Prædikerens Bog: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
|||
Linje 1:
'''Prædikerens Bog''' er det 21. skrift i [[Bibelen|den danske Bibels kanoniske bøger]], og er sorteret under gruppen poesi og visdomslitteratur. I den hebraiske kanon, [[tanakh]],
Bogen har sit navn fra bogens indledningsord: '”''Dibhre qohæleth''” der betyder ”Ord af Prædikeren”, og Prædikeren betyder ”en som kalder eller prædiker". Det tilsvarende græske ord er "''ekklesiástes''", hvorfra den engelske titel ”Ecclesiastes” kommer fra. Skriftet påstår selv at være skrevet af [[Kong David|Davids]] Søn, konge i [[Jerusalem]], og det vil sige af [[Salomo]]. Det hentydes der også til flere gang i de første to kapitler, når der fortælles om forfatterens visdom og rigdom. <br />
Bogens tema angives allerede i det andet vers: ''"Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt er tomhed” ''(præd 1,2). Faktisk går ordet ”tomhed” igen mere end 25 gange i teksten. Altså er det intet mindre end et så moderne og [[eksistentialisme|eksistentielt]] spørgsmål som meningen med livet, der behandles i denne gamle bog.
== Strukturen i Prædikerens bog ==
Linje 17:
** Det gode der trods alt er ved visdom (9,13 – 10,20)
** Vær glad for livet, mens du stadig har det, før alderdommen falder på (11,1 – 12,7)
* Afslutning (12,9-14)
** Temaet ”tomhed” gentages (12,9)
** Frygt Gud efter at have læst denne og alle andre bøger (12,10 – 14)
Linje 34:
=== Slid og jagen efter visdom og rigdom ===
Prædikeren spørger, hvorfor vi overhovedet slider, når det ikke fører nogen vegne hen, og vi ingen udbytte får ud af det (Præd 2,11).
Han påviser også gennem sit eget liv, som Salomo, at jagen efter visdom og rigdom dybest set ikke er andet end tomhed og jagen efter vind for:
:''jo større visdom, des større kval,''
Linje 40:
og den rige mand må indrømme, at:
:''Nøgen kom han ud af moders liv,
:''Nøgen går han bor, som han kom,
:''og han får intet ud af sit slid, som han kan tage med sig.'' (Præd 5,14)
Han beskriver rigdommen og begæret som en umættelig lyst, der aldrig kan stilles, og derfor igen en tomhed og jagen efter vind:
:''Den, der elsker penge, bliver ikke mæt af penge,
:''Den, der elsker rigdom, får intet udbytte af den.
:''Også det er tomhed!'' (Præd 5,9)
Linje 65:
:''på den mægtige vogter en mægtigere,
:''og endnu mægtigere står over dem.'' (Præd 5,8)
Derfor er det vigtigt at have en følgesvend med sig, der kan samle én én op, når man falder.
Han har set retfærdige, der er gået til grunde på trods af deres retfærdighed, og uretfærdige, der lever længe, på trods af deres ondskab, derfor slutter Prædikeren, at men ikke skal være for retfærdig, for det bringer i fordærv, og ikke for uretfærdig, for så dør man før tiden, (Præd 7,15-17), nej:
Linje 71:
=== Sorg og glæde ===
Han taler om, at modsat glæde, så er sorg og død noget, som rammer ethvert menneske, ”''for i sorgens hus ender alle mennesker''” (Præd 7,2)
Prædikeren kommer også med nogle udsagn, der kunne betegnes som positive, om at nyde frugten af sit slid, og at intet er bedre end at være glad og finde lykke i livet. Men også disse ”positive” udsagn har en skarp klang af resignation i sig, se f.eks. dette vers:
:''Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen, for det er din løn i livet og i det, du slider med under solen.'' (Præd 9,9)
Derved bliver nydelsen, en form for bedøvelse i et tomt liv, noget vi kan glæde os over, men som ikke dybest set kan udfylde den tomhed, som tilværelsen er præget af.
=== Ungdom, alderdom og døden ===
Bogen slutter af med en poetisk perle, hvor den unge mand opfordres til at være glad i sin ungdom, og gøre hvad han vil og være glad, inden alderdommen kommer. Dog er også ungdom og morgenrøde tomhed (Præd 11,9-10). Derefter kommer en hel unik og høj poetisk og symbolsk skildring af
:''Den dag, da husets vogtere ryster,'' (dvs når når hænder og arme bliver svage)
:''da de stærke mænd bliver krumbøjede,'' (når benene bliver krumbøjet)
Linje 100:
=== Forholdet til de øvrige bibelske skrifter ===
Prædikerens bog er på mange måder en bemærkelsesværdig bog med dens nærmest [[nihilisme|nihilistiske]] synsvinkel. Det bemærkelsesværdige er for det første, at den trods dette synspunkt har fået sin faste plads blandt Bibelens kanoniske skrifter, og (især for en moderne læser) at det er en gudstroende – og ikke en [[ateisme|ateist]] – der giver udtryk for et så nihilistisk synspunkt.<br />
Dette hænger givetvis sammen med, at bogen traditionelt set er blevet anset for at være forfattet af Salomon, og at den teologiske eksegese endvidere har kunnet indlemme bogen i det bibelske verdensbillede ved at sige, at den alene beskriver denne verden ''under solen'' -- et sted, der er præget af tomhed, meningsløshed, slid, synd, uretfærdighed og et liv, der ender med sorg og død, som det beskrives i [[syndefaldet|syndefaldsberetningen]] i [[Første Mosebog]], i modsætning til den fuldkomne verden førhen (paradiset) og siden ([[efterlivet]]). Visse temaer går da også igen i de to skrifter, fx i beskrivelse af døden, hvor støvet vender tilbage til jorden og livsånden vender tilbage til Gud. I Første Mosebog 3,19 står der f.eks.
:''I dit ansigts sved skal du spise dit brød, indtil du vender tilbage til jorden, for af den er du taget. Ja, jord er du, og til jord skal du blive.''
Altså den samme beskrivelse af tilværelsen som slid indtil mennesket dør.
=== En løsning? ===
Det er diskutabelt, hvorvidt Prædikerens Bog byder på en egentlig positiv løsning på meningsløsheden problem, ud over opfordringen til at frygte Gud, men i kapitel ni gives et løsningsforslag, der forekommer nærmest [[hedonisme|hedonistisk]]:
:''Den, som hører til blandt de levende, har noget at sætte sin lid til, for hellere levende hund end død løve.
Linje 123:
{{Commonskat|Book of Ecclesiastes}}
{{Gamle_Testamente}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Bøger i Det Gamle Testamente]]
| |||