Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Mere om rekursens formål |
Ekstra kilde om interesseorganisationer mv.'s indflydelse. Kilderne i artiklen er pt. baseret på hvad jeg har eller kan tilgå gennem internettet. Planen er at udvide og ajourføre mængden af kilder når bibliotekerne igen er helt åbne. Forhåbentlig kan afsnittet om rekursens formål udvides med politologisk/forvaltningsteoretisk litteratur så det ikke er rent juridisk. |
||
Linje 7:
Anskuet både juridisk og forvaltningsteoretisk tjener administrativ rekurs ofte tillige et styringsformål.<ref name=":2" /> "[D]en giver en central (eller regional) myndighed mulighed for at påvirke sagsbehandlingen og [...] indholdet af afgørelser hos førsteinstansen [...] Dette medvirker til, at retstilstanden og skønsudøvelsen i videst muligt omfang bliver ensartet i hele landet, og at lovgivningsmagtens intentioner føres ud i livet."<ref name=":3" />
Er rekursmyndigheden sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer, politisk udpegede repræsentanter, eller medlemmer med særlige sagkyndige kompetencer, tjener rekursen tillige det formål at sikre at disse "får væsentlig indflydelse på de afgørelser der træffes inden for det pågældende område."<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300. Se også Krarup og Mathiasen, s. 51–52.</ref>
== Administrativ rekurs i specifikke retssystemer ==
Linje 42:
{{Refbegin}}'''Bøger'''
* Bent Christensen, ''Nævn og råd'' (G.E.C. Gads Forlag 1958)
* Ole Krarup og Jørgen Mathiasen, ''Forvaltningsret'' (Juristforbundets Forlag 1967)
* Karsten Revsbech m.fl., ''Forvaltningsret – Almindelige emner'' (6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016)
* Karsten Revsbech m.fl., ''Forvaltningsret – Sagsbehandling'' (8. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2019)
| |||