Administrativ rekurs: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ekstra kilde om interesseorganisationer mv.'s indflydelse. Kilderne i artiklen er pt. baseret på hvad jeg har eller kan tilgå gennem internettet. Planen er at udvide og ajourføre mængden af kilder når bibliotekerne igen er helt åbne. Forhåbentlig kan afsnittet om rekursens formål udvides med politologisk/forvaltningsteoretisk litteratur så det ikke er rent juridisk. |
Eksempler på nævn med særlig interesserepræsentation. Jeg har forsøgt at undgå en snæver dansk fokus, men man må også anerkende at denne type administrativ rekursmyndighed primært eksisterer i lande uden forvaltningsdomstole, e.g. Danmark og Norge. |
||
Linje 7:
Anskuet både juridisk og forvaltningsteoretisk tjener administrativ rekurs ofte tillige et styringsformål.<ref name=":2" /> "[D]en giver en central (eller regional) myndighed mulighed for at påvirke sagsbehandlingen og [...] indholdet af afgørelser hos førsteinstansen [...] Dette medvirker til, at retstilstanden og skønsudøvelsen i videst muligt omfang bliver ensartet i hele landet, og at lovgivningsmagtens intentioner føres ud i livet."<ref name=":3" />
Er rekursmyndigheden sammensat af repræsentanter for interesseorganisationer, politisk udpegede repræsentanter, eller medlemmer med særlige sagkyndige<ref
Et historisk eksempel på politisk udpegede repræsentanter er det nu nedlagte danske [[Naturklagenævnet|Naturklagenævn]] der, ud over en formand og to højesteretsdommere, bestod af syv medlemmer udpeget af det danske [[Folketinget|Folketing]] jf. § 80, stk. 1, nr. 3 i den tidligere gældende naturbeskyttelseslov (lovbekendtgørelse 933/2009 som ændret ved lov nr. 1383/2009 og lov nr. 1519/2009). Den politiske repræsentation er videreført i [[Miljø- og Fødevareklagenævnet]] hvor 4 medlemmer er udpeget af Folketinget jf. § 2, stk. 1, nr. 4 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Et eksempel på en rekursmyndighed med sagkyndig kompetence er det norske [[Klagenemnda for naturskadesaker]] der, ud over to medlemmer med juridisk kompetence, består af tre medlemmer med ekspertise i hhv. [[landbrug]], [[geoteknik]] og [[bygge- og anlægsvirksomhed]] samt [[hydrologi]] jf. naturskadeerstatningsforskriften § 20, stk. 2, 2. pkt.
Kombinationer af ovenstående konstellationer forekommer. F.eks. er de sagkyndige medlemmer af Miljø- og Fødevareklagenævnet udpeget efter indstilling fra interesseorganisationer jf. § 4, stk. 1–8 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.</ref> tjener rekursen tillige det formål at sikre at disse "får væsentlig indflydelse på de afgørelser der træffes inden for det pågældende område."<ref>Revsbech m.fl., ''Almindelige emner'', s. 300. Se også Krarup og Mathiasen, s. 51–52.</ref>
== Administrativ rekurs i specifikke retssystemer ==
Line 42 ⟶ 48:
{{Refbegin}}'''Bøger'''
* Bent Christensen, ''Nævn og råd'' (G.E.C. Gads Forlag 1958)
* Hans Gammeltoft-Hansen, "Ombudsmandens prøvelsesbegrænsninger" i Peter Blume m.fl. (red.), ''Liv, arbejde og forvaltning'' (GadJura 1995)
* Ole Krarup og Jørgen Mathiasen, ''Forvaltningsret'' (Juristforbundets Forlag 1967)
* Karsten Revsbech m.fl., ''Forvaltningsret – Almindelige emner'' (6. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016)
Line 47 ⟶ 54:
* Steen Rønsholdt, ''Forvaltningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling'' (2. udg., Forlaget Thomson 2006)
'''Love,
* Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 1218/2019 som ændret ved lov nr. 61/2020, lov nr. 645/2020, lov nr. 807/2020 og 808/2020)
*
* Naturbeskyttelsesloven (tidligere gældende) (lovbekendtgørelse 933/2009 som ændret ved lov nr. 1383/2009 og lov nr. 1519/2009)
* Naturskadeerstatningsforskriften (forskrift 7. juli 2016 nr. 2)
* Pasloven (lovbekendtgørelse nr. 76/2017 som ændret ved lov nr. 1542/2018 og 167/2020)
* Lov om Planklagenævnet (lov nr. 1658/2016)
* Retssikkerhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 1555/2020)
'''Retspraksis, administrativ praksis og ombudsmandsudtalelser'''
| |||