Kyros den Store: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 193.163.56.50 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
sprogret
Linje 29:
'''Kyros 2.''' (ca. 576 f.Kr. – juli 529 f.Kr.) kaldes også '''Kyros den Store'''. Kyros 2. var grundlægger af [[Persien]] og [[Akamenide dynastiet|det akamenidiske dynasti]] i 557 f.Kr.
 
Navnet "Kyros" (en bogstavelig [[oversættelse]] til det latinske [[alfabet]] fra [[græsk]] ''Κύρος'') er en græsk [[version]] af det [[persisk]]e ''Koroush'' eller ''Khorvash'', som betyder "Prestige"). På persisk betyder ''khour'' "sol", mens ''vash'' er et tillæg, som betyder lighed. Kyros bliver i [[Det gamle testamente]] omtalt som en [[messias]]. Ingen ved, om han og [[Zarathustra]] var samtidige, men han regnes som den første [[Zoroastrianisme|zoroastriske]] hersker.
 
Kyros regerede først som [[Mederne|medisk]] [[vasal|lydkonge]] i "Parsua", men underlagde sig [[Medien]] i 557 f.Kr. og kaldte sit nye rige "[[Persien]]".
 
== Erobringer ==
Kyros 2. formåede at ekspandere riget i et utroligt stort omfang. Han gjorde først oprør mod mederne, overtog deres rige i Persien og [[Assyrien]], og besejrede dernæst kong [[Krøsus]] af [[Lydien]], der slog de første [[mønt]]er af [[sølv]] og [[guld]]. Til sidst fik Kyros kontrol over det babylonske rige og [[Middelhavet]]s østkyst. Hans efterfølgere, akameniderne, sad med magten fra [[Libyen]] til [[Indien]] sydpå,mod syd og nordpåmod nord fra [[Bulgarien]] til [[Aralsøen]].
 
[[Fil:Cyrus Cylinder front.jpg|thumb|right|[[Kyros-cylinderen]].]]
Den datidigesamtidige græker [[Platon]], der ellers var perserfjendsk, mente, at Kyros' samfund var et "''mønster på et [[monarki]]''". Ved indtoget i [[Babylon]] forsøgtesøgte Kyros da også at fremstille sig selv som en befrier, ikkehverken en erobrer eller undertrykker. På en lercylinder fik han indridsetskrevet: "''Da jeg rykkede ind i Babylon som en ven, etablerede jeg regeringssæder i herskerens palads under sejrsjubel og fryd. Den store herre [[Marduk]] bevægede Babylons ædelmodige indbyggere til at holde af mig...Jeg tillod ingen at [[Terrorisme|terrorisere]] folket... Jeg frigjorde alle [[slaveri|slaver]]. Jeg udbedrede deres forfaldne boliger, og satte dermed en stopper for deres elendighed og [[Slaveri|trældom]].''" Kyros gav ikke folket nogen frihed i vor betydning af ordet; han herskede enevældigt. Men han respekterede sine babylonske undersåtters skikke og [[religion]]. <ref>Terry Jones: Barbarene (s. 183-4), forlaget Lille Måne, Oslo 2009, ISBN 978-82-92605-35-6</ref>
[[Fil:Tomb of Cyrus the Great.jpg|thumb|left|Kyros' gravmæle, som [[Alexander den Store]] besøgte, da han ødelagde [[Persepolis]].]]
 
== I [[Bibelen]] ==
[[Jøder]]ne, som Kyros satte fri fra deres [[babylonske fangenskab]] og lod vende tilbage til [[Jerusalem]] for at genrejse [[Jerusalems tempel|tempelet]] dér, påstod, at Gud kaldte Kyros "[[messias]]" (''mashyach'' – på græsk ''christos'', vort [[Kristus]]). I [[Esajas' Bog]] omtales Kyros sådan: "''Dette siger Herren til sin salvede, til Kyros, hvis højre hånd jeg har grebet for at nedtrampe folk foran ham og løse kongernes bælter, så døre åbnes for ham, og porte ikke står lukket: Jeg går foran dig og jævner forhindringerne; [[bronze]]døre knuser jeg, [[jern]]slåer hugger jeg over.''" (Es 45,1-2)
 
== Henvisninger ==