Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner

==== Ulovbestemte principper ====

{{Afsnit bør udvides|dato=2020}}

Er spørgsmålet om rekurs ikke reguleret ved lov eller en anden gyldig bestemmelse, findes der en række ulovbestemte principper om rekurs der gælder på lovniveau.<ref group="note">Den konkrete [[Retskilde|retskildemæssige]] betegnelse for disse ulovbestemte principper varierer, f.eks. refererer [[Folketingets Ombudsmand]] til de udfyldende regler om undersøgelse, nova, og prøvelsens omfang som [[Retsgrundsætning|retsgrundsætninger]] jf. FOB 2008.360, s. 366, 2. sp., mens Revsbech m.fl. betegner den ulovbestemte rekursadgang i den hierarkisk organiserede forvaltning som en [[retssædvane]] jf. Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304; FOB 2008.360, s. 366, 2. sp.</ref> Centralt er princippet om, at afgørelser truffet af en forvaltningsmyndighed der indgår i en hierarkisk myndighedsstruktur, kan påklages til en højere myndighed og dermed i sidste ende til ministeren ansvarlig for den pågældende forvaltningsgren.<ref name=":1">Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 304.</ref> Undtagelser hertil er kommunale afgørelser, der ikke kan påklages til statslige myndigheder uden udtrykkelig lovhjemmel, og afgørelser truffet af nævn og råd, der af lovgiver bevidst er holdt udenfor den hierarkiske over/underordnelsesstruktur og derfor ikke kan påklages uden lovhjemmel.<ref group="note">Somme tider vil rekursbegræsningen fremgå udtrykkeligt af det pågældende organs hjemmelslov, jf. eks. § 3, stk. 3 i lov om [[Planklagenævnet]], der bestemmer at nævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Imidlertid kan det også udledes af nævnets karakter jf. FOB 2001.302.</ref><ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 305–306; FOB 2001.302; Christensen, s. 213–214.</ref>