Markuskirken: Forskelle mellem versioner

'''Markuskirken''' (egentlig '''Sankt Markus' Basilika''', officielt '''Basilica Cattedrale Patriachale di San Marco ina Venezia''') er en [[Romerskkatolske kirke|romerskkatolsk]] [[domkirke]] beliggende i [[Venedig]]. Den er opført i [[Byzantinsk stil|byzantinsk]]-[[Gotisk stil|gotisk]] stil og er et af byens kendteste vartegn. Sammen med det nærliggende [[DogepaladsetDogepalads]], det fritstående [[klokketårn]] [[Markustårnet]] og den af disse tre bygninger omkransede [[Markuspladsen|Markusplads]] udgør Markuskirken et kulturelt centrum for Venedig og udgjorde desuden indtiltil [[1797]] det administrative kernepunkt i [[Republikken Venedig]]. Dens mange forgyldte byzantinske [[mosaik]]ker ligger til grund for dens kaldenavn ''Chiesa d'Oro'' (''Guldkirken''). Opførelsen af kirken påbegyndtes i [[832]] og afsluttedes endeligt i [[1617]]. Kirken er 76,5 m lang, 62,5 m bred og der er 5fem kupler med 28 m indvendig højde og 43 m udvendig højde.

Markuskirken er blevet udbygget af adskillige omgange. Den første Markuskirke var en slags [[kapel]] bygget i Dogepaladset i [[828]] med det formålfor at huse liget af Sankt Markus, som venetianske købmænd antagelig netop havde bragt til Venedig fra [[Alexandria]]. I [[832]] byggedes en ny Markuskirke, denne gang på kirkens nuværende beliggenhedplads. Denne kirke blev brændt ned under et oprør i [[976]] og genopbygget i [[978]]. I [[1063]] lod man den ombygge med henblik påfor at gøre den til en [[basilika]]. Den nye basilika blev indviet i [[1094]]. Samme år blev liget af Markus antagelig genopdaget af [[doge]] [[Vitale Faliero Dodoni]] efter at have været forsvundet, og man bragte det til den nye basilika, hvor det er blevet opbevaret siden.