisering]] krævede arbejderboliger, og det er karakteristisk, at initiativtagerne til Arbejdernes Byggeforening kom fra [[Burmeister & Wain]]. Helt op i [[1950'erne]] finderfandt man blandt beboerne titler som sadelmagere, malermestre, antikvitetshandlere, kontorister, murere, kaffehandlere, m.fl. – altså arbejdere, men i den ”pænere” ende af skalaen. Tilsyneladende{{Forklar|}} var der ingen eller meget få butikker i gaden dengang.

Olufsvej er i modsætning til Brumleby ikke [[Bygningsfredning|fredet]], men er vurderet til højhøjt [[Bevaringsværdighed|bevaringsværdig]].

GadensTidligere kaldte Olufvejs unge mænd kaldte sig tidligere for ”Olerødderne”. [[Martin Andersen Nexø]] voksede op i Brumleby, i husrækken tættest mod Olufsvej. Han har i bogen ''Et lille kræ'' fra 1932, beskrevet de drabelige kampe blandt drengene fra Brumleby og Olufsvej mod ”Rabarberne”, som var fra [[Nørrebro (København)|Nørrebro]]. Deres kampsang var:

* Nr. 2: Her ligger en italiensk ristorante. Her har tidligere Café Oluf ligget. Den var angiveligt{{Ifølge hvem?|}} stamværtshus for hele Brumleby.

På de yderste facader er der rester af facadereklamer, bl.a. en ældre reklame for et ”skrædderi reparationer omforandringer” (på facaden til hus nr. 4) og ”R. Andersen Vognmand. Olufsvej 5.” (på facaden til nr. 5).

Husene er ikke helt ens,. deDe er forskellige, især i farverne,. hverMen afde demhar ialle to etager medog skråtag. Der er enkelte træer og bænke i gaden. MegetGaden er meget stille og utrafikeret, da vejenden er blændet ud mod Østerbrogade. Nogle af husene (fx nr. 36 og 38) hælder faretruende ud mod gaden. Der er kun bevaret ganske få af husene i deres originale farver.