Gotere: Forskelle mellem versioner

I årene efter fredsslutningen med romerne (382) forsvandt skillelinjerne mellem de to store gotiske grupper, der var bosat i romerriget (1-2). De stillede som aftalt tropper til Romerrigets krige, også i de interne opgør. Nedkæmpningen af oprøret mod kejser [[Theodosius den Store|Theodosius]] i 394 kostede dyrt mandskabsmæssigt, og da de resterende soldater kom retur til Balkan i 395, gjorde de selv oprør under ledelse af [[Alarik]].<ref>Heather (2005), side 212-213</ref> Truslen fra Alariks goter blev de følgende år holdt i skak af den vestromerske hær under [[Stilicho]], men da han blev henrettet i 408 – på et tidspunkt hvor vandaler, alaner og sveber hærgede i Gallien – lå vejen til Italien åben. For goterne handlede det om at få jord og et indtægtsgrundlag, og ved deres tilstedeværelse i Italien kunne de lægge maksimalt pres på den vestromerske kejser [[Honorius]]. Da det ikke virkede efter hensigten, plyndrede de [[Rom]] i 410. Undervejs fik de tilslutning af mange af de goter, der var blevet soldater eller slaver i Italien efter Radagaisus' mislykkede invasion i 405-406 (Gruppe 3).<ref>De nye gotiske grupperinger (visigoter og ostrogoter) omtales af Peter Heather - med et venligt nik til [[goth-rock]] - som ''"gothic supergroups".'' Heather (2005), side 223.</ref> Goterne fortsatte til Syditalien og derefter nordpå til Gallien og senere Spanien. I Spanien løb de i 415 tør for madvarer og var dermed modne til en aftale med romerne. Den kom i 418, hvor de fik anvist land i [[Garonne|Garonne-dalen]] mellem [[Bordeaux (by)|Bordeaux]] og [[Toulouse]].<ref>Heather (2005), side 240-242</ref> Hermed var det visigotiske rige grundlagt, og kongerne gik hurtigt i gang med at udvide dets areal. Visigoterne ekspanderede mod nord til floden [[Loire (flod)|Loire]] og mod syd ind i Spanien. De kunne imidlertid ikke klare sig i kampen mod det voksende [[Frankerriget|frankiske rige]], og efter et nederlag i 507 flyttede de hovedstaden til Spanien. Riget i Spanien bestod, indtil araberne invaderede halvøen i 711, og allerede i 716 havde de erobret størsteparten af det nuværende Spanien,<ref>David Abulafia m.fl.: ''The New Cambridge Medieval History, Volume II c. 700 — c. 900'', side 256-58, 275-276.</ref> hvor den gotiske identitet efterhånden forsvandt. Goternes ledere udgjorde en herskende overklasse, og fra omkring 575 blev det tilladt for dem at gifte sig ind i den lokale adel. Den [[arianske]] udgave af kristendommen blev udskiftet med den [[katolske]], og omkring år 700 var det gotiske sprog forsvundet, bortset fra kongernes navne.<ref>Heather (1996), side 297.</ref>