Nikolaj Bulganin: Forskelle mellem versioner

'''Nikolaj Aleksandrovitsj Bulganin''' ({{lang-ru|Николай Александрович Булганин}}), (født [[30. marts]] [[1895]] i [[Nizjnij Novgorod]], død [[24. februar]] [[1975]] i [[Moskva]]) var en fremstående politiker i [[Sovjetunionen]]. Han var Sovjetunionens forsvarsminister (1953–1955) og [[Sovjetunionens ministerpræsident]] (1955–1958). Desuden var han ministerpræsident i [[Russiske SFSR|den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik]] mellem 1938 og 1940.

 

 

I 1934 blev han valgt som kandidat til Centralkomiteen, og som loyal [[stalinist]] blev han hurtigt forfremmet under [[Josef Stalin]]s udrensninger i 1937–1938.

Under [[2. verdenskrig]] var han [[generalløjtnant]] i [[Den røde hær]] og var medlem af Sovjetunionens forsvarskomité. I 1944 blev han viceforsvarsminister og Stalins højre hånd i den røde hær. I 1946 blev han forsvarsminister og marskal af Sovjetunionen. Han blev også kandidat til [[Politbureauet i Sovjetunionen|politbureauet]] i kommunistpartiet og blev igen viceministerpræsident i Sovjetunionen fra 1947 til 1950. I 1948 blev han fuldt medlem af politbureauet.

 

 

I 1957 begyndte Bulganin, i lighed med [[Vjatjeslav Molotov]], at sætte spørgsmålstegn ved Nikita Khrusjtsjovs liberale politik. I juni 1957 mislykkedes det for de konservative kræfter at fjerne Khrusjtsjov fra magten, og som følge heraf blev Bulganin i marts 1958 afsat som premierminister i Sovjetunionen.

 

Han vendte tilbage til posten som formand for Sovjetunionens Statsbank, men i september 1958 blev han fjernet fra Centralkomiteen og frataget titlen som marskal. Han blev forflyttet til byen [[Stavropol]] som formand for det regionale økonomiske råd og gik på pension i februar 1960.

{{autoritetsdata}}

{{FD|1895|1975|Bulganin, Nikolaj}}